Regeringen kæmper med juraen i ghettoplan

Planen mod ghettoer blev aftalt i regeringen allerede før jul, men offentliggørelsen trækker ud på grund af juridiske problemer. Kristeligt Dagblad kan i dag fremlægge aftalens hovedpunkter

Der er i alt 10 punkter i ghetto-udspillet, som regeringen havde klar allerede den 11. december sidste år, men som af juridiske grunde endnu ikke er offentliggjort.
Der er i alt 10 punkter i ghetto-udspillet, som regeringen havde klar allerede den 11. december sidste år, men som af juridiske grunde endnu ikke er offentliggjort. . Foto: Malte Kristiansen/ Ritzau Scanpix.

Det skal være muligt at lukke institutioner i ghettoområder. Koncentrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere skal mindskes i dagtilbud, skoler og gymnasier, og så overvejes ”der adgang til i perioder at skærpe straffene for visse kriminalitetsformer i særligt kriminalitetsbelastede områder”.

Sådan lyder det blandt andet i regeringens længe ventede udspil til en forstærket ghettoindsats, som Kristeligt Dagblad har fået adgang til.

Der er i alt 10 punkter i udspillet, som regeringen havde klar allerede den 11. december sidste år, men som af juridiske grunde endnu ikke er offentliggjort. Udspillet var tema for statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale og skulle have været præsenteret ”i starten af det nye år”.

Ifølge en kilde tæt på regeringen kan der dog gå yderligere op til to uger, før den færdige plan præsenteres for offentligheden. Regeringen drøfter det på et koordinationsmøde i Herning i morgen. En afgørende grund til, at det trækker ud, er, at regeringen er stødt på alvorlige juridiske forhindringer. Dette handler især om, at det er svært at målrette lovgivning til et bestemt geografisk område, som der lægges op til. Af udspillet fremgår, at ”initiativer skal som udgangspunkt målrettes (geografisk)”.

Eksempelvis lægges der op til, at folk, som begår kriminalitet i ghettoområder, skal fratages sociale ydelser, men juridiske eksperter fraråder den løsning. På skole- og gymnasieområdet er der et ønske om at sprede elever med ikke-vestlig baggrund, men det kan betyde, at elever i for eksempel skoler i det indre København kan ende med at skulle køre til Roskilde, vurderer kilden tæt på regeringen.

Når regeringens jurister tøver, kan det ifølge Jørgen Aalbæk Jensen, professor i forvaltningsret og statsforvaltningsret ved Aarhus Universitet, skyldes, at lovgivningen normalt er generel:

”Der er ingen problemer i at lave en lov, der gælder for kontanthjælpsmodtagere, men hvis man siger, at en lov kun gælder i Tingbjerg (ghettoområde, red.), bliver det mere problematisk. Det er nok derfor, at juristerne ikke bryder sig om udspillet. Det kan virke tilfældigt, hvis man er ude efter bestemte områder. Og normalt siger man, at de konkrete forhold skal håndteres af forvaltningen og domstolene og ikke politikerne på Christiansborg,” siger Jørgen Aalbæk Jensen.

Kristeligt Dagblad har forelagt udspillet for Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen. Han er positiv over for regeringens forslag om, at initiativerne skal målrettes til de lokale forhold.

”Det hilser vi velkomment, og det har vi tidligere selv efterlyst. Men man skal være varsom med at tro, at man løser problemerne med parallelsamfund ved at sprede folk og rive bygninger ned. Hvis vi ikke begrænser tilstrømningen af indvandrere mere, end vi gør i dag, risikerer man at sprede problemenerne i stedet for at løse dem,” siger Martin Henriksen, som roser forslagene om at åbne ghettoområder, om at styrke tilstedeværelsen af politiet og om at styrke forældreansvaret.

”Men det er ingen hemmelighed, at vi gerne ser, at man lukker de muslimske friskoler. Det er noget af det, som mangler i udspillet,” siger han.

Hos Socialdemokratiet ser udlændingeordfører Mattias Tesfaye også muligheder i regeringens foreløbige udspil til en ghettopakke. Han betegner endda regeringen som ”halvsocialdemokrater” og henviser til, at der i regeringens udspil er flere punkter, som også fremgik af den fælles ghettopakke, som Socialdemokratiet og SF fremlagde den 16. januar. Det drejer sig blandt andet om kriminalisering af genopdragelsesrejser, fysiske forandringer i ghettoområderne, og at flere børn fra ghettoområder skal gå i vuggestue.

”Udspillet er næsten som en udskrift af, hvad vi selv har lagt frem de sidste par år,” siger Mattias Tesfaye.

Han ser ligesom Martin Henriksen heller ikke noget problem i at målrette initiativerne lokalt:

”Det har vi som udgangspunkt ikke nogen problemer med. Men hvis man som barn vokser op i en familie, der ikke taler dansk, er det ikke kun et problem i Mjølnerparken (ghettoområde i København, red.), men også ovre på den anden side af gaden. Derfor skal vi holde fast i, at initiativerne slår igennem og har en effekt i det danske samfund. Så vi vil gerne opfordre regeringen til ikke at være så berøringsangst omkring andre områder end bare dem på ghettolisten,” siger Mattias Tesfaye.

En del af udspillet fokuserer på børn og unge i ghettoområderne. Blandt andet hedder det, at forældrene skal påtage sig ”et ansvar for børnenes skolegang og deres generelle integration i det danske samfund”, at flere af de yngste børn i ghettoområder skal gå i daginstitution, og at elever med ikke-vestlig baggrund skal fordeles bedre i uddannelsesinstitutioner. Det er gode idéer, mener Torben Tranæs, forskningsdirektør og professor ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

”Det er formentlig en god idé at styrke forældreansvaret, men det afgørende er, hvordan man gør det. For eksempelvis ved vi meget lidt om, hvad der udgør et godt læringsmiljø i hjemmet. At styrke institutionerne og at fordele eleverne er generelt også en god idé. Det giver simpelthen bedre faglige resultater, hvis der ikke er en for høj koncentration af fagligt svage elever. Det kan også skabe en selvforstærkende dynamik, fordi at de stærkeste elever flytter skole. At sikre at børn kommer i daginstitution tidligere er også en god idé,” siger Torben Tranæs.

I udspillet er der også en stikpille til kommunerne. I teksten lyder det, at ”mange kommuner er ikke gode nok til at sikre integrationen med fare for, at parallesamfund opstår”.

Derfor vil man give en kontant belønning til de kommuner, der nedbryder parallelsamfund og får indvandrere og efterkommere i job. Ifølge regeringen skal pengene findes gennem en delvis omlægning af udlændingeudligningen, hvor analyser ifølge regeringen viser, at kommunerne i en årrække har fået for mange penge. Udligningsordningen bruges til at yde tilskud til dækning af merudgifter vedrørende indvandrere og efterkommere.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) skriver Thomas Kastrup-Larsen (S), der er borgmester i Aalborg Kommune samt formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i KL, i en e-mail til Kristeligt Dagblad, at kommunerne tager udfordringen med parallelsamfund op.

”KL har ingen holdning til de aktuelle overvejelser om at ændre den økonomiske udligning mellem kommunerne. Men det er klart, at hvis kommunerne pålægges nye opgaver, så skal de selvfølgelig økonomisk kompenseres,” skriver Thomas Kastrup-Larsen.