Regeringen ruster sig til EU-strid om familiesammenføringer

EU-Domstolen skal snart vurdere, om tusindvis af afslag på tyrkiske familiesammenføringer skal gøres om. Sagen kan ændre dansk udlændingepolitik

EU-Domstolen skal i de kommende måneder undersøge, om det såkaldte tilknytningskrav, der blev indført i 2003, er blevet brugt til at give tusindvis af ulovlige afslag på tyrkiske familiesammenføringer, og for en uge siden udløb fristen for, at den danske regering og andre parter kunne lade sig høre.
EU-Domstolen skal i de kommende måneder undersøge, om det såkaldte tilknytningskrav, der blev indført i 2003, er blevet brugt til at give tusindvis af ulovlige afslag på tyrkiske familiesammenføringer, og for en uge siden udløb fristen for, at den danske regering og andre parter kunne lade sig høre. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Tusindvis af afslag på tyrkiske familiesammenføringer i Danmark skal muligvis behandles på ny.

I hvert fald skal EU-Domstolen i de kommende måneder – på baggrund af et ønske fra Østre Landsret – undersøge, om det såkaldte tilknytningskrav, der blev indført i 2003, er blevet brugt til at give tusindvis af ulovlige afslag på tyrkiske familiesammenføringer, og for en uge siden udløb fristen for, at den danske regering og andre parter kunne lade sig høre.

Når afslagene kan være ulovlige, skyldes det, at Danmark og andre EU-lande på grund af associeringsaftalen med Tyrkiet fra 1980 ikke kan indføre nye begrænsninger i retten til familiesammenføringer. Medmindre der er ”tvingende almene hensyn” – herunder et hensyn til vellykket integration. Det mener regeringen, fremgår det af et notat fra Udlændinge- og Integrationsministeriet:

”Den danske regering vil i indlægget argumentere for, at tilknytningskravet, herunder den måde, hvorpå reglen udmøntes i administrativ praksis, kan anses for begrundet i tvingende almene hensyn – nemlig hensynet til integration – og for at være proportionalt, det vil sige at tilknytningskravet både er egnet og nødvendigt med henblik på at sikre hensynet til integrationen,” lyder det.

Dommens udfald kan få væsentlig betydning for dansk udlændingepolitik, vurderer lektor Peter Starup, som forsker i EU- og udlændingeret ved Syddansk Universitet.

”EU-domstolen har en anden politisk holdning til dette spørgsmål end Folketinget. I Danmark har man følt et behov for at gribe ind over for familiesammenføringerne, og EU-domstolen anerkender også, at man kan tage integrationsfremmende foranstaltninger i brug, men domstolen har været uenig i den måde, man har grebet det an på i Danmark,” siger Peter Starup og henviser blandt andet til Genc-dommen fra 2016, som betød, at flere tusinde familiesammenføringssager måtte behandles igen på grund af associerings- aftalen.

”Hvis EU-Domstolen dømmer imod Danmark, vil Danmark have en udfordring med at vurdere tusindvis af afslag, som er givet på baggrund af tilknytningskravet. Det næste spørgsmål er så, om man kan overhovedet kan bevare et tilknytningskrav i Danmark, eller om man skal afskaffe det for tyrkere og andre grupper i det hele taget.”

Peter Starup finder det betænkeligt, at EU-Domstolen i det hele taget blander sager om familiesammenføringer ind i associeringsaftalen.

”Oprindeligt handlede associeringsaftalen om økonomisk aktive tyrkiske statsborgere og deres opholdstilladelse, og derfor virker det noget politisk, at EU-Domstolen inddrager familiesammenføringer under den aftale. Og det rammer kun Danmark, fordi vi har et retsforbehold og derfor burde have større spillerum i forhold til udlændingeområdet,” siger Peter Starup.

Advokat Thomas Ryhl fra NJORD Law Firm repræsenterer – sammen med sin hustru, Charlotte Ryhl, der også er specialist i EU-ret – flere dansk-tyrkiske familier, som føler sig uretfærdigt behandlet af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Ud fra tal fra ministeriet vurderer han, at staten kan have afvist familiesammenføring for 7000-8000 tyrkiske personer, måske flere, siden 2004. Derfor er der tale om en principielt vigtig sag, som i sidste ende kan ændre dansk udlændingepolitik.

”Tilknytningskravet rammer tyrkere, der i kraft af EU-retten er sikret fri bevægelighed i EU. Det har også været en af de mest omdiskuterede ændringer på udlændingeområdet, fordi det samtidig har ramt danskere, som har boet i udlandet i nogle år. Også derfor er det en sag af stor principiel betydning,” siger han.

Han finder det forventeligt, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ifølge notatet vil argumentere for, at reglerne på området – også i denne sag – har den vellykkede integration for øje.

”Men jeg er ikke så sikker på, at samtlige af de regler, der er lavet siden 2003, er egnede til at sikre en vellykket integration. Fremmer det eksempelvis en vellykket integration, at man selv efter 5-10 år i Danmark ikke kan få sin mangeårige ægtefælle med til Danmark, bare fordi begge har tyrkisk baggrund? Det er jeg ikke så sikker på,” siger Thomas Ryhl.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger:

”Lad mig starte med at slå fast, at det er meget vigtigt for mig, at vi i Danmark har så stramt et regime for familiesammenføring som muligt. Når det er sagt, så ønsker jeg ikke at kommentere de nærmere detaljer i en retssag, der er i fuld gang, og jeg kan af gode grunde heller ikke udtale mig om resultatet, før sagen er afsluttet.”