Prøv avisen

Regeringen tager forsigtige skridt mod euroen

Euro-skulptur foran Den Europæiske Centralbank i Frankfurt. Foto: .com

Euro-forbeholdet skal ifølge regeringen afskaffes, fordi det koster Danmark indflydelse nu, hvor samarbejdet bliver tættere mellem euro-landene. Men EU-skeptikerne overbevises ikke

Den aktuelle diskussion om afskaffelse af euro-forbeholdet slår gnister blandt EU-tilhængere, men tænder hverken bål i skeptikerne eller befolkningen.

Diskussionen blussede op igen, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forleden brugte en debat i folketingssalen til at lufte sit ønske om at genoverveje Danmarks euro-forbehold.

Samtidig advarede EU-kommissær Connie Hedegaard (K) i interview om, at forbeholdet sætter Danmark uden for indflydelse, fordi euro-landene har planer om at etablere en såkaldt konkurrenceevnepagt, der skal stabilisere og styrke euroen og euro-landenes økonomi.

Spørgsmålet er ifølge Lars Løkke Rasmussen og Connie Hedegaard, om Danmark skal præge euro-samarbejdet eller blot mærke konsekvenserne af de økonomiske beslutninger, som de andre EU-lande træffer.

Venstres EU-ordfører, Flemming Møller, forklarer, at regeringen lægger forsigtigt an til en folkeafstemning om euroen og de øvrige EU-forbehold.

"Vi vil gerne have en afstemning om alle forbeholdene og gerne snarest muligt. Men der skal være tid til det, så vi får en seriøs debat inden afstemningen, og det skal ikke kollidere med folketingsvalget," siger han.

Men indtil videre hugger EU-skeptikerne, herunder Dansk Folkeparti og SF, blot hælene hårdere i. Regeringens støtteparti afviser tilnærmelsen til den konkurrenceevnepagt, der endnu er temmelig udetaljeret, men som ifølge de tyske og franske initiativtagere skal indebære, at landene gennemfører en række EU-beslutninger. Eksempelvis skal lønudviklingen harmoniseres, og tilbagetrækningsalderen skal justeres i forhold til den demografiske udvikling med stigende levealder. Det kan blive følsomme indenrigspolitiske emner og er måske en af grundene til, at euroen ifølge DF's gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, "ikke skal listes ind ad bagdøren".

Hvis statsministeren og EU-kommissærens advarsel samtidig er et forsøg på at slå en kile ind mellem S og SF, ser det ud til at mislykkes. Socialdemokraterne er egentlig stemt for at afskaffe euro-forbeholdet, men partiet indgik i efteråret en aftale med SF om ikke at sætte euro-forbeholdet til folkeafstemning i den kommende valgperiode i tilfælde af, at de to partier vinder valget. Og de aktuelle advarsler rokker ikke ved den position: Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, mener ifølge Ritzau, at det er et dårligt tidspunkt at bringe en afstemning om euroen på banen, når økonomien sejler i Grækenland, Irland og andre euro-lande. Desuden vil det ifølge hende være et knæfald for Tyskland og Frankrig.

Heller ikke vælgerne anfægtes tilsyneladende af advarslen fra Lars Løkke Rasmussen og Connie Hedegaard. En meningsmåling, som Gallup har foretaget for Berlingske efter statsministerens udmelding i folketingssalen, viser, at modstanden mod euroen er den største i knap 15 år: 41 procent er for, mens 50 procent er imod.

Men konsekvenserne af at stå uden for euro-samarbejdet vil snart kunne mærkes, vurderer Peter Nedergaard, EU-ekspert og professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

"Vi får ikke samme indflydelse på den fremtidige meget tættere koordinerede økonomiske politik i euro-området, hvis vi ikke er med i euroen. Meget tyder på, at netop dette samarbejde vil rykke i det kommende år. Her er Danmark henvist til at stå på sidelinjen og se på," siger han.

Den vurdering deler Ian Manners, som er professor ved Roskilde Universitet og en af forskerne bag udredningen "De danske forbehold over for den Europæiske Union" fra 2008:

"Danmark sikres en vis indflydelse, fordi landets økonomi er velfungerende. Men slet ikke samme indflydelse som de lande, der sidder i euro-zonens inderkreds. Både Danmark og Sverige mister også indflydelse, fordi de bliver nødt til at følge den linje, som EU-landene lægger, men ikke bliver konsulteret."

Ian Manners understreger dog, at hans vurdering kun er en vurdering. Og at egentlig viden om EU-forbeholdene er foruroligende begrænset i betragtning af, hvor store konsekvenser de tegner til at få for eksempelvis kriminalitetsbekæmpelse i Danmark og danske virksomheders arbejdsbetingelser.

beck@k.dk

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ønsker, at Danmarks euro-forbehold skal genovervejes. Da han forleden luftede sit forslag under en debat i folketingssalen, blussede diskussionen mellem tilhængere og skeptikere op igen. Foto: Heine Pedersen.