Navnet er kedeligt og bureaukratisk. Indholdet er sprængfarlig substans om retningen for den offentlige debat og hegnspælene for ytringsfriheden.
Paragraf 266b – i folkemunde kendt som racismeparagraffen – er igen til debat.
Som led i en større lovpakke anført af ligestillingsminister Mogens Jensen (S) vil regeringen nu udvide racismeparagraffen for at beskytte trans- og interkønnede personer mod hadefulde ytringer.
Helt konkret skal begreberne ”kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika” føjes til racismeparagraffen. Det fremgår af regeringens lovpakke, der blev offentliggjort i forbindelse med Folketingets åbning.
Det betyder, at hadtale mod trans- og interkønnede skal kunne straffes på samme vis som hadtale mod eksempelvis sorte, jøder eller homoseksuelle.
Både SF og Enhedslisten bakker op om S-regeringens forslag, viser en rundringning foretaget af Kristeligt Dagblad. Radikale Venstre støtter som udgangspunkt forslaget, men har ifølge ligestillingsordfører Samira Nawa ikke taget endeligt stilling.
Lovstramningen splitter landets førende ytringsfrihedseksperter.
Nogle ser det som en sympatisk beskyttelse af en kønsminoritet. Andre som en identitetspolitisk svækkelse af den offentlige debat.
”Det her er et eksempel på, at identitetspolitik i høj grad er med til at begrænse ytringsfriheden,” siger Jacob Mchangama, direktør i den retspolitiske tænketank Justitia:
”Vi risikerer, at bestemte særgrupper vil bruge udvidelsen til at slå hinanden i hovedet med racismeparagraffen. At transseksuelle vil anklage konservative kristne friskoler for at bruge hadefuldt undervisningsmateriale – mens kristne vil hævde, at deres verdensopfattelse bliver undertrykt.”
”Vi skal have en offentlig debat med plads til traditionelle kønsopfattelser, ligesom de selvsamme kristne skal kunne tåle at blive kaldt mørkemænd,” siger Jacob Mchangama.
Professor i idéhistorie på Aalborg Universitet Frederik Stjernfelt, der sammen med Jacob Mchangama har skrevet en bog om ytringsfrihedens historie i Danmark, er enig:
”Det, som nogle mennesker opfatter som legitime kritiske udsagn, kan af andre blive opfattet som hadefulde.”
”Kan man med denne lovændring sige, at transkvinder ikke er rigtige biologiske kvinder? Vi ved det ikke – det må retspraksis vise. Men det er udsagn af den art, som risikerer at komme i farezonen,” siger han.
Racismeparagraffen blev første gang indført i 1939 for at forhindre en voksende antisemitisme i at brede sig i Danmark.
Der falder relativt sjældent dom i paragraf 266b-sager. Af mere kendte eksempler blev Morten Messerschmidt sammen med en række andre medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdom i 2001 dømt for en annonce med følgende ordlyd:
”Massevoldtægter, grov vold, utryghed, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse, bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os.”
Jehovas Vidner blev til gengæld ikke dømt for i 2014 at have prædiket, at ”tidligere medlemmer af Jehovas Vidner er som en dødsensfarlig virus. De er slanger og skal behandles som giftig jord, der ikke må blandes med ren jord.”
Jonas Christoffersen, forhenværende direktør for Institut for Menneskerettigheder og medlem af den tidligere ytringsfrihedskommission, advarer mod at tro, at den offentlige debat er på vej til at blive indskrænket.
”I 1990’erne og 2000’erne sagde man, at paragraf 266b forhindrede en ordentlig debat af udlændingepolitikken, fordi hvad som helst kunne opfattes racistisk. Det har ikke vist sig at være tilfældet. Man skal passe på med at tegne et skræmmebillede af, at den offentlige debat om eksempelvis identitetspolitik forsvinder, hvis det her vedtages,” siger Jonas Christoffersen.
Han understreger, at han vil se det endelige lovforslag, før han kan tage stilling til, om stramningen er en god idé.
Ifølge Sten Schaumburg-Müller, juraprofessor på Syddansk Universitet, vejer det tungt, at racismeparagraffen i dansk retshistorie er blevet tolket på en måde, så der sagtens kan bokses med hårde ord i den offentlige debat.
”Hidtil har det ikke været nok, at nogen føler sig krænket,” siger han:
”Paragraffen fungerer godt. Man skal op i et vist grovhedsniveau, før udtalelser bliver strafbare – netop af hensyn til ytringsfriheden. Eksempelvis skal man sige, at en bestemt gruppe er kræftsvulster eller skadedyr, der skal udryddes, før det er strafbart. Den beskyttelse er sympatisk at give til transpersoner, synes jeg.”
Ligestillingsminister Mogens Jensen vil ikke udtale sig om stramningerne af racismeparagraffen. Socialdemokratiets ligestillingsordfører, Lars Aslan Rasmussen, forsvarer forslaget.
”Man kan kritisere identitetspolitik, antallet af køn og vielser af homoseksuelle alt det, man vil. Det her handler om direkte hadefuld tale, opfordring til ulovligheder eller meget grove generaliseringer.”
”Der er enormt højt til loftet i den danske debat, og vi vil ikke have svenske tilstande. Men det er fint, at der er nogle grænser, og vi synes ikke, at det er mindre slemt at genere en transseksuel, end det er at genere en muslim eller en jøde,” siger Lars Aslan Rasmussen.