Politisk redaktør: Regeringen forsøger at vriste sig fri af bededags-traumet

Regeringen vil ikke indbyde til finanslovsforhandlinger, lige før forslaget om at afskaffe store bededag skal endeligt vedtages. Derfor varer det yderligere to-tre uger, før finansloven lægges frem

Finansminister Nicolai Wammen (S) er i gang med skrive Danmarkshistorie: To måneder inde i 2023 har Danmark stadig ikke en finanslov.
Finansminister Nicolai Wammen (S) er i gang med skrive Danmarkshistorie: To måneder inde i 2023 har Danmark stadig ikke en finanslov. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

SVM-regeringen kommer til at sætte en politisk rekord i 2023. Det bliver efter alt at dømme året med den længste periode siden 1800-tallet, uden at Folketinget har vedtaget en egentlig finanslov.

Siden valget og regeringsskiftet i december har staten opkrævet skatter og betalt sine udgifter efter en midlertidig bevillingslov, som Folketinget enstemmigt vedtog lige før jul. Det var nødvendigt, da Grundloven fastslår, at staten hverken kan opkræve skatter eller udbetale penge, uden at det er vedtaget ved lov.

Men hvad bliver der af regeringens forslag til en finanslov for hele året? Centrale kilder på Christiansborg bekræfter over for Kristeligt Dagblad, at der kommer til at gå yderligere to-tre uger, før det forslag bliver lagt frem. Derefter skal det igennem en politisk forhandling og vedtagelse, så et realistisk bud lyder nu, at finansloven først kommer til at træde i kraft fra begyndelsen af maj og dermed reelt kun kommer til at dække otte af finansårets 12 måneder.

For at finde en længere periode uden en gældende finanslov, skal man helt tilbage til den såkaldte provisorietid fra 1885 til 1894, da konseilspræsident (statsminister) J.B.S. Estrup styrede landet med midlertidige - provisoriske - finanslove, da han ikke kunne få både Folketinget og Landstinget til at stemme for sin politik.

I dag er parlamentarismen ikke som dengang på spil. Umiddelbart er den væsentligste konsekvens usikkerheden om, hvilke dele af regeringens program, der vil blive prioriteret højest, og hvilke, der skubbes. Hvem der kan få del i nye bevillinger, og hvem der må vente.

Hvorfor kommer det så sent? I regeringsgrundlaget fra december hed det, at "regeringen ønsker en finanslov for 2023 med fokus på sikker drift, hvor der afsættes midler til blandt andet domstolene og skattevæsenet. Derudover vil der være få nye prioriteter."

Der skulle yderligere afsættes nogle reserver til senere brug, en forskningsreserve samt penge til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet - det man tidligere kaldte for satspuljen.

Flere organisationer, der hjælper de mest udsatte og sårbare, ville risikere at skulle lukke uden en ny finanslov, fordi de ville miste de bevillinger, de havde fået tidligere. Regeringen lovede derfor at redde dette arbejde ved at hasteudmønte bevillingerne til organisationerne for årets første kvartal.

Alt i alt tegner regeringsgrundlaget billedet af en meget overkommelig opgave med at skrue et nyt finanslovsforslag sammen.

Det er ikke ualmindeligt, at en nyvalgt regering må udskyde sin finanslov lidt efter et folketingsvalg i november eller december. Det gjorde nye regeringer både i 2001, 2007 og 2011, og i de tilfælde tog det kun nogle få uger at få en ny finanslov i hus.

I år bliver det flere måneder, og ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger er der flere årsager til det. En af de væsentlige er det sure parlamentariske klima, som regeringen har skabt for sig selv ved at gennemtrumfe forslaget om at afskaffe store bededag. Det forslag skal endeligt vedtages i morgen tirsdag, og nogle af oppositionspartierne håber stadig at kunne forpurre det med en folkeafstemning, som blot 60 af folketingets medlemmer kan kræve gennemført.

Det sker næppe, men partier som SF, De Konservative og De Radikale har været meget vrede over, at regeringen oprindeligt krævede, at de skulle stemme for at afskaffe store bededag, hvis de ville med til forhandlinger om et nyt forsvarsforlig. Den vrede vil regeringen gerne have på afstand, inden finanslovsforslaget lægges frem. Angiveligt var planen tidligere, at det skulle være præsenteret i dag mandag, men det er nu blevet udskudt, formentlig til midten af marts.

Regeringen er gået voldsomt tilbage i flere meningsmålinger og har en klar interesse i at fremstå mere inkluderende og mindre "magtfuldkommen" i sit politiske arbejde, end den har gjort hidtil. Selvom den har flertal alene, vil den meget gerne have flere partier til højre og venstre med i en bredere finanslovsaftale, så beskeden den end måtte blive. Man erkender dog, at partier som Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige ikke kommer med. Tidligere var Danmarksdemokraterne også blevet placeret i den gruppe, men muligvis blæser der nye vinde her.

Partiet har på det seneste signaleret en mere pragmatisk linje på for eksempel sundheds- og velfærdsområdet, som minder om Dansk Folkepartis, og regeringen vil gerne teste, om de partier kunne komme med i en bred finanslovsaftale.

Men det kommer til at vente en tid endnu.

Dette er en politisk analyse.