Prøv avisen
Politisk analyse

Sådan gik valgkampen om temaerne, hvor udlændinge ikke blev blå bloks vinderkort

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Klima, velfærd og til dels udlændinge blev valgkampens dominerende temaer, men udlændingepolitikken blev slet ikke det vinderkort, det tidligere har været for de blå partier

Fire ugers valgkamp er slut. I morgen er det vælgernes tur, men allerede nu står ét resultat tindrende klart. Regeringsblokken tabte valgkampen. Ingen meningsmåling har givet de borgerlige partier blot det mindste håb om, at de kan bevare regeringsmagten.

Det er der en række årsager til. En af dem handler om valgets temaer. For fire uger siden blev der på denne plads i avisen kridtet otte ”boldbaner” op, som valgkampen især ville blive ført på.

Valgdebatten er foregået i mange forskellige medier, men et fingerpeg om, hvordan det er gået med de otte temaer, kan man få ved at søge i Infomedia, de trykte mediers arkiv over artikler, om end det langtfra er nogen videnskabelig metode.

Men søger man eksempelvis i de landsdækkende dagblades artikler den seneste måned, viser der sig et forholdsvis tydeligt billede af, hvad der har fået størst dækning. På søgeordene ”valg” og ”ældre”, dukker der 197 artikler op. Kombinationen ”valg” og ”klima” giver 153 artikler, mens ”valg” og ”økonomi” giver 101 artikler. Andre kombinationer af ”valg” og ord som skat, udlændinge, uddannelse, velfærd, pension og institutioner giver hver mellem 50 og 75 artikler, mens ordet sundhed overraskende kun dukker op i 29 artikler. Til gengæld var der flest artikler med kombinationen ”valg” og ”EU” – en naturlig konsekvens af, at der for godt en uge siden også var valg til Europa-Parlamentet.

Ifølge valgforskerne er graden af ejerskab til de politiske temaer forskellig fra parti til parti. Typisk er partierne til venstre for midten mere på hjemmebane end de borgerlige i forhold til velfærd, miljø og socialpolitik. Til gengæld plejer partierne til højre for midten at have en fordel på områder som økonomi, rets-, udenrigs- og forsvarspolitik. Omkring valget i 2001 havde de også teten på sundhedsområdet. I udlændingepolitikken havde de borgerlige ejerskabet 1998-2005, men siden har vælgerne ment, at de to blokke var stort set lige gode til at føre en fornuftig flygtninge- og indvandrerpolitik. Tallene fremgår af den store valgundersøgelse, danske valgforskere har gennemført siden 1971.

Problemet for regeringen og Dansk Folkeparti er, at de er kommet til spille på udebane i denne valgkamp. En stor del af debatten har nemlig handlet om de emner, som oppositionen har ejerskab til. Men hvordan forløb valgkampen så konkret på de otte baner?

Udlændinge

I 20 år har udlændingepolitikken alt efter temperament fortryllet eller forhekset den politiske magtbalance herhjemme, men denne gang synes emnet at være blevet affortryllet. Regeringen og Dansk Folkeparti har satset hårdt på at skræmme vælgerne fra at stemme på Socialdemokratiet, fordi dets støttepartier vil kræve lempelser af udlændingepolitikken for at støtte en ny, socialdemokratisk regering. Så sent som søndag lancerede Venstre en ide om, at udlændinge skal have mindre i kontanthjælp, hvis de ikke lærer dansk.

Men er der én ting, de senste fire uger har vist, er det, at advarslerne er faldet på stengrund hos vælgerne. Selvom regeringen og Dansk Folkeparti tidligere har haft klar hjemmebanefordel i udlændingepolitikken, er kampen denne gang blevet afviklet på udebane.

Ældre og pensionsalder

Socialdemokratiet tog spørgsmålet om nedslidtes ret til tidlig folkepension op, og regeringen svarede igen ved at indgå en aftale om en ny seniorpensionsordning. Ved den sidste duel på DR1 søndag aften diskuterede Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen de to forskellige løsninger, og de kritiserede hinanden skarpt for at bluffe. Debatten efterlod dog ikke vælgerne meget klogere på, hvad der faktisk kommer til at ske på pensionsområdet – kun at de ældre vælgere er meget afgørende for valgets udfald.

Sundhed

Emnet har haft overraskende lidt bevågenhed i debatten, måske fordi det ret hurtigt druknede i et teknokratisk spilfægteri om regionsrådenes fremtid. Regeringen og Venstre har været ude af stand til at bruge forårets aftale med Dansk Folkeparti offensivt. I den konkrete diskussion er Socialdemokratiets ønske om at ville ansætte 1000 ekstra sygeplejersker blevet mødt med spørgsmål om, hvor de skal komme fra. Regeringen vil uddanne 2000 sygeplejersker, men hvordan det endte med præcis det tal, kom ikke rigtig frem undervejs.

Klima og miljø

En ting, dette folketingsvalg vil blive husket for, er, at det blev et klimavalg. Det har været det altdominerende tema. Hvor pengene til den grønne omstilling skal komme fra, er der blevet talt mindre om. At det er op ad bakke for de borgerlige partier, fremgår af valgundersøgelsen, der siden 1993 har spurgt vælgerne, hvilken regering der ville være bedst til at sikre miljøet. Ved det seneste valg i 2015 svarede 67 procent, at en socialdemokratisk ledet regering ville være bedst til det. Blot 11 procent nævnte, at det skulle være en borgerlig regering.

EU

Europa-parlamentsvalget kom til at smitte af på valgkampen til folketingsvalget, eller også var det omvendt. Valgdeltagelsen til parlamentsvalget blev usædvanlig høj, og Venstre fik et overraskende godt valg. Men det kom også i høj grad til at handle om personer, måske mere end om europæisk politik. På forhånd havde statsministeren netop begrundet den parallelle valgkamp med, at dansk og international politik er vævet ind i hinanden, og beslutninger i EU har stor betydning for dansk politik.

Nærhed

Socialdemokratiet har gjort det til et af sine mål at tage ”et opgør med centraliseringen”, som det blev formuleret i det 10 punkts-program, partiet lagde frem i går. Flere borgerlige partier har kandideret for, at der skal være mere nærpoliti. På sundhedsområdet har det også været et gennemgående træk for flere partier, at de vil forbedre de nære behandlingsmuligheder. Også her er der dog mange ubesvarede spørgsmål.

Socialt udsatte

Et af de store temaer har været, om ydelserne til flygtninge og indvandrere skal sættes op. Det handler om udlændingepolitik, men samtidig er det et spørgsmål om, hvilke indtægter de dårligst stillede skal have. For Socialdemokratiets støttepartier er det et centralt krav, at de såkaldte fattigdomsydelser skal hæves, men Socialdemokratiet vil i første omgang nøjes med at få en ydelseskommission til at kigge på området. Andre socialt udsatte som psykisk syge og hjemløse har ikke haft den store plads i valgkampen.

Udkantsområder

Lokalt har mange folketingsmedlemmer ført valgkamp på krav om regionale og lokale forbedringer, som for eksempel omtalt i Kristeligt Dagblad i lørdags. Det gælder infrastruktur som en ny bro over Vejle Fjord, en ny tunnel under Limfjorden, opførelse af vindmølleparker eller oprydningen efter en stor forurening i Grindsted. Den slags har fyldt i den lokale debat, men ikke i den landsdækkende.

Er du interesseret i at følge Kristeligt Dagblads politiske dækning? Så tilmed dig vores ugentlige nyhedsbrev her.