Politiets nye regler for den omstridte ”smykkelov” har skabt en tiltrængt klarhed over, hvad loven indebærer. Balladen om lovforslaget blev jo ikke mindre af, at regeringen kommunikerede forslaget dårligt ud. Tilsyneladende forudså man ikke, hvor stærk reaktionen på lovforslaget blev.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sidestillede noget misvisende loven med, hvad man gør over for danskere, der modtager offentlig hjælp. Udenrigsminister Kristian Jensen (V) afslørede ufrivilligt på grund af en åben mikrofon, at han ikke vidste, om forslaget gjaldt pc'er.
Kort sagt betyder loven, at politiet skal beslaglægge beløb over 10.000 kroner. Desuden skal genstande, der hver for sig har værdi over 10.000 kroner, beslaglægges. Det rammer næppe pc'er i almindelighed. Politiet skal i øvrigt udøve et betydeligt skøn om genstandes stand og værdi.
Desuden skal politiet lytte til asylsøgernes forklaring. Efter hård kritik blev vielsesringe og andre genstande med affektionsværdi udtrykkeligt undtaget.
Flere Venstre-folk synes, at regeringen er gået over gevind. Internationale aviser har trukket paralleller til nazismen. Danmark har ingen indflydelse i verden på grund af militær eller økonomisk styrke. Danmark kan kun få indflydelse ved at være et moralsk forbillede. Lige netop Danmark har et godt image, forklarede verden lille Danmark, så det var det sidste sted, man havde ventet den slags love.
Udenrigsministeren og udlændingeminister Inger Støjberg (V) måtte forklare sig i Europa-Parlamentet. Udenrigstjenesten måtte i gang med at forklare verden over, hvor meget Danmark egentlig har ydet i forhold til flygtninge. Statsministeren meddelte, at Danmark ville afsætte 688 millioner kroner til at hjælpe krigsofre i Syrien og landets nærområder.
Den anden kontroversielle stramning er, at familiesammenføringer først kan gennemføres efter tre år i stedet for et år. Allerede da den tidligere regering indførte reglen om et år, var der kritik og tvivl om, hvorvidt en sådan regel var i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Den socialdemokratisk ledede regering mente med rygdækning i Justitsministeriet, at man var gået lige til kanten, men så kunne man heller ikke stramme yderligere over for familiesammenføringer. Man undrer sig over, at Socialdemokraterne nu som opposition - med tre undtagelser - så alligevel støttede op om de tre år.
Der mangler også forklaring på, at Justitsministeriet har fået en ny opfattelse, selvom ministeriet godt nok erkender, at der er en ”proces-risiko” ved de tre år (det betyder, at Danmark risikerer at få underkendt stramningen internationalt). Det ser ud, som om Justitsministeriet arbejder politisk følgagtigt, ikke fagligt.
Lektor i offentlig ret og tidligere radikal folketingskandidat Pernille Boye Koch peger på, at det skader embedsmænds faglige troværdighed, hvis de ofte ser bort fra international ret og fremhæver den nye tre års-regel som eksempel. En måling har netop netop konstateret en faldende tillid til embedsværket.
Regeringen slog revner, da Inger Støjberg fremlagde nogle forslag til bedre integration. Det var ikke godt nok, meddelte Lars Løkke Rasmussen i koordinationsudvalget. Den nyhed blev lækket til en avis. Lækagen afslørede både uenighed og illoyalitet i regeringen.
De borgerlige partier overser sjældent nogen anledning til at kritisere regeringen. Men ingen af regeringens støttepartier tør vælte regeringen. De risikerer en socialdemokratisk ledet regering.
Ifølge meningsmålingsmålingerne har de heller ikke hver for sig større udsigt til fremgang. Jo dårligere meningsmålinger de blå får, jo større chance har regeringen for at overleve.
Regeringen går med dårlige meningsmålinger nu videre til de næste udfordringer. Det bliver at få en bedre integration ved hjælp af trepartforhandlinger, at komme overens med kommunerne om integration og økonomi og at komme tilbage til den økonomiske balance, man sigtede mod, før flygtningekrisen eskalerede.
Det bliver også at få genskabt tilliden til skatteopkrævningen og dermed også til en vigtig del af embedsværket.