Prøv avisen

Regeringen vil kalde færre børnefamilier fattige

”I regeringen vil vi bekæmpe fattigdom, ikke mindst blandt børn. Ligesom vi vil måles på grøn omstilling og en stærk økonomi, vil vi måles på, at færre danskere lever i fattigdom. Derfor skal vi igen have en officiel fattigdomsgrænse, så vi kan følge udviklingen tæt,” skriver indenrigs- og socialminister Astrid Krag (S) i en mail til Kristeligt Dagblad. Arkivfoto. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen (S) mener ikke, at familier med to børn og to forældre kan kaldes fattige med et rådighedsbeløb på over 250.000 kroner om året efter skat. Regeringen er på vej med en ny fattigdomsgrænse, som afviger fra den, man havde under SRSF-regeringen

Hvornår er man fattig? Det har i en årrække været et omstridt spørgsmål, og under Folketingets åbningsdebat forleden gik statsminister Mette Frederiksen (S) hårdt til angreb på den definition, som Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd benytter, og som ifølge statsministeren bliver brugt som ”et sandhedsvidne” og gør skade på fattigdomsdiskussionen. Særligt beløbsgrænserne for flerbørnsfamilier med to forældre var i hendes skudlinje.

Mette Frederiksen har ikke villet svare på Kristeligt Dagblads spørgsmål om, hvad indkomsten for børnefamilier skal ned på, før man kan tale om reel fattigdom, men indenrigs- og socialminister Astrid Krag (S) oplyser, at regeringen er på vej med en ny fattigdomsgrænse.

”I regeringen vil vi bekæmpe fattigdom, ikke mindst blandt børn. Ligesom vi vil måles på grøn omstilling og en stærk økonomi, vil vi måles på, at færre danskere lever i fattigdom. Derfor skal vi igen have en officiel fattigdomsgrænse, så vi kan følge udviklingen tæt,” skriver ministeren i en mail til Kristeligt Dagblad.

”Vi vil dog ikke uden videre genbruge den tidligere SRSF-regerings fattigdomsgrænse. Siden dengang har vi fået meget ny viden om fattigdom, blandt andet fra SFI’s afsavnsundersøgelse. Derfor skal vi lave en ny, og det arbejde er regeringen i gang med.”

Under åbningsdebatten kritiserede Mette Frederiksen især, at familier med to børn og et rådighedsbeløb efter skat på 250.000 kroner kaldes fattige, og at grænsen er over 300.000 kroner, når børnene er i teenagealderen. En kritik, der ellers i en årrække er fremført at de borgerlige partier.

”At have 300.000 kroner til fire mennesker, hvoraf to er under 18, det er i mine øjne ikke fattigdom. Og jeg mener, at dem, som bruger tallene som en indikator på fattigdom, gør skade på diskussionen,” sagde Mette Frederiksen.

En særkørsel fra Danmarks Statistik for DR viste i foråret, at af de 65.000 børn, der i 2017 voksede op i fattigdom i Danmark, levede godt 35.000 børn i familier med to forældre og to eller flere børn. Af de 35.000 har 26.000 udenlandsk baggrund, og ændrer man fattigdomskriterierne netop for flerbørnsfamilier, hvor forældrene har samme bopæl, vil det altså i høj grad ramme indvandrere og efterkommere af indvandrere. Hverken statsministeren eller social- og indenrigsministeren har villet svare på, hvad ordene en ”reel fattigdomsgrænse” betyder, og hvad beløbet for den slags familier bør være.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd står Socialdemokratiet nær. Direktør Lars Andersen henviser til, at rådet blot bruger samme definitioner for relativ fattigdom som Danmarks Statistik, og de definitioner blev skrevet på grundlag af en rapport fra et ekspertudvalg om fattigdom i 2013.

Han medgiver, at der er en reel diskussion om, hvornår familier kan kaldes fattige. Der er nogle stordriftsfordele for familier i forhold til enlige, for eksempel at huslejen dækker flere personer, at udgifterne pr. person til varme og el er mindre og så videre.

Formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen sad selv i ekspertudvalget om fattigdom i 2013, og han mener, at man burde genindføre den fattigdomsgrænse, der var gældende under SRSF-regeringen.

”Jeg synes, det er beklageligt, hvis statsministeren nu dømmer total omkamp i forhold til det arbejde, der allerede er gjort i Danmarks Statistik og for så vidt også i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som igen bygger på det arbejde, der blev gjort i ekspertudvalget,” siger Jann Sjursen.

Han frygter, at det reelt bliver den kommende ydelseskommission, som kommer til at svinge taktstokken for, hvordan en ny fattigdomsgrænse skal se ud.

Enhedslistens leder og socialordfører Pernille Skipper synes, det er problematisk kun at se på tallene for årsindkomst, som statsministeren gjorde under åbningsdebatten.

”Men der er børn i Danmark, der lever med afsavn og familier, hvor de må undvære helt basale ting som forsikringer, receptpligtig medicin, vintertøj til børnene og muligheden for at komme med til fritidsinteresser. Det er det, vi skal tackle, nærmere end at gå ind i en karikeret debat, som jeg synes, højrefløjen nogle gange gør,” siger Pernille Skipper.