Når udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i dag klipper den røde snor over og indvier den nye Hjemrejsestyrelse, markerer det nok engang, at dansk udlændingepolitik er på vej mod et nyt fokus.
Langt flere asylansøgere skal ifølge regeringen sendes hjem. Og færre flygtninge skal med tiden blive til reelle indvandrere.
Derfor lancerer regeringen nu et nyt tiltag, der skal sætte turbo på frivillige hjemrejser.
En udlænding, der har fået afslag på sin asylsag hos Udlændingestyrelsen, vil fremover blive tilbudt 20.000 kroner kontant og direkte ned i lommen. Men kun på én særlig betingelse: Vedkommende skal opgive sin ret til at få sin sag genvurderet af Flygtningenævnet – det uafhængige organ, der endeligt træffer afgørelsen om, hvorvidt en flygtning kan få asyl eller opholdstilladelse i Danmark.
Kritikere kalder det stærkt problematisk, at afviste asylansøgere i en sårbar position får 20.000 kroner for at indvilge i en dårligere retsstatus. Men Mattias Tesfaye betegner det som endnu et skridt i en retning af en decideret hjemsendelsespolitik.
”Sidste år var det kun 2 ud af 139 asylansøgere fra Irak, som fik opholdstilladelse efter at have prøvet deres sag i Flygtningenævnet. Så er det fair at spørge folk, om det ikke er bedre at stoppe op halvvejs, få 20.000 kroner og rejse hjem frivilligt,” siger udlændinge- og integrationsministeren til Kristeligt Dagblad.
I dag får alle afviste asylansøgere automatisk prøvet deres sag hos Flygtningenævnet, hvis Udlændingestyrelsen har nægtet dem asyl i Danmark.
Bliver det nye forslag vedtaget af Folketinget, skal de afviste asylansøgere direkte efter afslaget have en snak med Hjemrejsestyrelsen, som vil give dem 14 dage til at overveje de 20.000 kroner.
Det skal forhindre en situation som i dag, hvor det i gennemsnit koster 150.000 kroner at indkvartere afviste udlændinge, mens deres sag behandles på ny af Flygtningenævnet, hvor sagsbehandlingstiderne ofte er lange.
”For mange mennesker modarbejder myndighederne og nægter at rejse hjem. Det koster spidsen af en jetjager og undergraver flygtningepolitikkens legitimitet,” siger Mattias Tesfaye.
Sidste år fik 1627 ud af de 1964 spontane asylansøgere, der klagede over afslag på asyl hos Flygtningenævnet, stadfæstet afslaget. Rundt regnet er der altså cirka 17 procents chance for at få opholdstilladelse i Danmark, hvis man som asylansøger prøver sin sag i Flygtningenævnet.
Mattias Tesfaye, hvorfor skulle 20.000 kroner forhindre folk i at prøve deres sag i anden instans, når mange i forvejen har rejst halvdelen af kloden rundt for at nå Danmark?
”Fordi 20.000 kroner kan være rigtig mange penge i et hjemland. Og fordi tallene, hvor kun 2 ud af 139 asylansøgere fra eksempelvis Irak fik opholdstilladelse efter at sagen havde været i Flygtningenævnet, sandsynligvis kan få nogle til at sige ’okay, så kan jeg komme længere med 20.000 kroner i hjemlandet’,” siger han.
Flere hjemsendelser af afviste asylansøgere har længe været et centralt punkt i skiftende regeringers asylpolitik.
”Asylansøgere, der får afslag, har ikke krav på ophold i Danmark og skal rejse hjem,” skrev Socialdemokratiet allerede i sit udlændingepolitiske valgoplæg fra 2018. Og dog lader det vente på sig. Af de 1100 afviste udlændinge, der i øjeblikket står til at skulle forlade Danmark, har cirka 200 været i udsendelsesposition i mere end fem år.
I 2013 og 2016 oprettede de daværende henholdsvis røde og blå regeringer de af mange stærkt kritiserede udrejsecentre Sjælsmark og Kærshovedgård, der skal motivere udlændinge til at rejse hjem.
Og mens hele Danmark snakkede om corona, lancerede regeringen i april oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen, som har cirka 250 ansatte og åbner i dag.
Samtidig har regeringen klargjort, at asylansøgere skal have hjemrejsekurser allerede ved ankomsten til Danmark. Og det er i selvsamme lys, at det nyeste tiltag skal ses.
”Hjemsendelser er noget, vi skal måles på,” siger Mattias Tesfaye.
Det, udlændinge- og integrationsministeren kalder ”en gulerod” for at rejse hjem, betegner Jens Elo Rytter, juraprofessor på Københavns Universitet som ”et noget prekært tiltag.”
”Min vurdering er umiddelbart, at det ikke er i strid med retten til en ordentlig klageadgang og retsproces. Men man kan godt diskutere, om ikke det er meningen, at man i et retssystem skal bruge sine rettigheder og benytte sig af klagemuligheder,” siger Jens Elo Rytter.
Mens Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, over for Kristeligt Dagblad erklærer sin støtte til forslaget, er Rosa Lund, udlændinge- og retsordfører i Enhedslisten, kritisk.
”Det er fordækt, at man i en retsstat tilbyder folk penge for at opgive deres rettigheder,” siger hun.
”Afviste flygtninge står i en udsat position og har ikke mange ressourcer, hverken økonomisk eller menneskeligt, og så presser man dem på den her måde. Det er lidt noget svineri – og jeg mener, regeringen bør spørge sig selv, om en rettighed virkelig kun er 20.000 kroner værd,” siger Rosa Lund.
Spørgsmålet er også, om forslaget reelt batter noget i det store billede. Udlændingeadvokat Niels-Erik Hansen, der har ført flere sager for afviste asylansøgere i Flygtningenævnet, tror det ikke.
”Situationen i flygtninges hjemland er oftest så dårlig, at 20.000 kroner ikke betyder noget sat op mod muligheden for at få efterprøvet sin sag,” siger Niels-Erik Hansen, som ikke bryder sig om forslaget.
”Det er stærkt kritisabelt, og jeg mener faktisk, at det kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Alle har ret til at få prøvet deres asylsag i to instanser,” siger han.
Mattias Tesfaye, er det ikke problematisk at betale flygtninge til at acceptere en dårligere retsstilling?
”Vi fastholder selvfølgelig retten til at komme i Flygtningenævnet. Men det har altid været sådan, at man har kunnet frafalde sin sag undervejs og rejse hjem. Nu giver vi en ekstra gulerod, hvis man vælger den løsning,” siger han.
”Det er i alles interesse, at man efter behandling af sin asylansøgning får en samtale med den nye Hjemrejsestyrelse. De her mennesker ved godt, om de har brug for beskyttelse eller reelt er migranter. Vi skal ikke bruge penge på tolke, advokater og indkvarteringer, hvis folk i sidste ende godt ved, at de ikke har brug for beskyttelse,” uddyber Mattias Tesfaye.
Hånden på hjertet: Er 20.000 kroner så overhovedet nok til at få folk til at opgive deres muligheder få at få prøvet deres sag i Flygtningenævnet?
”Jeg tror, at det her kommer til at virke. Det skal ses i sammenhæng med, at vi har lavet en ny hjemrejsestyrelse og taget en opgave om hjemrejserådgivning tilbage fra Dansk Flygtningehjælp, ligesom vi har mere på vej i efteråret. Målet er, at det vil få en mærkbar effekt tilsammen,” siger ministeren.