Regeringen udfordrer sine genvundne blå vælgere med genåbningsaftale

Den forsigtige genåbning er især et problem for børn og unge, hvis forældre ikke kan arbejde hjemme ved computeren – deriblandt ”Blå Bjarne”, der i nullerne stemte DF og V

Den politiske interesse samler sig i dag ikke længere om de ældre - men om de mange skole- og efterskoleelever, der allerede har været hjemme i snart tre måneder. Og det bliver sværere og sværere at fastholde beslutningen om, at de ikke skal tilbage i skolen, som tiden går.
Den politiske interesse samler sig i dag ikke længere om de ældre - men om de mange skole- og efterskoleelever, der allerede har været hjemme i snart tre måneder. Og det bliver sværere og sværere at fastholde beslutningen om, at de ikke skal tilbage i skolen, som tiden går. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix.

De borgerlige partier blev bedt om at ”logge af”, da regeringen tirsdag aften forhandlede aftalen om en genåbning.

Derfor endte det onsdag med politisk smal enighed om en delvis genåbning med regeringens støttepartier. Forretninger under 5000 kvadratmeter uden for storcentre får lov at åbne fra på mandag, forsamlingsforbuddet hæves fra 5 til 25 personer for idræts- og fritidsaktiviteter, og udendørs kulturinstitutioner kan åbnes for gæster med en negativ coronatest, som er højst 72 timer gammel.

Samtidig åbnes der regionalt i Nord- og Vestjylland for afgangselever i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser samt efterskoler i de områder. Endelig får Bornholm mulighed for at åbne endnu mere, for eksempel for de liberale erhverv, der ellers i resten af landet stadig må forblive lukkede.

På et pressemøde her til aften understregede statsminister Mette Frederiksen (S) endnu engang, at regeringen som tidligere holder sig tæt til sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Det vil sige først og fremmest dem fra Statens Serum Instituttet og den ekspertgruppe, som har regnet på forskellige genåbningsscenarier.

Med udsigt til 870 hospitalsindlæggelser i midten af april er der foreløbig ikke plads til at åbne mere, selvom de borgerlige partier og SF eksempelvis har ønsket at åbne grundskoler og efterskoler, og de borgerlige også gerne havde set, at de liberale erhverv fik lov at slå dørene op.

De seneste dage har der været talt intensivt om usikkerheden i de mange beregninger, og om muligheden for, at blandt andet forårsvejret i praksis vil betyde lavere smittetal, præcis som det var tilfældet sidste år. Nedlukningen koster samfundet en milliard kroner dagligt, og de borgerlige partier var klar til at omsætte den pris og usikkerhed i en hurtigere genåbning.

Det skulle regeringen ikke nyde noget af, selvom den dog holder en dør på klem for, at man de nærmeste uger måske alligevel kan åbne mere, hvis smittetallene fortsat er lave.

Forsigtigheden er nem at forstå. Hvis smitten holder sig i ro, kan regeringen hævde, at det kunne være gået helt galt, hvis de borgerlige partier var blevet føjet i deres iver efter at lukke hurtigere op. Stiger smitten derimod som forudsagt af eksperterne, vil argumentet lyde, at det da var godt, man trods alt ikke gik så langt, som de borgerlige ønskede.

De mulige følger af den fortsatte delvise nedlukning kan blive flere psykiske lidelser og helbredsproblemer, især blandt unge, men de vil først vise sig på længere sigt. Det samme gælder det, at færre får den nødvendige behandling for kræft eller hjertelidelser. De økonomiske og sundhedsmæssige ”senfølger” af en fortsat nedlukning vil først kunne måles om en del år. Alt sammen er det delvis skjulte effekter, hvorimod de 870 coronapatienter på hospitalsgangene i midten af april vil være særdeles synlige for alle.

Trods disse indlysende fordele ved regeringens fortsat forsigtige strategi rummer den politiske risici. Først og fremmest at fokus i coronaepidemien er flyttet fra de ældre til de unge det seneste år.

I begyndelsen handlede det om at redde de ældre og svage fra epidemien. Den næste måned vil mange af de ældste og mest udsatte samt sundhedspersonalet være blevet vaccineret. Antallet af coronadødsfald er allerede faldet meget de seneste dage, og ifølge ekspertrapporten fra i mandags kommer den aldersmæssige tyngde blandt de mange indlagte til april til at ligge hos de 50-60-årige.

Derfor samler den politiske interesse sig i dag om de mange skole- og efterskoleelever, der allerede har været hjemme i snart tre måneder. Det er hårdt for alle, men nok især for dem, hvis forældre ikke kan arbejde hjemme via computerskærme, men som hver dag må møde op i produktionshallen – det vil sige blandt andre ham, der i nullerne blev kaldt ”Blå Bjarne”, som egentlig var socialdemokrat, men som i den periode stemte på Venstre eller Dansk Folkeparti og dermed sikrede de borgerlige flertal.

Netop den vælgertype genvandt Socialdemokratiet ved det seneste folketingsvalg. Ligesom partiet fik mange vælgere i tyndt befolkede områder, hvor smittetallet i dag er lavt, og hvor man måske har svært ved at forstå, at børnene fortsat skal holdes hjemme.

Den anden store udfordring for statsminister Mette Frederiksen kan blive, at regeringen ikke har gjort mere for at sikre en fortsat bred politisk enighed om coronarestriktionerne. Den dybe politiske splittelse kan svække den brede folkelige opbakning til coronapolitikken.

Regeringen har tidligere brystet sig af, at borgerne frivilligt har fulgt alle de gode henstillinger i kampen mod corona, men med den seneste aftale er indført obligatoriske krav om test på en del uddannelser og i forretninger. Også det rummer en risiko for større splittelse i samfundet.