Prøv avisen
Forhandlinger om ny klimalov

Regeringens klimamål kræver en revolution af det danske samfund

En af de store klimaudfordringer er stigende privatbilisme. Danskerne har fået flere biler, og 95 procent af bilerne kører stadig på benzin og diesel. Eksperter er enige om, at elbiler ikke alene kan løse problemet. Der er brug for flere delebiler, bedre offentlig transport, og at flere cykler. – Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Hvis Danmark skal nedbringe CO2-udslippet med 70 procent, kræver det meget store ændringer af vores livsstil de næste 10 år. En forsker sammenligner de forandringer, vi skal igennem, med hygiejnerevolutionen efter koleraepidemien i 1800-tallets København

Regeringen indledte i går de forhandlinger, der skal få en ny såkaldt klimalov på plads, og det står på forhånd klart, at det bliver svært at nå det ambitiøse mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til 1990.

For satsningen på sol, vind og biogas har betydet, at de lavthængende frugter er plukket. Skal klimamålene nås, står det sværeste derfor tilbage: Nemlig at ændre befolkningens livsstil. Sådan lyder vurderingen fra en række eksperter.

”Vi skal i gang med store strukturelle ændringer af samfundet, men der er ingen, der ved, hvordan vi præcis opnår 70 procentsmålet. Vi skal i gang med tiltag, der er meget tæt på borgerne og for eksempel ind i hjemmene og indføre varmepumper. Vi skal se på transporten, så der bliver bedre offentlig transport og flere delebiler. Vi skal desuden se på, hvordan vi sammensætter vores kost og spiser mere plantebaseret. Det er en stor opgave både i forhold til at udvikle ny teknologi, men også i forhold til at ændre adfærd,” siger international chef i den grønne tænketank Concito, Jarl Krausing.

Han henviser til, at det med de eksisterende virkemidler er muligt at reducere udledningerne med omkring 60-65 procent i 2030. Derfor er det også afgørende, at der for eksempel udvikles nye fly, der ikke bruger fossilt brændstof, og at der etableres metoder til lagring af drivhusgasser ved at plante mere skov.

”Men det er vigtigt at holde fast i, at omstillingen også åbner nye muligheder for samfundet og måske endda kan give den enkelte dansker en bedre trivsel i form af et sundere og mere bæredygtigt liv. Det behøver ikke at være en dystopisk fortælling, men også en, der rummer vision om et renere miljø, mere natur og større biodiversitet,” siger Jarl Krausing og henviser til, at en ambitiøs grøn omstilling giver nye muligheder for eksport og arbejdspladser.

Seniorforsker Lars Kjerulf Petersen fra institut for miljøvidenskab ved Aarhus Universitet har som sociolog forsket i danskernes holdning til klimaforandringer. Han mener, at vi skal igennem en omstilling, som svarer til den hygiejnerevolution, der fulgte efter koleraepidemien i København i 1853.

”Dengang så vi tiltag som uddannelse af befolkningen på husholdningsskoler og en hel ændring af tankegangen omkring hygiejne. Det er noget tilsvarende, vi skal i gang med. Det bliver en kombination af politisk regulering, teknologi og udvikling af færdigheder i forhold til at leve mere klimavenligt og så også et værdiskifte. Vi ser nu i Sverige en gryende tendens til, at folk skammer hinanden ud, fordi de flyver eller spiser kød. Flyskam er omdiskuteret, men der er ikke nogen samfundsændringer uden en etisk komponent. Vi skal igennem et værdiskifte som det, vi tidligere har set i forhold til at slå børn – så det for eksempel ikke længere er velanset kun at tage en weekend til New York, selvom det er superbilligt,” siger Lars Kjerulf Petersen.

Hans undersøgelser, der er foretaget før klimadebatten for alvor tog fart efter tørkesommeren 2018, viser, at fire ud af fem danskere tager klimaforandringerne alvorligt, og at over halvdelen også mener, at det varmere klima bør føre til ændrede vaner.

Undersøgelsen viser desuden, at det især er bilen, som danskerne nødigst vil undvære, mens det er lettere at begrænse forbruget af oksekød, mejeriprodukter og flyrejser.

”Det bliver en stor udfordring at ændre livsstil, men det er ikke umuligt, og hvis det skal lykkes, skal vi også kunne opnå gevinster ved at indrette os mere klimavenligt. Hvis ellers vi får et mere velfungerende tognet, vil det for mange kunne opleves som en gevinst, at de ikke skal sidde i kø på motorvejen,” siger Lars Kjerulf Petersen.

Johannes Andersen, samfundsforsker ved Aalborg Universitet, mener, at danskerne står over for noget nær en revolution, hvis vi skal nå regeringens 2030-mål. Men han tror, det kan lade sig gøre.

”Klimamålene vil ikke bare være en udfordring for daglig levevis, men også for måden, vi opfatter vores demokratiske institutioner på. For der vil være nødvendige beslutninger, som man ikke diskuterer og stemmer om. Det bliver da ikke sjovt, men det vil kunne lade sig gøre,” siger Johannes Andersen, som især forventer, at ”hele vores transportlogik” vil ændre sig.

”Vi kommer til at køre mere kollektivt, og vores fysiske mobilitet vil i det hele taget blive begrænset. Men givet, at vi alle er optaget af klimaet, kan det sagtens være, at man accepterer de kvoter eller den skat, der kommer på for eksempel transport,” siger han.

Den borgerlig-liberale tænketank Cepos har regnet på, hvad det vil koste, hvis regeringens mål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent bliver indfriet i 2030.

Og ifølge Cepos-direktør Martin Ågerup vil prisen fra 2030 være 5600 kroner pr. skatteborger om året.

”Da der oftest er flere skatteydere i samme familie, bliver det til en del,” siger Martin Ågerup, som mener, at hvis det så var nok til at redde klimaet, var der idé i det.

”Men at vi i Danmark reducerer drivhusgasserne med 70 procent har ikke den store indflydelse globalt. For det første er vi et lille land, og for det andet medfører det, at vi udleder mindre CO2, at andre har mulighed for at udlede mere. Det er det, man kalder lækage,” siger Martin Ågerup, som ikke giver meget for det argument, at selvom vi er små, kan vi godt gå foran med et godt eksempel.

”Det er jo ikke sikkert, at Kina og Indien vil synes, det er et godt eksempel. Det kan være, de i stedet tænker, at det var da godt nok dyrt for så lidt.”