Prøv avisen

Regeringens millionprojekt til prostituerede hjælper få

Prostitueret venter på kunde. Ung kvinde, gul trøje, røde bukser... Foto: Christoffer Askman/ Denmark

11 prostituerede har indtil videre været med i et forløb, der skal få dem ud af prostitution. Projektet har kostet mere end 30 millioner kroner

32,8 millioner kroner. Det har det indtil videre kostet at overtale 11 prostituerede til at indgå i et forløb, der skal få dem ud af prostitution. Derudover er 29 prostituerede i gang med et forløb, der skal sikre dem bedre livskvalitet, mens de fortsætter arbejdet som prostituerede.

Det kom frem ved gårsdagens åbne samråd om regeringens projekt Exit Prostitution, der i alt er sat 46 millioner kroner af til. Ifølge Manu Sareen (R), minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, har i alt 91 prostituerede fået hjælp fra projektet Exit Prostitution. De, der ikke er i gang med et konkret forløb, er i færd med at blive orienteret om mulighederne for hjælp eller har fået anden støtte og rådgivning. 15 prostituerede er blevet henvist til andre tilbud, fortalte ministeren.

Til sammenligning var der ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i alt 3200 prostituerede i Danmark i 2010.

Projektet blev søsat i 2012, men er flere gange blevet forsinket. Derfor har det indtil nu kun været i gang i fire måneder. Projekt Exit Prostitution er iværksat i København, Aarhus, Odense og Aalborg. På Fyn er man tilfreds med udbyttet indtil videre. Det siger centerleder ved Reden Odense, Mette Guul, der samarbejder med Odense Kommune om at hjælpe de prostituerede.

LÆS OGSÅ: Uklare regler fastholder kvinder i prostitution

Vi har fået ni i gang med et forløb, og tre mere er på vej. Det kører godt i Odense, og jeg er tilfreds med både indsatsen og samarbejdet med kommunen, siger hun.

Er det tilfredsstillende, at I indtil videre har hjulpet ni prostituerede i gang med et forløb?

Det svarer til det estimat, vi har sat fra starten. Vores mål var, at vi skulle hjælpe fem om året i gang med et forløb. Sådan lyder vores aftale med kommunen, og den overholder vi, siger Mette Guul.

Prisen, der er betalt for at hjælpe prostituerede, sætter projektet i perspektiv, siger Marlene Spanger, adjunkt ved Aalborg Universitet, der har forsket i prostitution i Danmark.

Spørgsmålet er, hvorvidt tilbuddene når ordentlig ud til de kvinder og mænd, som sælger seksuelle ydelser, og om målgruppen overhovedet ønsker hjælp til at stoppe med at sælge seksuelle ydelser. Det er i hvert fald vigtigt, at de sociale hjælpetilbud har et indgående kendskab til de prostituerede og deres behov, så den sociale hjælp målrettes. Når nu projektet kun har været i gang i fire måneder, er det vigtigt, at projektet får lov til at løbe længere tid, før man vurderer, om det er forløbet tilfredsstillende, siger Marlene Spanger.

Ved gårsdagens samråd lød der kritiske spørgsmål fra både højre-og venstrefløjen i Folketinget. SFs socialordfører, Ôzlem Cekic, var interesseret i at finde ud af, hvad millionerne i projektet helt konkret er gået til.

Det er vigtigt, at vi får regnet ud, om de går til de prostituerede, eller om de går til dyre pjecer og flotte lokaler, som vi tidligere har set med projekter for satspuljemidler, sagde hun.

Socialordfører for Venstre, Eyvind Vesselbo, ville gerne vide, om Manu Sareen var tilfreds med det antal prostituerede, som indtil nu var kommet i gang med et forløb.

Til det svarede ministeren:

Du kan ikke sætte lighedstegn mellem det antal kvinder, der er kommet i gang med et forløb om at komme ud af prostitution, og det beløb, som det har kostet. Sådan ser jeg ikke på det. Hver gang vi hjælper en kvinde, er det en stor succes. Det kan man ikke sætte antal og beløb på, sagde han.