Efter uddannelses-udspil: Regeringens prestigeprojekt er udfordret af stærke kræfter

Regeringen vil flytte uddannelser ud af storbyerne. Men problemer med stigende forskelle på land og by er både omfangsrige og komplekse, advarer eksperter

Centralisering er ikke en naturkraft, sagde Mette Frederiksen (S), da regeringen torsdag præsenterede planer om at rykke flere uddannelser ud af de store byer. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

”Vi vil meget gerne have lov til at sige meget klart, at centralisering ikke er en naturlov. Vi kan ændre kursen i og for Danmark, hvis vi beslutter os for det.”

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun i torsdags præsenterede regeringens planer om at skabe flere og bedre muligheder for uddannelse uden for de fire største byer.

Udspillet er det seneste skud på stammen i regeringens overordnede ideologiske prestigeprojekt, der i sidste ende skal modvirke årtiers centralisering af det danske samfund. Et andet eksempel er politiaftalen fra sidste år, der skal skabe flere nærpolitistationer. I udspillet fremgår det også, at regeringen senere på året vil ”præsentere yderligere udspil, herunder på sundhedsområdet, ungdomsuddannelser og billige boliger.” Målet med reformkomplekset er at sætte ”en ny retning, der samler Danmark og bringer nærheden tilbage.”

Det bliver dog nemmere sagt end gjort, hvis politikerne for alvor vil stoppe folkevandringen fra land til by. Det er nemlig en historisk og international tendens, der ikke kan begrænses til politiske beslutninger på Christiansborg. Det fortæller Hans Thor Andersen, forskningsleder ved Aalborg Universitets institut for byggeri, by og miljø.

”I 1960’erne var der 200.000 job i industrien i København. De forsvandt, og så blev København en fattig by med nedslidte boliger og dårlig økonomi. Men fra begyndelsen af 1990’erne skiftede økonomien over i retning af mere privat service og kommunikation, og så var det pludselig København, der fik førertrøjen igen, og det har givet en større centralisering.”

Hans kollega Jørgen Goul Andersen, politolog og leder af center for forskning i regional dynamik og ulighed på Aalborg Universitet, påpeger, at vi ligesom i resten af verden har set en voldsom vækst og udvikling i de store byer, mens vi omvendt oplever stagnation og faldenede befolkningstal i landområder.

”Vi har en urbanisering, en globalisering og en teknologisk udvikling, der skubber folk ind mod byerne. Antallet af mennesker i deciderede landdistrikter er gået nedad siden 1920, og det kan vi ikke ændre på.”

Det betyder dog langtfra, at politikerne skal give fortabt i ambitionerne om at give flere muskler til mellemstore og mindre byer, lyder det.

”Det her er noget, vi kan påvirke politisk. Op gennem 2000’erne lavede vi en sygehusreform, en strukturreform, en kommunalreform, en politireform og en retsreform, og det gjorde, at der blev trukket livskraft ud af mange små byer. Det var ikke tilsigtet, man det var faktisk en politisk bestemt forstærkelse af regional ulighed. Men man glemte at tænke på mulige modtræk.”

Han foreslår, at regeringen indsamler erfaringer fra ind- og udland og udvikler en langsigtet plan.

”Men det harmonerer jo ikke så godt med den politiske logik, hvor det skal skal gå hurtigt, så man undgår, at alt for mange kræfter mobiliseres til at stikke en kæp i hjulet.”

Det er de samme toner, der kommer fra Egon Noe, sociolog og leder ved center for landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.

”Ekstreme summer af værdi er rykket fra land til by. Det er et stort og omfattende problem. Det her er ikke nok, men det er et vigtigt bidrag.”

Han vurderer, at initiativer som disse kan være med til at udfordre fortællingen om, at det gode liv kun kan leves i de store byer.

”Det er ikke en universel sandhed, og det er noget, der kan ændres politisk.”

Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Rune Stubager tvivler på, at regeringen med udspillet kan ”ændre en udvikling, der har stået på i mere end 150 år.”

Men på det strategiske plan sidder udspillet lige i skabet, lyder det. Han henviser til, at Socialdemokratiet ved valget i 2019 især gik frem i provinsen og i landdistrikter. Til gengæld gik man tilbage i de største byer.

”Størstedelen af arbejdervælgerne bor ikke længere i de store byer, men i landdistrikter. Så det vil have en stærk appel til den vælgergruppe, der har afgjort valgene i 25 år,” siger Rune Stubager.

Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Bjørn Brandenborg, mener, at det er et politisk ansvar at sørge for flere uddannelser i landet.

”Der er nogle unge, der flytter til de store byer for at få lange videregående uddannelser, fordi det er der, de ligger. Men vi vil gerne have, at universiteterne og de videregående uddannelser skal komme endnu flere i Danmark til gode. Der er også mange, der gerne vil blive boende der, hvor de kommer fra, eller som først starter på uddannelse senere i livet. De skal også have muligheder for at få sig en god uddannelse. Det er også et politisk valg, hvis man ikke gør noget,” siger han.

Regeringens udspil er indtil videre blevet varmt modtaget af både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.