Regeringen vil skrive betegnelsen helligdag ud af lukkeloven.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Hvor der i dag står, at lukkeloven gælder på "helligdage, grundlovsdage og juleaftensdag" skal ordet helligdage erstattes med en liste over helligdage, hvor loven gælder.
Der er allerede en liste over lukkedage i bemærkningerne til loven. Men nu bliver den en del af selve loven i stedet.
Retsteolog Kristine Garde siger til Kristeligt Dagblad, at det er påfaldende, at man ikke bare fjerner store bededag fra listen, men også fjerner ordet helligdage.
- Hvis man er i det venlige hjørne, er der blot tale om åndelig dovenskab og tankeløshed hos den, der har skrevet lovforslaget. Men set i lyset af hele debatten om store bededag, ligger der en antydning af manglende respekt for begrebet helligdag og for kirken fra regeringens side, siger hun til avisen.
Natalie Videbæk Munkholm, der er lektor i arbejdsret ved juridisk institut på Aarhus Universitet, siger til avisen, at det kan være et forsøg på at skabe noget orden.
Hun henviser til, at man har fortolket, om man skal have fri eller ej forskelligt gennem tiden. En liste gør det tydeligere, siger hun til Kristeligt Dagblad.
Forslaget om at afskaffe store bededag har medført massiv kritik fra landets biskopper, der føler, at beslutningen er truffet hen over hovedet på folkekirken.
Regeringen har lagt op til, at den vil afskaffe helligdagen fra 2024. Pengene fra at afskaffe store bededag skal blandt andet bruges til at finansiere øgede forsvarsudgifter.
Erhvervsministeriet skriver i en mail til Kristeligt Dagblad, at man justerer lukkeloven, så store bededag ikke længere vil fremgå som en helligdag.
Det skal være med til at undgå fortolkningstvivl, lyder det i svaret.
/ritzau/