Kritik: Notat om Tyrkiet viser, at regeringen ikke tør have en holdning

Enhedslisten mener, at regeringen har lagt op til en alt for underdanig kurs over for Tyrkiets leder Recep Erdogan, som bruger omdannelsen af Hagia Sophia til moské som led i hans planer om en islamisk stat

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har sendt et samlenotat til Folketingets Europaudvalg, hvori der står, at regeringen finder det vigtigt ”at fastholde en balanceret og proportionel tilgang” til Tyrkiet. Det møder nu kritik.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har sendt et samlenotat til Folketingets Europaudvalg, hvori der står, at regeringen finder det vigtigt ”at fastholde en balanceret og proportionel tilgang” til Tyrkiet. Det møder nu kritik. . Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Regeringen finder det vigtigt ”at fastholde en balanceret og proportionel tilgang” til Tyrkiet. Ordene står at læse i et såkaldt samlenotat, som udenrigsminister Jeppe Kofod (S) havde sendt til Folketingets Europaudvalg op til et rådsmøde for EU’s udenrigsministre i går.

Det understreges, at der er behov for fortsat dialog og samarbejde med Tyrkiet på områder af fælles interesse, ikke mindst irregulær migration og samhandel. Regeringen er også indstillet på, at EU kan ”modernisere” den toldaftale, der allerede findes.

Selvom notatet også bakker op om EU’s kritik af Tyrkiet, er Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard chokeret over det.

”Jeg synes, det notat udviser en underdanighed over for Tyrkiet, som er helt uforståelig,” siger Søren Søndergaard. ”Det er det land, der fængsler flest journalister, parlamentarikere ryger i fængsel på stribe, man truer EU-lande med militære angreb, man lægger sig ud med en Nato-allieret som Frankrig, man køber russiske raketter og slår folk i hundredvis ihjel blandt dem, der bekæmper islamisterne i Syrien. Tyrkiet undertrykker de kristne, og det seneste er, at man har indført en vandblokade i det nordlige Syrien, som egentlig er en krigsforbrydelse.”

”Så kommer der et samlenotat fra udenrigsministeren, som er fyldt med mærkelige ord som proportionalitet, og som nævner, at Tyrkiet også spiller en vigtig rolle. Det er virkelig udtryk for en regering, som ikke har nogen som helst klar holdning til det, der foregår, og som i hvert fald ikke tør stå op for en holdning,” siger han.

Hvis regeringens imødekommenhed handler om at forsvare EU’s migrantaftale med Tyrkiet for enhver pris, er det ifølge Enhedslistens ordfører utrolig kortsigtet.

”Det er næsten lige så kortsigtet, som ham, der stod og viftede med papiret om ’fred i vor tid’ (den daværende britiske premierminister Neville Chamberlains aftale med Hitler-Tyskland i 1938, red.).”

I fredags omdannede Erdogan den tidligere kristne katedral og og indtil da museum Hagia Sophia til en moské, og det ser Søren Søndergaard som endnu et eksempel i en lang række på, at Erdogan har en plan om at omdanne Tyrkiet til en islamisk stat.

”Alle hans planer om at udvide Tyrkiets interessesfære til at omfatte områderne i det tidligere osmanniske rige er jo ikke af ny dato, men der kommer hele tiden eksempler, som bekræfter det.”

Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen er også bekymret over, at den tyrkiske præsident i stigende grad ser ud til at bevæge Tyrkiet væk fra at være en sekulær stat, men han mener ikke, at EU kan gøre noget ved konverteringen af Hagia Sophia til en moské.

”Ikke mindst i et historisk perspektiv er udviklingen voldsomt bekymrende. Et af argumenterne for at have EU-optagelsesforhandlinger med Tyrkiet og for at have det med i Nato, har netop været at sikre, at landet mellem Europa og Mellemøsten var en allieret med Europa. Derfor er der mange af de ting, Erdogan gør, som er bekymrende, men at blande sig direkte i, om man vil omdanne et museum til en moské eller for den sags skyld omvendt, en moské til et museum, skal man nok holde sig langt væk fra,” siger Jan E. Jørgensen.

Det var ikke i går muligt at træffe udenrigsminister Jeppe Kofod (S) for en kommentar til Søren Søndergaards kritik af Tyrkiet-linjen, men ifølge Socialdemokratiets EU-ordfører Jens Joel er kritikken forfejlet.

”Min læsning af mødet i Bruxelles er et meget konkret eksempel på, at der både er kritik af Tyrkiet i forhold til Libyen, Cypern og Syrien,” siger han.

”Denne her regering har i det hele taget lagt en rimeligt hård linje over for Tyrkiet. Der var sagen om stikkerlinjen på den tyrkiske ambassade, hvor der blev sagt klart fra, vi var nogle af de drivende kræfter i forhold til den fælleseuropæiske våbenembargo mod Tyrkiet, så jeg mener ikke, at Enhedslisten har ret i, at regeringen er eftergivende eller underdanig over for Tyrkiet.”

”Det er klart, at Tyrkiet er en besværlig samarbejdspartner, men det er også en nødvendig samarbejdspartner. Det handler om rigtig mange ting, men blandt andet om vores ydre grænser og migration. Derfor handler det om at have den balance, at man kritiserer landet, men selvfølgelig også samarbejder der, hvor man kan,” siger Jens Joel.