Regeringens regelstop er ikke en smutvej til øget velfærd

Ny regel ind, gammel regel ud. Det lyder let, men regeringen får næppe det regelstop ind i brede politiske aftaler. Afbureaukratisering løser heller ikke problemet med mangel på arbejdskraft

Statsminister Mette Frederiksen (S), finansminister Nicolai Wammen (S), social- og ældreminister Astrid Krag (S) og uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) præsenterer reformudspillet "Danmark kan mere III" på et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet mandag den 26. september 2022.
Statsminister Mette Frederiksen (S), finansminister Nicolai Wammen (S), social- og ældreminister Astrid Krag (S) og uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) præsenterer reformudspillet "Danmark kan mere III" på et pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet mandag den 26. september 2022. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Væk med bureaukratiet, ind med borgernær velfærd. Stop for nye regler, medmindre politikerne kan enes om at afskaffe nogle andre.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og tre andre ministre præsenterede mandag endnu et politisk udspil, som skal sikre det danske velfærdssamfund på længere sigt, men som først vil kunne vedtages efter næste valg.

Det var tredje kapitel i regeringens reformprogram "Danmark kan mere", og denne gang handlede det om at afbureaukratisere den offentlige sektor og ændre uddannelsessystemet for de videregående uddannelser.

Et af de helt centrale temaer i valgkampen er den offentlige velfærd og hvordan man i fremtiden skal skaffe medarbejdere, der skal tage sig af de 50.000 flere børn og 125.000 flere ældre, som forventes at leve i Danmark om otte år.

Det fundamentale samfundsproblem er manglen på arbejdskraft. Kommunernes Landsforening har skønnet, at man frem til til 2030 vil mangle 90.000 personer til at løse arbejdsopgaverne i den private og den offentlige sektor. Alene på social- og sundhedsområdet gælder det 17.000 medarbejdere. Hvor skal de komme fra?

Regeringen skønner selv, at "Danmark kan mere III" strukturelt vil øge beskæftigelsen med 6.100 personer i 2030. Så der er lang vej endnu, selvom finansminister Nicolai Wammen (S) fortalte, at regeringen inden for kort tid fremlægger sin økonomiske 2030-plan.

Her og nu taler regeringen om, at "velfærden skal slippes fri", og at der skal bruges færre penge på administration. Den såkaldt borgernære velfærd skal opprioriteres, og angiveligt oplever social- og sundhedsmedarbejdere alt for ofte, at de er nødt til at bruge tid på administration og dokumentation af det, de foretager sig.

Derfor vil regeringen indføre et "regelstop". Den vil forpligte andre partier i politiske aftaler til, at hver gang de indfører en ny regel, skal en anden regel fjernes. På pressemødet mandag lød det næsten selvbebrejdende fra Nicolai Wammen, at "politikere har været elendige til at tage regler ud, når de satte nye ind." Det fortabte sig dog i Statsministeriets tætte luft, præcis hvordan han vil sikre, at det bliver anderledes i fremtiden.

Helt tilbage fra den daværende konservative statsminister Poul Schlüters tid i 1980'erne har statsminister efter statsminister talt om at begrænse det offentlige bureaukrati, men der er kun kommet flere og flere regler og ansat mere administrativt personale. 

Som forskere med indsigt i den offentlige sektor påpeger, er reglerne for det meste blevet indført af en grund. Det kan være interesseorganisationer, som har villet sikre sig borgernes rettigheder, eller det kan være en skandalesag på et plejehjem, som har fået politikerne til at skærpe tilsynet med plejehjem i hele landet, som igen har ført til et hav af nye regler.

Nu vil regeringen spare 2,5 milliarder kroner på den offentlige administration, men den forsikrer, at pengene skal bruges igen på bedre, borgernær velfærd. På varme hænder i stedet for kolde. Ministrene blev flere gange spurgt, hvor meget administrativt personale, der skulle fyres? Og om jurister, økonomer og kontormedarbejdere skal omskoles til sosu-assistenter? Det lød til, at det sidste godt kan blive en løsning i nogle tilfælde. Klokkeklart stod det ikke.

Dilemmaet er blandt andet, at det ikke er så entydigt endda, hvem der løser varme og kolde opgaver. Registrering af en patients medicin er for eksempel nok en administrativ opgave, men den er helt nødvendig for patientens trivsel og måske endda overlevelse. 

Et centralt problem for enhver regering er yderligere, at den har meget lidt direkte indflydelse på bureaukratiets omfang. Langt de fleste regler bestemmes ikke omkring et mødebord med ministre og folketingspolitikere. De opstår efterfølgende, når embedsmændene skal skrive bekendtgørelser til de love, politikerne enes om. Derfor fylder eksempelvis reglerne på beskæftigelsesområdet titusindvis af sider.

Derfor giver regeringens ide om "ny regel ind, gammel regel ud" heller i praksis den store mening.

Den radikale finansordfører Andreas Steenberg er lun på regeringens principielle ide om at begrænse bureaukratiet, men han mener ikke, at løsningen er, at politikerne skal fjerne en regel, hver gang de vedtager en ny. Derimod kunne man forsøge sig med en model, hvor man pålægger embedsapparatet at komme med forslag for eksempel hvert halve år om at fjerne to procent af alle regler. Det har været forsøgt med held i en canadisk delstat.

Så kan politikerne koncentrere sig om at afgøre, hvilke opgaver de gerne vil have løst.

Dette er en politisk analyse.