Regeringens nøl kan give flere afghanske flygtninge til Danmark

Det paradoksale resultat af regeringens sene forlig om at tage lokalt ansatte afghanere hertil kan betyde, at der kommer flere, end hvis evakueringen havde været grundigt forberedt. Regeringen har gjort sig sårbar for et politisk pres

Hvor mange afghanere, der reelt ender med at komme til Danmark, er fortsat højst usikkert.
Hvor mange afghanere, der reelt ender med at komme til Danmark, er fortsat højst usikkert. . Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Politik er fyldt med paradokser. Et af de større udspiller sig i det kaotiske spil om, hvor mange og hvilke afghanere, Danmark skal hjælpe på flugt fra Afghanistan.

Regeringen kritiseres massivt fra både venstre og højre side for at have nølet alt for længe med at opstille evakueringsplaner for udsendte til landet og ikke mindst de mange lokalt ansatte og andre, som har hjulpet Danmark de seneste 20 år. Forrige onsdag nåede man omsider frem til en politisk aftale om at evakuere omkring 200 personer, det vil sige de 45 lokalt ambassadeansatte og deres nærmeste familier, men fire dage senere tog Taleban magten i Kabul. Siden har Danmark som en lang række lande under meget kaotiske forhold kæmpet for at få så mange som muligt ud, herunder dem, der har hjulpet andre danske organisationer i landet.

I mandags meddelte den pakistanske udenrigsminister Shah Mahmood Qureshi på Twitter, at Pakistan ville hjælpe Danmark med at evakuere 431 afghanske statsborgere. Ikke 400, ikke 500, men 431. Tallet har han næppe gættet sig frem til, det stammer efter alt at dømme fra det danske udenrigsministerium. Her har man i lang tid indsamlet navnelister over personer, der på den ene eller anden måde har samarbejdet med Danmark, og regeringen lagde efter weekenden ikke skjul på, at den nu vil forsøge at få så mange ud som muligt, uanset aftalen forrige onsdag.

Ikke mindst regeringens støttepartier havde længe kæmpet for, at en evakuering netop ikke kun skulle omfatte de ambassadeansatte men alle, der havde hjulpet, mens de danske styrker var i landet. Regeringen henviste til den såkaldte tolkeaftale fra 2013, som har givet personer, der har arbejdet for Danmark, mulighed for at søge asyl eller få anden hjælp – en aftale, som kun få afghanere benyttede sig af indtil for nylig – og hvor flertallet i øvrigt alligevel fik afslag på ophold. Tidligere i dag oplyste forsvarsminister Trine Bramsen (S), at 250 personer nu har søgt om ophold i Danmark via tolkeaftalen.

Hvor mange, der reelt ender med at komme til Danmark, er fortsat højst usikkert. I dag landede det fjerde fly med evakuerede afghanere, 30 tolke, og de bliver i første omgang overført til Sandholmlejren ved Allerød i Nordsjælland. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) oplyste for få timer siden, at alle 384 personer, der har bedt om det, nu er evakueret. De Konservatives udenrigsordfører, Marcus Knuth, vurderer over for Kristeligt Dagblad, at det godt kan ende med, at over 500 personer, der har haft forbindelse til Danmark, kommer hertil.

Det paradoksale i hele forløbet er, at hvis regeringen tidligere havde imødekommet sine støttepartier og i ro mag var begyndt evakueringen, kunne det være endt med, at færre ville komme hertil, end det nu ser ud til. I hvert fald synes det sandsynligt, at en del personer fra Afghanistan var blevet afvist, hvis der forud for deres afrejse havde været bedre tid til at tjekke deres baggrund, om de udgør en potentiel sikkerhedstrussel med videre.

Derudover risikerer regeringen at blive sat under et større pres af sine støttepartier for at acceptere, at Danmark i det hele taget tager imod flere afghanske flygtninge. Både støttepartierne og de borgerlige har raslet med sablen over for forsvarsminister Trine Bramsen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) for at have reageret alt for sløvt på advarslerne om gøre klar til magtskiftet i Kabul.

I sagen om de danske fremmedkrigeres koner og børn fra Syrien undgik statsministeren med nød og næppe at fyre sin udenrigsminister og kunne nøjes med at give ham en næse – med forliget om at tage kvinder og børn hjem som politisk betaling. En lignende handel om antallet af afghanske flygtninge forekommer ikke helt usandsynlig.

Regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) har indtil nu svaret afværgende på, om Danmark skal tage imod flere flygtninge, og har henvist det til roligere tider. SF og Enhedslisten har dog givet deres bud på antallet. Enhedslisten vil tage imod 2000, SF taler om 300 FN-kvoteflygtninge, mens De Radikales udlændingeordfører, Andreas Steenberg, vil have FN til at oprette lejre i Afghanistans nærområder, hvorfra flygtningene så kan fordeles.

Under alle omstændigheder har regeringen gjort sig sårbar for et politisk pres den kommende tid.