Regeringen er på dybt juridisk vand

Afgørelsen betyder, at genoptagne familiesammenføringssager ikke vil kunne vurderes efter hverken gamle eller nye familiesammenføringskrav, vurderer professor. Det sætter regeringen i en juridisk klemme

Sagen om afslag på familiesammenføring til et dansk-tyrkisk ægtepar bliver nu sendt tilbage til Østre Landsret, der skal træffe en konkret afgørelse.
Sagen om afslag på familiesammenføring til et dansk-tyrkisk ægtepar bliver nu sendt tilbage til Østre Landsret, der skal træffe en konkret afgørelse. Arkivfoto: Kristian Brasen/Ritzau Scanpix

Midt på sommeren har en EU-dom sat Udlændinge- og Integrationsministeriets jurister på hårdt arbejde. EU-Domstolen har afgjort, at Danmark i 2010 ulovligt har givet afslag på familiesammenføring til et dansk-tyrkisk ægtepar med henvisning til Danmarks måde at administrere tilknytningskravet, og dermed risikerer tusindvis af familiesammenføringssager at skulle gå om og genvurderes.

Tilknytningskravet blev afskaffet i 2018 og erstattet med et såkaldt integrationskrav, men formentlig vil hverken det gamle eller nye krav kunne bruges i vurderingen af eventuelle genoptagne sager. Det vurderer Jens Vedsted-Hansen, professor i udlændingeret på Aarhus Universitet, over for Kristeligt Dagblad.

EU-Domstolen har erklæret, at Danmarks måde at håndtere tilknytningskravet på i forhold til tyrkiske ægtepar er i strid med EU-retten, og det vil medføre, at de danske myndigheder må se bort fra tilknytningskravet i vurderingen af de pågældende tyrkiske statsborgere, der måtte ønske deres sag genoptaget.

Og man kan ikke bare bruge integrationskravet med tilbagevirkende kraft, siger Jens Vedsted-Hansen:

”Hvis man genoptager gamle afslag på familiesammenføring, som har været begrundet i manglende opfyldelse af tilknytningskravet, vil jeg umiddelbart mene, at det vil blive vanskeligt at anvende det nye integrationskrav i forhold til disse sager. Det trådte først i kraft 1. juli 2018, og derfor ville det jo få en slags tilbagevirkende kraft, hvis man krævede det opfyldt i sager, der er afgjort før denne dato,” siger han.

Det sætter regeringen i en svær, juridisk situation på trods af, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i forbindelse med dommen har understreget, at der ikke bliver slækket på de stramme familiesammenføringsregler.

Reglerne for familiesammenføring i henhold til tilknytningskravet lød på, at ægtefællernes samlede tilknytning skulle være større til Danmark end et andet land. Det er altså med henvisning til dette krav, at et tyrkisk ægtepar for ni år siden blev nægtet familiesammenføring, og at Danmark har afvist en lang række andre tyrkiske par i samme situation.

Da man vurderede ansøgere efter tilknytningskravet, skete det efter en konkret vurdering fra Udlændingestyrelsen, blandt andet sprogfærdigheder, forældremyndighed, uddannelses- og arbejdsstatus, og om man har andre familiemedlemmer her i Danmark,

I det nye integrationskrav skal fire ud af seks fastlagte kriterier være opfyldt. Alle ægtepar, der ansøger om familiesammenføring, skal under alle omstændigheder kunne bestå en danskprøve. Derudover går kravene blandt andet på, at man skal have haft arbejde i landet i mindst fem år, at man har mindst seks års uddannelse i Danmark, heraf mindst et år ud over grundskolen, eller at den udenlandske ægtefælle har haft fuldtidsarbejde i tre af de seneste fem år eller har været i gang med en uddannelse, der svarer til en videregående dansk uddannelse i mindst et år.

Men uden disse krav at rette sig efter er myndighederne på en udfordrende opgave, hvis der, som eksperter og politikere har forudset, skal genoptages et foreløbig ukendt antal sager.

”Nu bliver den aktuelle sag sendt tilbage til Østre Landsret, der skal træffe en konkret afgørelse, og den har ikke mange valgmuligheder. Danske myndigheder må lægge den fortolkning til grund, som EU har fastlagt med dommen i dag,” siger Jens Vedsted-Hansen.

Han tilføjer, at der dog i nogle tilfælde kan være andre grunde til nægtelse af familiesammenføring i eventuelle kommende sager, der bliver genoptaget:

”Der kan være andre betingelser, de ikke opfylder. Det kan eksempelvis være selvforsyningskravet,” siger Jens Vedsted-Hansen.

I øvrigt er professoren slet ikke sikker på, at de nye integrationskrav – såfremt de kunne anvendes i vurderingerne – ville afstedkomme et signifikant anderledes udfald i de mange familiesammenføringssager, der risikerer at blive taget op. Derudover sår Jens Vedsted-Hansen tvivl om, hvorvidt integrationskravet overhovedet i højere grad end tilknytningskravet opfylder EU’s principper.

”Jeg vil ikke uden videre sige, at det nye integrationskrav generelt er væsentligt lettere at opfylde. Det vil det måske for nogen, men ikke nødvendigvis for alle.”

”Der er næppe tvivl om, at integrationskravet ligeledes udgør en ’ny begrænsning’ for adgangen til familiesammenføring. Og om det vil have lettere ved at bestå den EU-retlige tryktest end tilknytningskravet, tør jeg faktisk ikke umiddelbart sige. Det kan være en vigtig forskel, at der her er tale om mere præcise og dermed forudsigelige kriterier. Spørgsmålet vil derfor nok navnlig blive, om det nye krav vil blive anset for proportionalt i relation til de EU-retlige principper,” siger Jens Vedsted-Hansen.