Lige siden SVM-regeringen fremlagde sit regeringsgrundlag midt i december, har den forsøgt at holde fast i fortællingen om, at den vil finansiere fremrykkede investeringer i forsvaret ved at gøre store bededag til en arbejdsdag.
Men fortællingen smuldrer. Både til højre og venstre for regeringen afviser andre partier den som politisk spin. Sådan kan man ikke øremærke bestemte indtægter til bestemte udgifter, mener de. Alle statens indtægter og udgifter går gennem den samme kasse.
Overvismand professor Carl-Johan Dalgaard har usædvanligt nok også sagt til Morgenavisen Jyllands-Posten, at der slet ikke er en varig økonomisk gevinst ved at afskaffe store bededag. Den fordufter frem mod 2030, hvor de ekstra udgifter til forsvaret ellers skulle være fuldt indfasede.
Økonomisk har Finansministeriets regnemaskine imidlertid det sidste ord for regeringen. Ifølge den er der varigt en indtægt for staten på omkring tre milliarder kroner og et arbejdsudbud på 8500 mennesker med store bededags-forslaget.
På De Radikales nytårsstævne i weekenden kaldte De Konservatives formand Søren Pape Poulsen det for "bøllemetoder", at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) krævede, at partier, der vil forhandle om forsvaret, enten skal acceptere regeringens forslag om store bededag – eller alternativt stille med andre finansieringsforslag. De Konservative er ligesom Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti imod at afskaffe store bededag som fridag og helligdag. Liberal Alliance har endnu ikke gjort sin stilling op i den sag.
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) gentog tirsdag budskabet om, at hvis andre partier havde en anden gangbar finansiering, der kan få politisk flertal, skulle de være velkomne. Han afviste også, at det skulle være udtryk for magtfuldkommenhed at kræve af partier, at de accepterer regeringens finansiering eller kommer med en anden.
Torsdag samles Folketingets forsvarsudvalg for første gang siden valget, og senere går de egentlige forhandlinger om et nyt forsvarsforlig i gang. Det nuværende forlig udløber i år, og regeringen har lagt op til, at man allerede i 2030 skal leve op til Nato-målsætningen om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på krudt og kugler.
Et bredt politisk flertal af Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, SF og De Konservative blev ellers i sidste valgperiode enige om, at man skal nå målet om de to procent i 2033, men nu skal det gå hurtigere, og derfor skal der skaffes flere penge.
I regeringen er det især en varm kartoffel for forsvarsministeren og Venstre. Hvis det viser sig, at de fire borgerlige partier, som forsvarer store bededag, ikke kan finde en alternativ finansiering, risikerer de at ende uden for forhandlingerne. Jakob Ellemann-Jensen risikerer dermed at stå temmelig isoleret som den blå stemme i forhandlingerne, hvis SF og De Radikale fortsat er med. Begge partier var med i de nationale kompromis sidste forår om at afskaffe forbeholdet og EU's forsvarssamarbejde og hæve forsvarsudgifterne til to procent af BNP i 2033.
Det er ikke befordrende på længere sigt for regeringens holdbarhed, hvis Venstre bringes i konflikt med de øvrige borgerlige partier på et så væsentligt område som forsvaret. "Bøllemetoder" dur ikke særlig godt for en regering, hvis ene parti er så udsat som Venstre.
Et af de åbne spørgsmål er i øvrigt, hvor stort det reelle behov for finansiering er. Forsvaret skal helst have pengene i et tempo, hvor de kan bruges fornuftigt. I det gældende forlig for 2018-2023, lagde man af samme grund de største udgiftsposter sidst i perioden. I praksis har det imidlertid alligevel vist sig svært at få brugt dem sidste år og i år.
Både Søren Pape Poulsen og De Radikales leder Martin Lidegaard nævnte på nytårsstævnet, at ved forårets aftale om at nå de to procent i 2033 gjorde forsvaret selv opmærksom på, at det var svært at bruge de mange penge fornuftigt, hvis det skulle gå hurtigere.
Lektor i Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen mener dog ikke, at det burde blive noget problem for politikerne.
Han medgiver over for Kristeligt Dagblad, at der kan være lang leveringstid på nye våbensystemer eller byggerier, når alle lande i øjeblikket vil købe på grund af krigen i Ukraine. Men derfor kan man godt budgettere med dem allerede nu.
Han mener, at de tre værn vil argumentere for, at man skruer op for alt det, de har efterlyst i årevis. Danmark er så "tynd" på alle områder i Forsvaret, at lagrene af ammunition først og fremmest skal fyldes op, ligesom man vil råde politikere til, at der kommer flere værnepligtige. Måske også kvinder. Større investeringer som køb af ubåde er ekstremt dyrt, så det kommer derimod næppe på tale.
Dette er en politisk analyse.