Regeringen mister magt, hvis coronakrise er forbi

Direktør Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut vurderer det som meget usandsynligt, at vi får en anden bølge af coronasmitte i Danmark. Det åbner dels for, at coronakrisen som sundhedsproblem er tæt på at være overstået, dels svækker det den magtposition, krisen har givet regeringen

Politisk øges presset på regeringen for åbne samfundet endnu mere. Under Folketingets spørgetime med statsministeren tirsdag pressede flere borgerlige partiledere på for at få hastigheden på rejsen mod normalitet sat op. Med normaliteten svækkes også den magtposition, krisen har givet regeringen.
Politisk øges presset på regeringen for åbne samfundet endnu mere. Under Folketingets spørgetime med statsministeren tirsdag pressede flere borgerlige partiledere på for at få hastigheden på rejsen mod normalitet sat op. Med normaliteten svækkes også den magtposition, krisen har givet regeringen. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix.

Ingen har hidtil turdet sige det. At coronakrisen som en sundhedsudfordring er tæt på at være overstået. At vi aldrig fik det samme massive pres på hospitalerne som andre lande, og at vi heller ikke får det.

På endnu et pressemøde i Statsministeriet i går sagde direktør Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut imidlertid, at det er ”meget usandsynligt”, at Danmark får en egentlig anden bølge af smitten med store og ødelæggende konsekvenser. Med al den testkapacitet og al den viden, man har fået om virussen, er det usandsynligt, at det vil ske.

Man kan indvende, at sundhedsmyndighederne hidtil ikke ligefrem har brilleret med forudsigelser om sygdommens udvikling. I slutningen af januar mente Sundhedsstyrelsen for eksempel, at der var lav risiko for, at smitten overhovedet ville nå til Danmark.

Der har også været forskellige bud på, om man skulle forsøge at få så mange smittet som muligt for at opnå flokimmuniteteller ej, og der har været tegnet røde og grønne kurver over smitteudviklingen, som snart efter har vist sig at være alt for pessismistiske.

De aktuelle tal er dog tydelige. Antallet af indlagte falder, og kun få dør af sygdommen nu.

Infografik Danmark

Samtidig opruster regeringen beredskabet. Antallet af tests skal øges yderligere, også af raske personer, og smittekæder skal igen opsøges som under inddæmningsstrategien i den første tid med covid-19. Smittede skal i fremtiden isoleres på hoteller og feriecentre, hvis de ikke har mulighed for at bo afsondret fra andre familiemedlemmer, fremgik det af statsminister Mette Frederiksens (S) pressemøde.

I fremtiden skal der desuden være værnemidler og testudstyr nok, hvis smitten alligevel skulle tage fart, eller der kommer andre pandemier. En helt ny styrelse under Justitsministeriet skal opbygge lagre, så der er forsyninger til både hospitaler og plejecentre for ældre. Regeringen vil ikke igen stå i en situation, hvor medarbejdere på plejehjem må hamstre fyrværkeribriller og regnslag fra nærmeste byggemarked, fordi hospitalerne lægger beslag på alle tilgængelige visirer og mundbind.

At den nye styrelse placeres under Justitsministeriet kan umiddelbart virke mærkværdigt, især fordi der allerede findes en Beredskabsstyrelse under Forsvarsminiteriet. Hvad ved landets kronjurister om indkøb og fordeling af visirer og mundbind? Næppe meget, men det har heller ikke været afgørende. Det har derimod været, at den skulle placeres i et ”tungt” ministerium, tæt på statsministeren selv. Justitsminister Nick Hækkerup (S) sidder i regeringens magtfulde koordinationsudvalg og har været tæt på udrulningen af de mange tiltag over for covid-19.

Det løser næppe alle problemer med at skaffe værnemidler nok, som bunder i mange forskellige forhold, blandt andet koordineringen mellem de forskellige aktører – kommuner, regioner, ministerier og styrelser – hvoraf både kommuner og regioner fortsat vil have et udstrakt selvstyre. Det vil end ikke en magtfuld ny styrelse kunne ændre.

Politisk øges presset på regeringen for åbne samfundet endnu mere. Under Folketingets spørgetime med statsministeren i går pressede flere borgerlige partiledere på for at få hastigheden på rejsen mod normalitet sat op.

Især det faktum, at Sundhedsstyrelsen i søndags mindskede afstandskravet fra to til en meter fik partilederne til at spørge, om Mette Frederiksen kendte til det, allerede da man i torsdags forhandlede om genåbningens fase 2. Det afviste statsministeren, men den radikale leder Morten Østergaard efterlyste alligevel en genforhandling, for eksempel om en genåbning af grænserne.

Mette Frederiksen mente ikke, at beslutningsgrundlaget havde været for dårligt og pegede på, at andre lande har oplevet ny smittespredning, efter at de har lukket op.

Det er blevet hendes vanskelige balancegang på den ene side at vise, hvor godt regeringen har klaret coronakrisen, og på den anden side stadig at advare mod alle de ulykker, der kan vælte ned over landet, hvis der bliver åbnet for hurtigt.

I takt med de gode tal undermineres det sidste budskab og dermed begrundelsen for at fortsætte den to måneder lange undtagelsestilstand. Uden den bliver det sværere at fastholde den enestående magtposition, som coronakrisen har givet regeringen. Krisens alvor har gjort det nærmest utænkeligt, at et parti ville gå imod regeringens initiativer. Det er det ikke meget længere.