Med sit stort anlagte udspil mod parallelsamfund forsøgte regeringen i går at vinde initiativet i udlændingepolitikken tilbage fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, som har kørt et stadigt tættere parløb på området.
Udspillet indeholder 22 konkrete forslag, der skal sikre målet om helt at afskaffe de såkaldte ghettoer i 2030. Meget handler om at begrænse mulighederne for, at ikke-vestlige indvandrere fortsat kan bo eller flytte ind i de mest udsatte boligområder. Modtagere af overførselsindkomster skal kunne rammes på pengepungen, og kriminelle skal helt kunne forbydes at bo i områderne. Regeringen vil tvinge børn ned til et år i daginstitution, og folkeskoler, der ikke leverer tilstrækkeligt gode resultater, skal kunne lukkes eller drives videre af staten. Som det tidligere har været fremme, vil regeringen også gøre det muligt i perioder at fordoble straffen for kriminalitet i visse geografisk afgrænsede strafzoner.
Nedrivninger og ombygninger af almennyttige boliger forestiller regeringen sig finansieret ved hjælp af 12 milliarder kroner fra Landsbyggefonden fra 2019 til 2026. Det er penge, der kommer fra lejere i landets almennyttige boliger, og forslaget kan læses som et forsøg på at udfordre Socialdemokratiet, der traditionelt har et meget tæt forhold netop til den almennyttige boligsektor.
Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen udtrykker godt nok også ”bekymring” over, at regeringen har valgt den finansiering. Men hun vil i øvrigt ikke skyde et eneste af regeringens konkrete forslag ned.
”Vi har en unik mulighed for at sætte os ind i et forhandlingslokale og lave noget, der fungerer. Men der er del af forslaget, hvor regeringen ikke går langt nok,” siger Mette Frederiksen og nævner konkret fem områder, hvor Socialdemokratiet vil gå længere.
Partiet ønsker for eksempel at fordele elever helt ned på folkeskoleniveau, så der maksimalt kan sidde 30 procent tosprogede elever i en skole. Ligesom regeringen vil Mette Frederiksen dog ikke tvinge elever med etnisk dansk baggrund til at flytte ind i skoler, hvor de ikke-vestlige elever i dag er i overtal.
Mette Frederiksen medgiver, at det kan give nogle elever en meget lang daglig transport til og fra skole, da stort set alle københavnske skoler eksempelvis allerede i dag har flere end 30 procent tosprogede elever. Men hun regner med, at de vil få flere tosprogede familier til at flytte et andet sted hen.
Socialdemokratiet vil tvinge alle udlændinge til at bidrage med arbejde, før de kan modtage offentlige ydelser, og der skal gås hårdere til muslimske friskoler. Regeringen foreslår, at børn i udsatte boligområder skal tvinges i daginstitution, men det krav vil Socialdemokratiet udvide til at gælde alle børn uden for de udsatte boligområder, som risikerer dårlig integration.
Endelig vil Socialdemokratiet helt forbyde personer på overførselsindkomst at flytte ind i udsatte boligområder – i stedet for som regeringen foreslår at sætte deres ydelser ned.
DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl, hilser regeringens plan velkommen, men understreger også, at den ikke kan stå alene. Det helt afgørende er efter hans mening stadig at få ”stoppet tilstrømningen af ikke-vestlige indvandrere” og få flere sendt hjem.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) står derfor umiddelbart med gode muligheder for at få sin plan igennem politisk. Spørgsmålet er, hvor interesseret, han reelt er i at få Socialdemokratiet med i en aftale. Sker det, får regeringen meget svært ved at bruge udlændingepolitikken som argument i en kommende valgkamp.
I går vedgik Lars Løkke, at det faktisk ikke var helt nemt for ham som liberal at foreslå de mange stramninger, der kunne ses som et indgreb i den personlige frihed.
”Jeg vil da gerne sige, at det her er fyldt med dilemmaer. Vi har det grundsynspunkt, at børnene er forældrenes. Det falder da ikke mig nemt at sige, at vi skal bestemme, om børnene skal gå i børnehave. Tværtimod,” sagde Lars Løkke Rasmussen på gårsdagens pressemøde.
Han forklarede, at de uliberale stramninger var nødvendige, fordi de danske værdier bliver udfordret af folk, der ”bruger friheden til at formørke deres børn”.
Nu begynder det politiske forhandlingsforløb, hvor Socialdemokratiet ønsker at gøre endnu mere indhug i friheden til for eksempel selv at vælge skole og bolig.