Det har længe været et centralt mål for Socialdemokratiets stramme udlændingepolitik.
Faktisk var det noget, partiet satte ord på, allerede inden man kom til magten: Moskéer i Danmark skal fremme integrationen – ikke modarbejde den.
Derfor gik Socialdemokratiet til valg på at sætte en prop i den strøm af penge, der løber fra islamistiske regimer til moskéer i Danmark. Partiet ville også tvinge moskéer til at oversætte prædikener på arabisk eller andre fremmedsprog til dansk, så offentligheden kan få kendskab til imamernes taler, lød det i valgoplægget ”Retfærdig og realistisk”.
Begge forslag bliver ifølge regeringens nye lovprogram præsenteret inden for få måneder.
Men nu peger en række af Danmarks førende islamforskere på, at tiltagene risikerer at blive rene slag i luften. Kravene kan med al sandsynlighed kun stilles til moskéer, der officielt er anerkendt af Kirkeministeriet som trossamfund i Danmark.
Det efterlader S-regeringen med et stort problem.
Ifølge Lene Kühle, religionssociolog og professor på Aarhus Universitet, er ”under en tredjedel af landets cirka 200 moskéer i dag registreret som anerkendte trossamfund”, siger hun.
Dermed kan to tredjedele af alle moskéer – altså op mod 130 af slagsen – formentlig undslå sig forbuddene mod udenlandske donationer og kravene om danskoversatte prædikener.
”Antallet af anerkendte moskéer er faldet, også inden for det sidste år. Nogle moskéer har selv fravalgt det, andre er nyopståede og er endnu ikke blevet anerkendt,” siger Lene Kühle.
Dertil kommer, at flere moskéer rundt i landet har haft rod i regnskaberne. Blandt andet Dansk Islamisk Center, kendt for imamen Abdul Wahid Petersen, der tidligere i år fik frataget sin anerkendelse.
Kirkeminister Joy Mogensen (S) var i går morges i samråd for at forsvare idéen om tvangsoversætte prædikener.
Ministeren gik ikke i detaljer med lovforslaget, der først præsenteres endeligt til februar.
Hun sagde dog, at regeringen ”ikke på nuværende tidspunkt har overblik over”, om problemet med antidemokratiske prædikener er størst i de anerkendte eller ikkeanerkendte moskéer.
Joy Mogensen har ikke ønsket at stille op til interview med Kristeligt Dagblad.
Ifølge Brian Arly Jacobsen, religionssociolog på Københavns Universitet, er der ingen tvivl om, at regeringen kun har mulighed for at regulere de anerkendte trossamfunds anliggender.
”Regeringen kan selvfølgelig ikke blande sig i, hvad private foreninger gør. Man må gå ud fra, at de kæder forslaget (om at oversætte prædikener, red.) til de anerkendte trossamfund,” siger han.
Dermed kan Socialdemokratiet være på vej til at score et selvmål i kampen mod fundamentalistiske prædikener, mener Niels Valdemar Vinding, islamforsker på Københavns Universitet:
”Det helt store problem er, at regeringen gør det surere at være et anerkendt trossamfund, hvis kravet om oversatte prædikener gennemføres.”
Det kan føre til, at endnu færre ønsker at være anerkendt under trossamfundsloven, mener han:
”Vi risikerer dermed at skabe et sort marked og en undergrund af moskéer og steder på internettet, hvor man kan gå hen og få de prædikener, regeringen vil gøre op med.”
Niels Valdemar Vinding peger på, at nogle af de mest fundamentalistiske muslimske trossamfund slet ikke er anerkendte i dag og dermed sandsynligvis ikke kan omfattes af de nye regler.
Det gælder blandt andet Hizb ut-Tahrir og den salafistiske Grimhøjmoské i Aarhus, hvis formand, Oussama el-Saadi, har ytret sig positivt om Islamisk Stat.
Anerkendte trossamfund har en række fordele, som ikke-anerkendte moskéer må kigge langt efter. Eksempelvis har de mulighed for at foretage borgerligt gyldige vielser. De kan også få udenlandske imamer til landet på et såkaldt forkyndervisum.
Som modydelse skal de lægge deres regnskaber, vedtægter og eventuelle oplysninger om donationer fra udlandet frit frem på Kirkeministeriets hjemmeside.
En åbenhed, som tidligere på året gjorde det muligt for Kristeligt Dagblad at afdække, hvordan en moské på Hejrevej på Nørrebro har modtaget penge fra det saudiarabiske regime.
”De senere år er der kommet langt mere viden om, hvad der foregår i moskéerne, og det skyldes blandt andet trossamfundsloven og den åbenhed, den påbyder. Nu risikerer vi, at moskéerne driver væk fra myndighedernes, forskernes og journalisternes kontrol,” advarer Niels Valdemar Vinding.
Ifølge kortlægningen ”Danmarks moskéer” fra 2019 af Lene Kühle er der stor forskel på, hvilke moskéer der søger om anerkendelse.
Fire ud af fem moskéer fra de tyrkiske og pakistanske moskémiljøer er anerkendt af den danske stat. Det samme gælder flere af de største arabiske moskéer. Omvendt er ingen afghanske eller somaliske moskéer i Danmark anerkendt af Kirkeministeriet.