Regeringen er blevet bange for sin egen skygge

Regeringen indbyder til forhandlinger om inflationshjælp. Og det er helt slut med at stille ultimative krav til Folketingets øvrige partier om at acceptere regeringens finansieringsforslag for at komme til forhandlingsbordet

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Mod), finansminister Nicolai Wammen (S) og økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) afholder et såkaldt doorstep-pressemøde om forhandlinger om ny inflationshjælp.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Mod), finansminister Nicolai Wammen (S) og økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) afholder et såkaldt doorstep-pressemøde om forhandlinger om ny inflationshjælp. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Så har man oplevet det med: En flertalsregering finder en bunke penge, der skal hjælpe borgerne gennem de hårde tider med inflation – men den vil ikke fortælle, hvordan pengene konkret skal fordeles. Det må afvente forhandlinger med andre partier.

Finansminister Nicolai Wammen (S), økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Mod) stillede mandag op til pressemøde i Finansministeriet for at fortælle om deres "ramme for ny inflationshjælp". Men netop ramme –  ikke aftale, forlig eller udspil.

De svimlende stigninger på energipriserne fik i efteråret EU til at vedtage, at medlemslandene skulle kunne opkræve ekstra skat fra energiselskaber og desuden lægge loft over elpriserne og bruge penge til at lette hverdagen for trængte borgere og virksomheder.

Den mulighed vil regeringen nu udnytte, og derfor har den med en vis usikkerhed fundet i alt 2,3 milliarder kroner.

Hvordan pengene skal fordeles til de mest trængende, er imidlertid uklart. Regeringen vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger, så man muligvis inden vinterferien kan aftale, hvor meget, der skal gå til pressede pensionister, pressede børnefamilier, pressede virksomheder og det pressede kultur- og idrætsliv.

Det mest konkrete fra regeringen er henvisningen til regeringsgrundlagets afsnit om inflationshjælp til ældre. Her står, at ældre, der i forvejen modtager en ældrecheck, skal have yderligere 5000 kroner. Den hjælp er regeringspartierne enige om, og den vil i givet fald lægge beslag på knap halvdelen af de 2,3 milliarder kroner.

Med andre ord er der ikke mange penge at forhandle om til alle de øvrige inflationsramte grupper. Til sammenligning er der for 2022 og 2023 tidligere aftalt at give hjælp for over 10 milliarder kroner. Ikke alene er det et beskedent beløb, regeringen nu lægger på bordet, det er også et engangsbeløb, som næppe vil blive udbetalt i de følgende år.

Enhedslisten har allerede protesteret voldsomt over, at regeringen ikke har udnyttet muligheden for at beskatte alle de mellemhandlere, der har tjent styrtende på de stigende energipriser. Det ville give mange flere milliarder kroner at fordele, anfører finansordfører Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Ifølge regeringen har det imidlertid rent teknisk været for besværligt at skrue et system sammen til at beskatte energihandelsvirksomhederne. Nogle af dem er slet ikke skattepligtige i Danmark.

Der er dog også andre grunde til, at regeringen ikke spiller ud med en tocifret milliardstøtte netop nu.

Den ene er, at inflationen er på vej ned. Energipriserne falder, og det betyder for eksempel, at støtte til opvarmning med træpiller, som syntes meget relevant for tre måneder siden, ikke er det i dag. Regeringen har det problem, at den let risikerer at give støtte til nogle, der ikke har det store behov for hjælp. Skrækeksemplet er sidste års varmecheck, som også endte i postkassen hos en del velhavere og hos borgere, der end ikke opvarmede deres hus med den dyre gas. 

Den anden væsentlige grund til regeringens tilbageholdenhed, er, at inflationshjælp i sig selv risikerer at puste yderligere til inflationen. Enhver hjælp skal som minimum være finansieret "krone til krone", så der ikke kommer flere penge i omløb i samfundet som helhed. Nu har regeringen fundet 2,3 milliarder kroner, og vil andre partier yde mere inflationshjælp, må de selv komme med yderligere finansieringsforslag.

På et punkt adskiller oplægget fra regeringen sig imidlertid markant fra hele diskussionen om forsvarsforliget og regeringens forslag om at afskaffe store bededag. Her gav forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) som bekendt i første omgang Folketingets øvrige partier syv dage til at acceptere afskaffelsen af store bededag eller komme med en alternativ finansiering, hvis de overhovedet ville til forhandlingsbordet.

Det ultimatum blev siden blødt op, og man kunne fristes til at tro, at store bededagssagen har gjort regeringen lidt mere bange for sin egen skygge. I hvert fald er det højst usædvanligt, at en flertalsregering indbyder til forhandlinger på så ukonkret et grundlag, som den gør nu.

Reelt afsøger regeringen muligheden for at indgå brede aftaler om finanslov for dette finansår. Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger vil regeringens forslag til en finanslov heller ikke indeholde ret mange ændringer i forhold til det udspil, S-regeringen fremlagde inden valget.

Inflationshjælpen bliver en af de få større ting i forslaget, som mest vil få karakter af at være en "driftsfinanslov". Det afspejler igen, at regeringen har meget lidt lyst til at udvide det offentlige eller private forbrug netop nu, da det kan forværre inflationsproblemerne. Samt at der venter nok af andre udgiftskrævende forslag længere fremme inden for temaer som klima, sundhed og forsvar.

Dette er en politisk analyse.