Prøv avisen

Regeringen kæmper for flertal for burkaforbud

Socialdemokratiet vil gerne forbyde burka og niqab, men trækker også beslutningen om at stemme for i langdrag. Dermed er der i skrivende stund kun 82 mandaters opbakning til det fremsatte burkaforbud. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

En Venstre-politiker samt seks medlemmer af Liberal Alliance vil stemme imod deres egen regerings forslag om et tildækningsforbud. For nogle trumfer liberalismen pragmatismen, siger iagttagere

I det seneste halve år har der tegnet sig et politisk flertal for et forbud mod tildækning i det offentlige rum, ofte kaldet et burkaforbud. Men efter at regeringen i forgårs kom med sit udkast til en lovgivning på området, har billedet ændret sig.

For selvom der er tale om regeringens eget udspil, vil Eva Kjer Hansen (V) ikke lægge stemme til forslaget, som det ser ud nu. Samtidig er folketingsmedlemmerne i Liberal Alliance blevet fritstillet i afstemningen, og her agter seks af dem at stemme imod.

Socialdemokratiet vil gerne forbyde burka og niqab, men trækker også beslutningen om at stemme for i langdrag. Dermed er der i skrivende stund kun 82 mandaters opbakning til det fremsatte burkaforbud.

Artiklen fortsætter under grafikken

En af dem, der har trukket en liberal streg i sandet i det slotsholmske opgør om burkaen, er Liberal Alliances udlændinge- og integrationsordfører Laura Lindahl.

”For mig er det en lille smule absurd, at man prøver at bekæmpe det, man opfatter som totalitær tankegang, med et forbud mod en beklædningsgenstand. Det virker ironisk. Jeg tror, at vi skal passe rigtig meget på i forsøget på at bekæmpe religiøs og social kontrol ikke at indskrænke vores frihedsrettigheder,” siger hun og fortsætter:

”Jeg er med på, at der ikke er særlig mange danskeres frihedsrettigheder, der bliver indskrænket med det her forbud. Men hvis man forholder sig principielt til det og ser på, at vi på en eller anden måde gerne vil parallelsamfund og religiøs kontrol til livs, er det vigtigt, at de virkemidler og værktøjer, vi bruger, ikke indskrænker friheden i vores samfund,” siger hun.

Det vurderes, at der er under 200 personer i Danmark, som enten bærer burka eller niqab. Så hvorfor er netop et burkaforbud blevet så principiel en liberal sag?

Årsagen er den enkle, at det er en indgriben i folks liv, påpeger Jens Peter Frølund Thomsen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet. Og så er det lige meget, om forbuddet rammer mange eller få mennesker.

”Folk som Henrik Dahl (LA-medlem, der stemmer for et forbud, red.) siger jo, at som situationen er i vores land, kan helheden godt begrunde, at man går så langt som et burkaforbud. Andre er mere principielle og mener ikke, man kan give køb på frihedsrettighederne. De er absolutte. Der er ingen kompromiser,” siger Jens Peter Frølund.

For Laura Lindahl har antallet af burka-bærere da heller ingen betydning.

”Jeg overvejer ikke et forslag ud fra, hvor mange det rammer. Jeg mener, det rækker ind i folks personlige frihed. At det kun gælder et fåtal, synes jeg ikke er et godt argument for at indføre en lovgivning. Når jeg taler for forbud mod omskæring, møder jeg også argumentet om, at millioner af mennesker har gjort det før, men det preller af. Jeg forholder mig til det principielle i det,” siger Laura Lindahl.

Uenighederne udstiller også de to strømninger, som findes i Liberal Alliance, siger den borgerlige politiske kommentator Jarl Cordua. For nogle trumfer den liberale tankegang en hård udlændingepolitik i principielle sager som et burkaforbud – og omvendt.

”Der er dem, hvor udlændingepolitikken er meget central. Det er folk som Henrik Dahl og Merete Riisager, som på nogle dage ligger helt ude ved Nye Borgerlige i det her spørgsmål. Så er der folk som Joachim B. Olsen, Laura Lindahl og flere andre, hvor det handler om folks frie valg. For dem er individuelle frihedsrettigheder vigtigere end den benhårde udlændingepolitik. Og når man fremhæver sig selv som det eneste liberale parti i landet, er det svært at have to ansigter i den politik,” siger Jarl Cordua.

Han påpeger, at modstanderne af et forbud ”ikke gør det af taktiske årsager, men at det grundlæggende er imod deres værdier”.

Samme opdeling ser Jens Peter Frølund Thomsen.

”Det er en principiel fløj versus en mere pragmatisk fløj, som mener, at der kan være samfundshensyn at tage med,” siger han.

Før jul truede Liberal Alliance ligeledes med at stemme imod finansloven. Nu forsøger nogle af medlemmerne igen at holde den liberale fane højt, men det er påfaldende, at partiet og regeringen er delt i et så værdipolitisk og principielt forslag, mener Jarl Cordua.

”Det er jo enestående. At man ikke kan stille hold i et så forholdsvist profileret forslag, der er vigtigt for, hvordan befolkningen opfatter regeringen som værende en regering, der tager livtag med islamismen og kvindeundertrykkelsen i det danske samfund,” siger Jarl Cordua.

Sådan ser Laura Lindahl ikke på det. For hende tyder den aktuelle uenighed på, at der i regeringen er højt til loftet.

”Jeg synes, der er en styrke i at vise, at der er højt til loftet i den her regering. Det sender et meget stærkt signal om, at det er en stærk regering med et stærkt sammenhold,” siger hun.