Europæiske lande med Tyskland i spidsen står i kø for at bruge flere penge på forsvaret. EU har reageret exceptionelt hurtigt og enstemmigt på Ruslands krig i Ukraine med stribevis af økonomiske sanktioner. Og den danske regering har for nylig i en ny udenrigspolitisk strategi proklameret, at Danmark skal være i "hjertet af EU".
Så hvad ville være mere indlysende end at bede vælgerne om at fjerne den forsnævring på det europæiske blodomløb, de satte ved folkeafstemningen i 1993 ved at stemme for fire danske forbehold over for den daværende Maastricht-traktat?
Især det såkaldte forsvarsforbehold mener en række partier med Det Radikale Venstre i spidsen, at tiden er inde til at lægge ud til endnu en folkeafstemning. Ideen bakkes op af Venstre, De Konservative, SF, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Frie Grønne med tilsammen 88 mandater, og med hjælp fra blot et par af Folketingets mange løsgængere ville der nemt kunne skaffes et politisk flertal for folkeafstemningen. Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, ønsker endda, at den gennemføres dette forår.
Alligevel tyder det ikke på, at regeringen vover det. Da den for nylig præsenterede sin udenrigspolitiske strategi, afviste udenrigsminister Jeppe Kofod (S) udtrykkeligt i et interview med Altinget.dk at afskaffe forsvarsforbeholdet.
"Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil," sagde han blandt andet. Og tilføjede, at først den dag, forsvarsforbeholdet står i vejen for regeringens politik, skal det afskaffes.
I sin nytårstale sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at "Danmark skal være i hjertet af vores eget kontinent". Det indebærer altså ikke, at forsvarsforbeholdet eller for den sags skyld de andre forbehold over for euroen og det retlige samarbejde skal lægges ud til folkeafstemning.
Giver det mening? Ja, i hvert fald hvis man alene ser på de praktiske konsekvenser af det danske forsvarsforbehold indtil nu. VKLA-regeringen fik i 2019 en udredning fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, om netop effekten af forbeholdet.
Den slog godt nok fast, at, det havde haft nogle konsekvenser. EU's samarbejde på forsvarsområdet var gradvis blevet forstærket de foregående ti år, og det havde Danmark ikke haft indflydelse på. Konkret nævnes 27 sager og aktioner, som nationen også har stået udenfor på grund af sit forbehold - primært fælles EU-aktioner i lande uden for EU. De mest markante eksempler var, at Danmark måtte trække sine fredsbevarende styrker ud af Makedonien og Bosnien-Hercegovina i 2003 og 2004, da EU overtog ansvaret for opgaven fra FN. Derudover havde landet firkantet sagt tabt indflydelse ved ikke at sidde med ved bordet. Til skade for sikkerhedsmæssige og forsvarsindustrielle interesser, nævnes det.
På den anden side blev det fremhævet, at den helt centrale aktør for dansk territorial sikkerhed fortsat er og bliver Nato.
En af udredningens forfattere, seniorforsker Hans Mouritzen fra DIIS, siger i dag ligeud, at forsvarsforbeholdet mest har symbolsk værdi, og at det for eksempel i forhold til krigen i Ukraine ikke har fået nogen praktisk effekt. EU skal ikke føre krig i Ukraine, og Danmark har frit kunnet sende militær hjælp til landet og koordinere den indsats med de øvrige EU-lande.
Det afgørende er fortsat, i hvilket omfang USA vil stå sammen med Europa i det transatlantiske samarbejde. Den forrige præsident Donald Trump lagde luft til Europa og pressede kraftigt på for, at de europæiske lande skulle løfte en større del af deres eget forsvar og øge forsvarsbudgetterne. Det er, hvad mange lande, også Danmark, nu vil gøre, men samtidig er USA og Europa rykket tæt sammen og har koordineret deres politik over for Rusland tæt.
Kommer der en mere "volatil præsident" i USA i 2024, læs Donald Trump, er det dog muligt, at EU igen vil få et større behov for sin egen sikkerheds- og forsvarspolitik, og det kan styrke argumentet for at afskaffe det danske forsvarsforbehold, påpeger Hans Mouritzen.
Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.