Regeringen gør igen fremtid usikker for Grundtvig-center

Ligesom i sidste års finanslovsudspil har regeringen ikke afsat penge til Grundtvig Centeret, der skal udgive Grundtvigs samlede værker. Det er problematisk af flere grunde, siger kritikere

Grundtvig Centeret har siden 2009 modtaget penge på finansloven til arbejdet med blandt andet at udgive Grundtvigs samlede værker i en tekstkritisk og kommenteret udgave. Står det til regeringen, kan dette arbejde stoppes ved udgangen af 2020, selvom planen var, at projektet skulle løbe til 2029. Her er Grundtvig malet af C.A. Jensen.
Grundtvig Centeret har siden 2009 modtaget penge på finansloven til arbejdet med blandt andet at udgive Grundtvigs samlede værker i en tekstkritisk og kommenteret udgave. Står det til regeringen, kan dette arbejde stoppes ved udgangen af 2020, selvom planen var, at projektet skulle løbe til 2029. Her er Grundtvig malet af C.A. Jensen. Foto: Wikimedia Commons.

Regeringens finanslovsudspil byder på en kedelig genudsendelse for Grundtvig Centeret under Aarhus Universitet. For præcis som tilfældet var sidste år er centerets eksistens nu truet, fordi regeringen igen har foreslået, at det ikke skal tildeles midler fra den såkaldte forskningsreserve i 2021. Folketingets partier skal nu forhandle om denne reserve.

Siden 2009 har Grundtvig Centeret modtaget penge på finansloven til arbejdet med blandt andet at udgive Grundtvigs samlede værker i en tekstkritisk og kommenteret udgave. De seneste år har det drejet sig om cirka 10 millioner kroner årligt, men står det til regeringen, kan dette arbejde altså skrottes ved udgangen af 2020, selvom planen var, at projektet skulle løbe til 2029.

Og det ville være komplet meningsløst, mener Johnny Kondrup, der er professor i nordisk litteratur på Københavns Universitet. Han var i årene 2010-2013 udgaveleder for centerets udgivelse ”Grundtvigs Værker” og sidder stadig i redaktionsrådet for udgaven. Han har ansat en del af de 10 nuværende medarbejdere.

”Det er som at begynde på en Storebæltsbro og stoppe midtvejs. En halv udgave af Grundtvigs samlede værker er lige så ubrugelig som en bro, der fører ud i ingenting,” siger han og tilføjer, at det vil skade arbejdet, hvis det skal blive en årlig tradition, at bevillingen til Grundtvig Centeret skal til forhandling:

”Det kommer til at udgøre en trussel mod kvaliteten af udgivelsen. Centeret har topspecialiserede og højt kompetente forskere til at udføre dette arbejde. De har både editionsfilologisk specialviden og et dybtgående kendskab til Grundtvigs tankeverden. Der er ikke noget at sige til, at disse mennesker vil se sig om efter et andet arbejde, hvis centeret skal til at leve med en årligt tilbagevendende usikkerhed om, hvorvidt det kan fortsætte.”

Samme bekymring har lektor i historie på Syddansk Universitet Rasmus Glenthøj.

”Det er i sig selv problematisk, at man vil lukke dette gode og vigtige arbejde ned, før det er færdiggjort. Men der er noget endnu større på spil, i og med at regeringen nu for andet år i træk gør det her. Hvis man som forskningscenter ikke ved, om man er købt eller solgt og hvert eneste år skal leve med denne usikkerhed, bliver det svært at tiltrække den bedste arbejdskraft,” siger han.

”Der er usikkerhed nok i forskningsbranchen, og her risikerer regeringen at underminere tilliden inden for centerforskning, der typisk lever af at have bevillinger over flere år. Jeg mener, at regeringen bør gentænke, hvad den har gang i, så man ikke sidder på forskningscentrene og frygter for, at man kan blive en brik i et politisk spil,” siger Rasmus Glenthøj.

Nyheden frustrerer også Venstres uddannelsesordfører Ulla Tørnæs, der ligesom sidste år nu skal kæmpe for Grundtvig Centeret ved forhandlingerne om forskningsreserven. Hun tolker denne del af regeringens udspil som en forhandlingstaktisk manøvre.

”De ved, at vi i Venstre ønsker, at Grundtvig Centeret skal gøre det arbejde færdigt, som det har påbegyndt for over 10 år siden, og som der er blevet brugt mere end 100 millioner kroner på. De tænker, at de kan give det til os som en indrømmelse i løbet af forhandlingerne, hvilket så vil svække vores muligheder for at få indrømmelser på andre områder,” siger Ulla Tørnæs, som dog ikke vil afsløre om Grundtvig Centeret er hendes førsteprioritet i de kommende forhandlinger.

”Jeg kan bare sige, at det er pinligt, at ministeren (uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, red.) igen vil til at lægge arm om et beløb, der må betragtes som småpenge i forhold til det budget, hun råder over,” tilføjer hun.

Forskningsordfører for SF Astrid Carøe mener også, at det ville være ærgerligt, hvis Grundtvig Centeret må nedlægge arbejdet halvvejs inde i forløbet.

”Vi har ikke lagt os fast på, hvad der skal fylde for os i forhandlingerne, men jeg vil sige, at det er et vigtigt arbejde, der bliver lavet i Grundtvig Centeret. Det ville være meget ærgerligt at droppe det arbejde efter 11 år,” siger hun.

I Socialdemokratiet lyder det, at udeladelsen af støtte til Grundtvig Centeret blandt andet skyldes, at den samlede forskningspulje er blevet mindre i år. Og så har man prioriteret andre ting, lyder det fra partiets uddannelsesordfører Bjørn Brandenborg.

”Det handler om prioritering, og vi er i en situation, hvor der er færre ressourcer. Vi prioriterer, at der stadig er midler til især den grønne forskning. Og så er det selvfølgelig noget, man må tage op i forhandlingerne, hvis man ikke er enig,” siger han.

Katrine Frøkjær Baunvig, der leder Grundtvig Centeret, bekræfter, at der ikke er afsat midler til centeret i regeringens finanslovsudspil. Hun håber, at det ændrer sig efter forhandlingerne om forskningsreserven, men ønsker ikke at kommentere sagen yderligere på nuværende tidspunkt.