Regeringen vil skabe ro på sygehusene med højere løn. Men bryder det med den danske model?

Socialdemokratiet blander sig direkte i offentligt ansattes lønforhold for at skaffe personale. Selvom målet er at skabe stabilitet, kan resultatet blive det modsatte

Regeringen fremlagde onsdag et nyt udspil, der betyder, at helt op til 280.000 offentligt ansatte kan stige i løn fra 2024.
Regeringen fremlagde onsdag et nyt udspil, der betyder, at helt op til 280.000 offentligt ansatte kan stige i løn fra 2024. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Efter sygeplejerskernes årelange kritik af lønnen, kan de nu se frem til en lønforhøjelse på 2000 kroner om måneden, hvis det står til Socialdemokratiet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fremlagde onsdag et nyt udspil, der betyder, at helt op til 280.000 offentligt ansatte kan stige i løn. Lønstigningerne begynder i 2024 og skal være helt indfaset i 2030, hvor der årligt skal bruges tre milliarder kroner på lønforbedringer. 

Selvom Socialdemokratiet ikke vil sige præcis hvilke grupper, pengene skal gå til,  har statsministeren peget på, at der er problemer i "sundhedssektoren, ældreplejen, i daginstitutioner og i Kriminalforsorgen", og at pengene skal målrettes de områder, hvor der er  mangel på arbejdskraft.

I øjeblikket er omkring halvdelen af alle forsøg på at rekruttere nye sygeplejersker forgæves, og den store sygeplejerskestrejke i 2021 viste udbredt utilfredshed med løn- og arbejdsvilkår. 

Flemming Ibsen, der er arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus, vurderer, at Socialdemokratiets udspil først og fremmest har som mål at skabe ro i den offentlige sektor.

”Mens den private sektor har den laveste konfliktrate i 30 år, så har der været enormt mange konflikter i det offentlige specielt blandt sygeplejerskerne, men tidligere også blandt pædagoger,  social- og sundhedsassistenter og lærere. Tiden vil så vise, om det lykkes at skabe ro,” siger Flemming Ibsen.

Socialdemokratiet er ikke alene om at ville give offentligt ansatte mere i løn. Venstre vil give sundhedspersonalet et fastholdelsestillæg på 20.000 kroner om året, mens Moderaterne har forslået at give professionsuddannet sundhedspersonale, der arbejder på fuld tid, 2500 kroner mere i løn om måneden.

Flemming Ibsen betegner Socialdemokratiets udspil som et opgør med den danske model, hvor løn forhandles mellem ansatte og arbejdsgiver.

"Det et nybrud, at Christiansborg vil gå direkte ind og give varige lønforhøjelser. Det vil ændre lønstrukturen i den offentlige sektor. Ikke mindst fordi en del af lønstigningen tages ud af den offentlige reguleringsordning, der regulerer, at de offentlige lønninger ikke stiger mere end de private,” fortæller Flemming Ibsen. 

Han vurderer dog samtidig, at lønstigninger til sygeplejersker, sosu’er og ansatte i Kriminalforsorgen vil have en meget begrænset virkning på lønudviklingen i det private. Dermed svækker lønstigningerne efter hans opfattelse heller ikke Danmarks konkurrenceevne på det internationale marked.

”Det er bestemte kvindegrupper i det offentlige, der får lønstigninger, og de konkurrerer ikke med ingeniører og smede i det private,” siger Flemming Ibsen.

Ifølge Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker og lektor ved institut for politik og samfund på Aalborg Universitet, er det ikke første gang, man fra politisk side har reguleret lønforholdene i den offentlige sektor. Han henviser til, at statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2007 indgik en trepartsaftale om et historisk højt lønløft blandt offentligt ansatte. Men det er ifølge Laust Høgedahl første gang, at politikerne kommer med så konkrete løfter.

Han vil dog ikke "slå korsets tegn for sig" og betegne favoriseringen af særlige grupper som et brud på den danske model.

”Der er en masse udfordringer, og jeg kan godt være bekymret for konsekvenserne. Skolelærere og politifolk kan være bange for, at der bliver taget penge fra dem. Der skal findes en løsning, så det ikke sker, og det er kompliceret,” siger Laust Høgedahl.

Pustet til konflikter

Nana Wesley Hansen, der er lektor ved Københavns Universitet og forsker i overenskomster i den offentlige sektor, peger på, at det historisk har pustet til konflikterne, når politikere har blandet sig i lønforholdene i den offentlige sektor. 

“Man kan som lønmodtager tænke: ‘Hvis vi lader være med at lande et forlig, men presser på og går til Christiansborg, så kan vi måske få noget mere.’ Hvis forventninger til lønnen øges, kan det være svært at lande en overenskomstaftale,” fortæller hun, men understreger samtidig, at hun godt kan forstå, at politikerne vil handle i den aktuelle situation.

Dansk Metal ser Socialdemokratiets udspil som en trussel mod den danske model. Det fortæller cheføkonom Erik Bjørsted fra Dansk Metal. Generelt ser fagforeningen negativt på politisk indblanding i lønforhold. 

“Ved det her valg er det sygeplejersker, sundhed og ældrepleje, vi diskuterer. Men det kan jo godt være, at det ved næste valg er nogle andre grupper, man synes, man vil skrue på. Det er lidt ligesom at åbne Pandoras æske, at politikerne går ind og blander sig,” siger han.

Mona Striib, der er forbundsformand i sosu’ernes fagforening, FOA, mener derimod at Socialdemokratiets udspil er et eksempel på den danske model i “fuldt flor.”

“Jeg tænker, det er en fejlvurdering, at det går ud over den danske model. Hvis ikke den danske model skulle kunne bruges til at tage fat om så stort et samfundsproblem, så ved jeg da ikke, hvad den skal kunne,” siger hun. 

Mona Striib er ikke i tvivl om, at Socialdemokratiets udspil kan være med til at løse rekrutteringsproblemerne i sundhedssektoren og ældreplejen, men hun understreger også, at det ikke skal stå alene. 

“Der er et hav af forskellige initiativer, som skal til for at sikre, at vi løser den her krise. Men de er indbyrdes afhængige af hinanden, og derfor er det rigtig godt, at det her udspil kommer,” siger hun.