Regeringen vil sikre etisk brug af kunstig intelligens

Danmarks første nationale strategi for kunstig intelligens præsenteres i dag. Vi skal være etisk forbillede, siger minister

”Vores håb er at gøre Danmark til en førende aktør på området og at sikre, at vi bruger kunstig intelligens på en ansvarlig måde,” siger Sophie Løhde (V), minister for offentlig innovation.
”Vores håb er at gøre Danmark til en førende aktør på området og at sikre, at vi bruger kunstig intelligens på en ansvarlig måde,” siger Sophie Løhde (V), minister for offentlig innovation. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Danmark skal være et foregangsland, når det kommer til en etisk forsvarlig brug af kunstig intelligens.

Det mener Sophie Løhde (V), minister for offentlig innovation, der på et Digitalt Topmøde i København i dag præsenterer Danmarks første nationale strategi for kunstig intelligens.

”Vores håb er at gøre Danmark til en førende aktør på området og at sikre, at vi bruger kunstig intelligens på en ansvarlig måde. Kunstig intelligens kan meget, og vi kommer til at bruge teknologien mere på især sundhedsområdet, hvor det kan hjælpe os med at finde og forebygge sygdomme og give mere præcise diagnoser, men vi skal sikre, at det sker ansvarligt,” siger Sophie Løhde med henvisning til, at man i Kina har brugt kunstig intelligens til at overvåge borgerne, mens man i USA har brugt kunstig intelligens til at angive sandsynligheden for, om en tiltalt vil begå kriminalitet igen. Og her er der kritikere, som mener, at afroamerikanere diskrimineres, fordi de oftere bliver anholdt og bor i udsatte boligområder.

Med regeringens udspil er ambitionen snarere, at kunstig intelligens kan skabe åbenhed for borgerne, når der bruges kunstig intelligens i det offentlige.

”Det handler blandt andet om, at borgerne skal se med bag skærmen, når man i kommuner og andre steder bruger algoritmer i behandling af eksempelvis klagesager. Borgerne skal vide, hvordan algoritmer understøtter en afgørelse, men vi skal undgå, at kunstig intelligens bliver en medproducent af fordomme,” siger hun med USA som eksempel.

Der er i den grad behov for at se på de etiske aspekter ved brugen af kunstig intelligens. Det siger lektor Sune Hannibal Holm, der forsker i netop etik og kunstig intelligens ved Københavns Universitet.

”Jeg mener, at vi har gode grunde til at se på det område som nation. Både i forhold til vores egen velfærd, for disse teknologier har et ret stort potentiale, men også i forhold til at sikre gennemsigtighed for borgerne. Udvikler vi ikke vores egen måde at gøre det på, ender det med, at vi køber noget af Google eller Huawei, og så er det nogle andre regler, der gælder,” siger Sune Hannibal Holm.

Men kan et lille land som Danmark overhovedet hamle op med giganter som Google eller Huawei, når det kommer til stykket? Er det her ikke en konkurrence, som vi på forhånd er dømt til at tabe i?

”Det er en reel bekymring at have. Virksomheder som Facebook og Google har i hvert fald ikke udvist noget større samfundssind, med mindre de blev tvunget til det. Det er forretninger, og på den måde kan man sige, at det er en kamp mellem kapitalen og det politiske system. Men jeg er faktisk optimistisk i den henseende. Vi lever i et politisk samfund med nogle grundlæggende værdier og mulighed for at lave nogle spilleregler, der tager borgernes bekymringer alvorligt,” siger Sune Hannibal Holm.

Hans umiddelbare indtryk er, at der blandt både myndigheder, virksomheder, forskere og fagforeninger i dag er en bred forståelse af, at de etiske spørgsmål er vigtige. Samtidig er der stor interesse for at bruge kunstig intelligens. Især på sundhedsområdet.

”Der er også en stor interesse for bare at komme i gang. Udfordringen er at sikre, at etikken fortløbende er en del af udviklingen og anvendelsen af teknologien og ikke bliver noget man tager op til sidst” siger Sune Hannibal Holm.

For ham at se er der en særlig problemstilling, når det kommer til vurderingen af, hvornår det er en god idé at bruge kunstig intelligens.

”Jeg tror, at det er vigtigt med en dialog i offentligheden om, hvornår det egner sig at bruge kunstig intelligens. Gladsaxe Kommune gjorde det i forhold til overvågning af børnefamilier, uden at der rigtig havde været en diskussion om det. I Danmark har vi rigtig meget data om borgerne, men der bør være en grundlæggende diskussion om, hvordan man bruger det. På samme måde gælder det med kunstig intelligens. Hvilken rolle skal algoritmerne spille for beslutninger om vores liv og samfund? Og hvem skal stå til ansvar for dem?” siger Sune Hannibal Holm.

Udtrykket algoritme kommer fra matematikken. Her beskriver en algoritme en regne-fremgangsmåde, så man kan løse et bestemt problem.8