Prøv avisen

Regeringen vil forbyde donationer til trossamfund fra ”totalitære” lande

"Jeg kan ikke se nogen årsag til, at man kan få 10.000 kroner fra et ekstremistisk regime af den ene eller anden art,” siger udlændingeordfører Rasmus Stoklund (S). Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

S er på vej med en af sine første udlændingepolitiske stramninger. Religiøse ekstremister og undertrykkende lande skal ikke kunne sende penge til trossamfund i Danmark, lyder forslaget. Det kan skade åndsfriheden, advarer professor

S-regeringen lægger nu an til et hårdt opgør med hadprædikanter og undertrykkende lande, der sender penge til eksempelvis moskéer i Danmark.

Fremover skal ”totalitære regimer” og ”ekstremistiske organisationer” fra udlandet ikke længere kunne donere penge til religiøse trossamfund. Det fortæller Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund.

Tirsdag fremlagde regeringen et katalog over alle de love, den i det nye folketingsår vil arbejde for at gennemføre. Her fremgår det, at man vil lave en liste over ”fysiske og juridiske personer”, som ikke længere må sende penge til moskéer, kirker eller andre trossamfund i Danmark.

Det betyder ifølge Rasmus Stoklund, at regeringen over en bred kam vil sætte en stopper for ekstremistiske pengestrømme.

”Vi vil forhindre trossamfund i at modtage støtte fra totalitære regimer eller ekstremistiske organisationer fra forskellige steder i verden,” siger han.

Socialdemokratiet vil til februar præsentere sit endelige bud på en liste over de forbudte donorer. Forslaget bygger videre på en aftale, som den tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti vedtog i maj.

Her blev de borgerlige partier enige om at stoppe ”økonomiske donationer fra personer og organisationer i udlandet, der modarbejder og underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,” står der i aftaleteksten.

S-regeringen vil dog gå videre end det.

”Hvis der er behov for mere, så må vi gøre mere,” siger Rasmus Stoklund.

Eksempelvis besluttede VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti, at kun personer og organisationer – ikke lande – kan komme på forbudslisten. Men sidstnævnte åbner Socialdemokratiet altså nu op for. Det fremgår ikke, hvilke lande der kan være tale om, men i valgkampen nævnte partiet selv Qatar og Saudi-Arabien som eksempler.

Socialdemokratiet vil også arbejde for, at helt små donationer skal bremses. Dermed vil man gå længere end den forrige VLAK-regering og Dansk Folkeparti, der kun ønskede at forbyde donationer over 20.000 kroner.

”Vi er klar til at diskutere, om det skal være lavere end 20.000 kroner. Jeg kan ikke se nogen årsag til, at man kan få 10.000 kroner fra et ekstremistisk regime af den ene eller anden art,” siger Rasmus Stoklund.

De Radikale er ikke afvisende over for Socialdemokratiets hensigter.

”Det mål, Socialdemokratiet har, er vi enige i. Vi ønsker ikke, at Islamisk Stat i yderste konsekvens kan finansiere noget i Danmark,” siger udlændingeordfører Andreas Steenberg.

Partiet vil afvente det færdige lovforslag, før man tager endelig stilling. Der er masser af faldgruber at tage højde for.

”Vi har en lang række kristne trossamfund, eksempelvis baptister eller katolikker, samt det jødiske samfund, som også får donationer fra udlandet. Vi skal være optaget af, at det rammer de rigtige,” siger Andreas Steenberg.

Også Enhedslisten kan se flere problemer i forslaget.

”Det er jo meget værdibaseret, om man mener, at et land respekterer religionsfriheden. Hvem er overdommer? Og det kan virke absurd, at man vil bekæmpe begrænsninger i religionsfriheden med forslag, der selv kan beskyldes for at begrænse religionsfriheden,” skriver udlændingeordfører Rosa Lund i en skriftlig kommentar.

Socialdemokratiet har ikke lagt sig fast på en endelig formel, men forstår bekymringerne.

”Det må vi finde ud af, når vi går i gang med arbejdet. Vi skal lave nogle kriterier, så vi rammer rigtigt,” siger Rasmus Stoklund.

Hvem er det, I gerne vil ramme?

”Det er folk, der dybest set ikke hylder demokratiet, frihedsrettigheder og ligeværdighed mellem mænd og kvinder og minoriteter. Det er folk, som ikke vil Danmark og de værdier vi bygger vores land på, det godt.”

Der findes masser af kristne trossamfund, som ikke mener, at kvinder kan være præster, og at homoseksuelle ikke må blive viet. Frygter du ikke, at det her donationsforbud vil ramme meget bredt?

”Fra mit synspunkt er det vigtigere, at vi afskærer de her ekstreme religiøse samfund fra at få støtte, end at et enkelt trossamfund bliver utilsigtet ramt af det. Det må desværre være den pris, vi er nødt til at betale,” siger Rasmus Stoklund.

Peter Lodberg, professor i teologi på Aarhus Universitet, advarer mod at forbyde pengestrømmen fra organisationer og lande, som kan fremkomme ekstremistiske.

”Det kan være en tilsidesættelse af trosfriheden og åndsfriheden i Danmark,” siger han.

Ifølge ham er der flere gråzoner i det felt, regeringen bevæger sig ind i.

”Politikere har ofte svært ved at skelne mellem fundamentalisme og ekstremisme. Derfor kan man ramme grupper, som er imod homoseksuelle eller kvindelige præster. Men der skal være plads til uenighed, ellers får vi et ensrettet samfund uden plads til religiøse forskelligheder.”

Derfor kan man være bedre tjent med at bruge ordets magt frem for lovens, mener Peter Lodberg:

”Vi har en lang og liberal tradition for ikke at indføre forbud mod bestemte politiske og religiøse organisationer. Det er langt bedre, at vi taler imod dem. Senest er Hizb ut-Tahrir jo nærmest faldet sammen i Danmark – vel at mærke gennem gode argumenter”.