Budskabet blev leveret med store smil og en hæs, hæs stemme, da finansminister Nicolai Wammen (S) i slutningen af januar på en sen fredag aften kunne bekendtgøre, at han havde fundet sit flertal bag "Danmark kan mere 1"-reformen, der først og fremmest skal skaffe flere hænder til det danske arbejdsmarked.
Men det skabte et lille skår i den socialdemokratiske glæde, da det stod klart, at kassemesteren og hans sekundant - beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) - ikke kunne finde flertal for ambitionen om en ny 37-timers arbejdspligt for arbejdsløse indvandrere. Det var ellers en central del af både udspillet og statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale.
Især aftaleparterne SF og Radikale havde modvilje mod “den nye arbejdslogik”. Kort fortalt betyder den, at “personer med et stort integrationsbehov” bliver trukket i sociale ydelser - for eksempel kontanthjælpen - hvis de ikke står til rådighed i 37 timer om ugen.
Men regeringen har ingen ambitioner om at lægge planerne i skuffen, fortæller Socialdemokratiets integrationsordfører Rasmus Stoklund.
“Det er stadig vores ambition, og det er noget, vi fortsat arbejder målrettet på," siger han.
Dyr og bureaukratisk
Men viljen til trods er der lang vej igen, hvis regeringen skal komme igennem med forslaget.
Det skyldes først og fremmest støttepartiernes betydelige modvilje mod forslaget. Men også de borgerlige partier, der er langt mere sympatisk indstillet over for grundtankerne i udspillet, afviser at være med i en aftale, der ikke også indeholder indrømmelser om lavere ydelser til modtagere af overførselsindkomster. Spørgsmålet om ydelser er et af de højspændte politiske punkter på beskæftigelsesministerens dagsorden dette forår.
“Hvis der skal være forhandlinger om en 37-timers aktivering, så vil det kræve, at de lægges sammen med forhandlinger om det fremtidige ydelsessystem,” siger Venstres integrationsordfører Morten Dahlin. Han vil sænke integrationsydelsen og kontanthjælpen.
“Vi mener, at ydelsernes størrelse og selve ydelsessystemet hænger uløseligt sammen. Vi kommer ikke til at lave en aftale om systemet om mandagen for at regeringen kan banke de sociale ydelser for indvandrere i vejret om tirsdagen sammen med Enhedslisten," fortsætter han.
Chikane-jobs
Med den melding kan det være fristende for regeringen at slå to fluer med et smæk og gå til højre i både spørgsmålet om ydelser og arbejdspligten. Men den strategi har dog det åbenlyse problem, at det vil være et slag i ansigtet på støttepartiet Enhedslisten og partiets politiske ordfører Mai Villadsen. Hun har truet med et mistillidsvotum, hvis ikke regeringen leverer på at hæve de lave ydelser, der især rammer mange mennesker og familier med ikke-vestlig baggrund.
Eller som partiets beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez siger til Kristeligt Dagblad:
"Så har den på ingen måde løst den opgave, som står i forståelsespapiret (fra regeringsdannelsen i juni 2019, red.), men som regeringen også har lovet sine egne vælgere. Men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at den skulle lave så eklatant et løftebrud,” siger hun. Omvendt har hun meget svært ved at se, hvordan Enhedslisten kan lægge stemmer til et forslag, der promoverer "pseudoarbejde, hvor man føler sig fremmedgjort".
"Man kan ikke lade være med at se det her som et initiativ, der bliver rejst fra regeringens side for at virke hårde på udlændingeområdet. Hvis de reelt ville have denne målgruppe i arbejde, ville de foreslå ting, som rent faktisk virker,” siger hun og fremhæver uddannelse og sproglig opkvalificering.
Samme toner kommer fra SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge.
“For os er det nytteløst at snakke så meget om nyttejobs,” siger han med henvisning til, at regeringen blandt andet har peget på renholdelse af strande, oprensning af grøfter, vedligeholdelse af kommunale skraldespande og vask af daginstitutioners legetøj som eksempler på “nytteindsatser", kommunerne kan sætte de arbejdsløse indvandrere i gang med, hvis de ikke vil trækkes i den månedlige ydelse.
“Vi går ikke med til at sende folk ud i chikane-jobs. Og hvis det rent faktisk er arbejde, der alligevel skal laves, så skal det være medlemmer af fagforbundet 3F, der gør det," siger Karsten Hønge.
Han ved ikke, om han skal kalde det “fuldstændig kuk-kuk” eller “totalt bimmelim”, at en eventuelt kommende arbejdspligt - ifølge regeringens egne beregninger - kun vil sikre 250 ekstra sæt hænder på det danske arbejdsmarked ud af en gruppe på cirka 20.000 til en pris af 200 millioner kroner.
Hos regeringens tredje støtteparti, De Radikale, er man klar til at forhandle, selvom man forholder sig overordentlig kritisk til tankerne bag forslaget.
“Vi vil gerne være med, hvis det handler meget mere om sprog og kompetencer, og det er klart, at så vil det komme til at koste flere penge. Hvis folk laver noget fuldstændig meningsløst i de 37 timer, så gør vi bare folk til klienter," siger politisk ordfører Andreas Stenberg.
Af regeringens udspil fremgår det, at selve "nytteindsatsen" skal udgøre cirka 26 af ugens 37 arbejdstimer. Resten skal sættes af til for eksempel danskundervisning og virksomhedspraktik.
Arbejder videre i ministerier
Ifølge Socialdemokratiets integrationsordfører Rasmus Stoklund er det endnu "for tidligt at sige, hvordan den parlamentariske proces bliver."
"I første omgang arbejder man videre i de relevante ministerier med at prøve at strikke et forslag sammen, og man taler med relevante partier," siger Rasmus Stoklund, der ikke vil forholde sig til Enhedslistens trusler om at vælte regeringen, hvis de sætter ydelserne ned sammen med med højrefløjen.
"Vi (Socialdemokratiet red.) har ikke et flertal alene med vores 49 mandater, og derfor skal vi forhandle. Vi håber, at de partier, som har udtrykt, at de ønsker en model, hvor man arbejder for de ydelser, man modtager, vil være med til at finde en vej frem. Men det er jo ikke nogen nyhed, at vi ikke altid er enige med vores støttepartier, når sagerne har et udlændingepolitisk aspekt, og sådan er det også i denne sag."
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har ikke haft mulighed for at deltage i artiklen.