I politik er modeordet tryghed blevet afløst af nærhed. Intet kan for tiden komme tæt eller nært nok på borgerne. Politi, skattecentre, skoler, hospitaler.
Tidligere i dag fremlagde flere ministre endnu et såkaldt tæt-på-II-udspil. Denne gang blandt andet om at oprette nærhospitaler i hele landet og at sikre, at byer med mindst 10.000 indbyggere har mindst en institution for ungdomsuddannelse.
Det kræver ikke det store analytikerkørekort at få øje på, at offentliggørelsen af udspillene er timet og tilrettelagt til det forestående kommunal- og regionsrådsvalg 16. november. I sidste uge var det borgerne i de større byer, der skulle komme tættere på billigere boliger, og nu er det landets yderområder, der skal have en tæt håndsrækning.
Den borgerlige opposition har straks kritiseret regeringen for at sminke sit udspil på sundhedsområdet ved at tale om nærhospitaler, da der ikke er tale om, at patienter skal kunne indlægges, som de normalt kan på hospitaler. Derimod ser det ud til, at nogle af de 35 sundhedshuse, regionerne allerede har oprettet, skal opgraderes til at kunne klare mere, end de gør i dag.
Faktisk foreslog Danske Regioner allerede i maj, at der skulle oprettes 10-15 ”specialiserede sundhedshuse”, hvis opgaver minder om dem, regeringen nu vil have løst på nærhospitalerne. Regeringen foreslår 13 konkrete placeringer, der næsten alle ligger samme sted som nuværende sundhedshuse. Det koster fire milliarder kroner fra 2023 til 2028 at etablere dem, men hvordan pengene til den daglige drift skal skaffes, er uafklaret. Det kan i fremtiden blive en større armlægning ved de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og regionerne.
At en regering deler milde gaver ud før valg, er ikke just nogen nyhed. VKLA-regeringen indgik i marts 2019, få måneder før folketingsvalget, en aftale om en sundhedsreform med Dansk Folkeparti. Den indeholdt blandt andet en ”nærhedsfond”, der skulle løfte sundhedsområdet med 8,5 milliarder kroner fra 2020 til 2025. Da det politiske flertal skiftede få måneder senere, blev det aldrig til noget.
Selv om der var mange grunde til den borgerlige regerings nederlag i 2019, viste valget, at valgflæsk har begrænset holdbarhed. Sundhed har altid stået højt på vælgernes dagsorden, men det er ikke sikkert, at selv nok så store løfter kan lokke flere vælgere til et parti.
For den nuværende regering er problemet ikke internt spektakel, som det var i den borgerlige blok op til valget i 2019. Det er derimod mink-sagen, hvor undersøgelsen i Granskningskommissionen dag for dag bringer nye og overraskende forhold frem. Kommissionen har bedt om at få indsigt i de telefonbeskeder, sms’er, som blev sendt rundt mellem ministre og embedsmænd i de afgørende dage for den ulovlige beslutning om at aflive godt 15 millioner mink for knapt et år siden. Nu har det vist sig, at såvel statsministeren som hendes nærmeste topembedsmænd lod beskederne slette automatisk på deres telefoner, selv om det allerede dengang stod klart, at der var tale om en meget alvorlig beslutning. Nu har kommissionen bedt om, at beskederne gendannes, og det undersøges, om det er teknisk muligt.
Politisk kommer minksagen i vejen for statsminister Mette Frederiksens (S) flittige taler om og til yderområderne og produktionsdanmark.
Da beslutningen blev truffet, var landet midt i en meget alvorlig coronakrise, og regeringen kunne forsvare sin totale lukning af hele minkerhvervet, inklusive avlsdyr, med, at der var en alvorlig sundhedsrisiko, ikke bare for Danmark, men måske for hele verden.
I dag er krisebevidstheden over for corona langt mindre. Minkavlerne har stadig ikke fået deres erstatning, og der er lange udsigter til, at de får den. Og selv om der kun var nogle få tusinde avlere, har lukningen af deres hverv skabt vrede bredt i erhvervs- og landbrugskredse. Og i landets yderområder – altså i præcis de områder, Socialdemokratiet vandt vælgere i ved folketingsvalget i 2019. Partiet tabte dengang vælgere i hovedstaden, men havde pæn fremgang i hele Jylland og på Syd- og Vestsjælland.
Det kan godt være, regeringen lykkes med at åbne en lokal politistation 10-15 timer om ugen i en snes byer, og at 10-15 sundhedshuse omdannes til nærhospitaler. Men måske vil de 15 millioner døde mink og de slettede sms’er alligevel kaste længere skygger ind over stemmesedlerne i de dele af landet, hvor Socialdemokratiet har sat sin lid til budskabet om nærhed.