Regeringen vil skærpe debatten om menneskerettigheder

Et nyt råd under Udenrigsministeriet skal koordinere regeringens indsats for menneskerettigheder. Ministeren lægger op til en årlig politisk debat om emnet

Udenrigsminister Martin Lidegaard siger om det nye udvalg: "Jeg er træt af at overlade den politiske del af debatten om menneskerettighederne til Dansk Folkeparti og til det synspunkt, at vi ikke skal lade nogen diktere os noget."
Udenrigsminister Martin Lidegaard siger om det nye udvalg: "Jeg er træt af at overlade den politiske del af debatten om menneskerettighederne til Dansk Folkeparti og til det synspunkt, at vi ikke skal lade nogen diktere os noget.".

Gennem de seneste 10-15 år har politikere fra de nuværende regeringspartier jævnligt afvist forslag fra Dansk Folkeparti på udlændinge- og retsområdet med henvisning til, at forslagene ville være i strid med den ene eller anden paragraf i de internationale menneskerettighedskonventioner.

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) fortryder nu, at man har skubbet jurister og paragraffer foran sig i den debat. Derfor lancerer regeringen en mere offensiv strategi på hele menneskerettighedsområdet. Blandt andet skal alt arbejde med menneskerettigheder koordineres i et centralt embedsmandsudvalg under Udenrigsministeriet.

Udvalget skal én gang årligt samle op på udviklingen herhjemme, hvad enten det handler om børns rettigheder, handicappedes forhold eller diskrimination og forfulgte mindretal.

Rapporten kan komme til at indeholde en oversigt over de klager, der har været over Danmark, for eksempel fra enkeltpersoner eller fra interesseorganisationer.

Martin Lidegaard forventer, at den første rapport ligger klar inden for et par måneder, og den vil blive taget op til en generel politisk debat i folketingssalen. En procedure, der skal være en årligt tilbagevendende begivenhed, fortæller han.

”Jeg er meget optaget af, at vi får en national, politisk debat om menneskerettigheder. Jeg synes, der har været en tilbøjelighed til, at vi diskuterer menneskerettigheder som ren jura. Noget, vi går op i, fordi nogle konventioner og traktater siger, at vi skal,” siger Martin Lidegaard.

”Og jeg er træt af at overlade den politiske del af debatten om menneskerettighederne til Dansk Folkeparti og til det synspunkt, at vi ikke skal lade nogen diktere os noget. Menneskerettigheder handler om politik, ikke om jura. Det handler om hvilket liv, vi vil leve,” siger han.

”Nogle af os, for hvem menneskerettighederne er noget af det allervigtigste, er kommet lidt i defensiven, for eksempel i de seneste års udlændingedebat. Der har vi snakket mere om paragraffer, end om hvorfor det er vigtigt,” siger ministeren.

Kritikken af, at politikerne i for høj grad gemmer sig bag juristerne og paragrafferne, blev i efteråret fremsat af direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen. Det gjorde han i bogen ”Menneskerettigheder - en demokratisk udfordring.”

Han kritiserer eksempelvis, at selvom Danmark allerede i 2009 ratificerede Den internationale Handicapkonvention, har Folketinget fortsat ikke vedtaget en egentlig lov, der forbyder diskrimination af handicappede. Efter hans mening skyldes det, at politikerne har vægret sig ved at tage den politiske debat om diskriminationen og i stedet har overladt fortolkningen af Handicapkonventionen til juristerne.

Jonas Christoffersen er for tiden på ferie, men vicedirektør fra Institut for Menneskerettigheder Louise Holck glæder sig over de nye initiativer fra udenrigsministeren.

”Vi synes, at en systematisk overvågning af menneskerettighederne herhjemme vil have stor betydning. Et af de store problemer har netop været, at ansvaret for menneskerettighederne ligger forskellige steder, der er forskellige handleplaner, og der bliver rapporteret forskellige steder fra. Det er en rigtig god idé, at man nu kigger samlet på det én gang årligt, og at Folketinget får lejlighed til at drøfte menneskerettighederne. Det vil forpligte Danmark mere på dem,” siger Louise Holck.

Ansvaret for, hvordan Danmark i praksis respekterer de internationale traktater, er fordelt på de enkelte ministerier.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har for eksempel ansvaret for, at nye regler på børneområdet overholder Børnekonventionen, mens Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ser til, at reglerne om tilgængelighed for handicappede bliver overholdt.

Justitsministeriet har det overordnede ansvar for, at dansk lovgivning følger menneskerettighederne.

Dette ”sektoransvar” bliver der ikke ændret på med regeringens udspil.