Prøv avisen

Regeringen vil give konfirmander fast skematid

Fremover skal kommuner frit kunne tage tid fra folkeskolens understøttende undervisning til, at elever på 7. eller 8. klassetrin kan gå til præst. Foto: Richard Clark

Siden 2015 har 67 kommuner deltaget i forsøg om at tage tid fra skolens understøttende undervisning til konfirmations-forberedelse. Nu vil undervisningsminister Merete Riisager (LA) gøre ordningen permanent

Fremover skal kommuner frit kunne tage tid fra folkeskolens understøttende undervisning til, at elever på 7. eller 8. klassetrin kan gå til præst. Dermed undgår elever og præster, at konfirmationsforberedelsen må lægges i sene eftermiddagstimer, og at den samlede undervisningsdag bliver meget lang.

Sådan lyder meldingen fra regeringspartierne Venstre, De Konservative og Liberal Alliance, efter at en evaluering af tre års forsøg med at tage tid på skoleskemaet fra den såkaldt understøttende undervisning til konfirmationsforberedelsen har vist, at elever, præster og til dels lærere er glade for ordningen.

”Der er en overvejende positiv vurdering af forsøgene med at give eleverne konfirmationsforberedelse i stedet for understøttende undervisning i to timer om ugen. Derfor ønsker vi nu at gøre ordningen permanent,” siger undervisningsminister Merete Riisager (LA), som dog betoner, at det lige nu kun er et regeringsudspil, som kræver tilslutning fra hele forligskredsen bag folkeskoleloven, det vil sige også Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF.

Ifølge ministeren er der ikke tale om, at konfirmationsforberedelsen, som er forkyndende og forestås af den lokale præst, skal gøres til en del af folkeskolen.

Men siden folkeskole- reformen fra august 2014 forlængede skoledagen til næsten at svare til et fuldstidsjob, har det været svært at finde tid til at gå til præst uden at rydde plads på skoleskemaet til det.

”Konfirmationsforberedelse er ikke en del af skoletiden, men min holdning er, at den er en vigtig del af civil-samfundet, og at skolen ikke skal spænde ben for den. Jeg ønsker så meget fleksibilitet i skolen, at eleverne også kan få tid til andre vigtige aktiviteter, hvad enten det er at være medlem af en håndboldklub eller at gå til præst,” siger Merete Riisager.

Det var allerede et år efter reformen, i september 2015, at daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) igangsatte forsøget med at tage tid fra den understøttende undervisning til konfirmationsforberedelse.

Interessen for at deltage i forsøget var stor blandt kommunerne, og i alt 67 deltagende kommuner indgår i den evaluering af forsøget, som analysefirmaerne Epinion og Pluss nu har foretaget for Undervisningsministeriet.

Ifølge evalueringen kan man ikke konkludere, at eleverne lærer mere eller bliver indholdsmæssigt bedre forbedt til konfirmationen af forsøget.

Til gengæld er elever og præster glade for ordningen. Eleverne opleves mere friske og udhvilede til konfirmationsforberedelsen. Læringstabet ved de to færre skoletimer er nul i dansk og minimalt i matematik. Og lærerne er også jævnt hen positive, men ønsker dog øget opmærksomhed om de elever, der i 7. eller 8. klasse vælger ikke at gå til præst.

Tilsvarende siger Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind, at hendes parti ikke kan give grønt lys for at afsætte fast skematid til konfirmander, før der er en afklaring om resten af eleverne. Desuden afventer hun resultaterne af igangværende drøftelser mellem partierne om, hvor stor den samlede reduktion af undervisningstiden i skolen skal være.

”Det kan være udmærket at lade konfirmationsforberedelsen indgå i en afkortet skoledag, men mit spørgsmål er: Hvad med resten? I forsøgskommunerne har 30 procent af eleverne bare fri, fordi de ikke går til præst. Jeg mener, at vi skal sikre, at disse elever får undervisning,” siger Annette Lind.

Hertil siger undervisningsminister Merete Riisager, at hun også ønsker, at skolen har et tilbud til de elever, der ikke skal konfirmeres, men at det er kommunernes og skolernes ansvar at sørge for det:

”Det finder skolerne selv ud af. Men jeg synes passende, at tiden kunne afsættes til, at de resterende elever lærer noget mere om Grundloven og om de frihedsrettigheder og værdier, det danske samfund er baseret på.”

Elof Westergaard, biskop over Ribe Stift og formand for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, har tidligere kritiseret de vanskeligere forhold, de lange skoledage har givet konfirmationsforberedelsen. Han er meget tilfreds med Merete Riisagers udspil.

”Jeg finder det meget glædeligt, hvis eleverne fremover kan gå til præst inden for den tid, skolen ellers lægger beslag på. Ikke kun, fordi det passer godt i kirkernes planlægning, men især af hensyn til børnene,” siger Elof Westergaard og tilføjer:

”Vi skal passe på, at der ikke bliver taget for stærkt et statsligt førergreb på skolen og på konfirmationsforberedelsen. Så det er godt, ministeren lægger op til lokale løsninger. Præcis hvordan det skal tilrettelægges har jeg fuld tillid til, at skolebestyrelser og kommunale forvaltninger nok skal finde ud af. ”