Enhedslisten (EL) fik på sit årsmøde i weekenden en ny hovedbestyrelse, som holder en nøgle til regeringens overlevelse. Eller dens død. De 25 medlemmer af hovedbestyrelsen har langt større indflydelse på partiets linje end hovedbestyrelser i andre partier. Det kan ende med, at hovedbestyrelsen i EL reelt vælter regeringen.
LÆS OGSÅ: Enhedslisten kræver højere 2020-vækst
EL fik et berusende godt valg sidste september. Som et nyt folketingsmedlem siger det, så havde man håbet på syv mandater, men fik 12. Den politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, fik overvældende 47.002 personlige stemmer. Intet gør et partis daglige ledelse så immun over for intern kritik som fremgang.
Tilmed fik den nye folketingsgruppe flest moderate og pragmatiske medlemmer. Og det sidste år har partiet også kunnet notere gode meningsmålinger og en medlemsfremgang fra 5600 til 8000.
De mange nye medlemmer er antagelig mere tilfredse med folketingsgruppen end baglandets veteraner, der stammer fra så forskellige partier som Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) og det trotskistiske Socialistisk Arbejderparti (SAP). Fra 2006 har en anden trotskistisk organisation Internationale Socialister (IS) også tilsluttet sig EL. Dog ikke som samlet organisation, men gennem individuelt medlemskab.
EL har været med i det store energiforlig, og man glæder sig over, at fattigdomsydelserne blev afskaffet, og at der blev lettet lidt på udlændingepolitikken. Men utilfredsheden med regeringen er vokset.
Regeringen har trods en såkaldt økonomisk kick-start ikke nedbragt ungdomsarbejdsløsheden (den er faktisk steget en smule), og der er fyret offentligt ansatte i bundter.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er især blevet upopulær i EL på grund af sin kontante retorik om at stille krav til folk på offentlige ydelser (EL har traditionelt uforholdsmæssigt mange tilhængere blandt folk på overførselsydelser).
EL afviser stramninger i forhold til førtidspension, fleksjob og kontanthjælp. Og EL forstår ikke, at regeringen vil øge udbuddet af arbejdskraft, så længe der er ledighed. Regeringssiden mener, at der kan mangle arbejdskraft i fremtiden. EL peger her på, at Danmarks Statistik venter en smule flere i arbejdsstyrken frem mod 2020.
EL ønsker vækst i den offentlige sektor ud fra en teori om, at den kan være en dynamo for økonomisk vækst.
Regeringen vil derimod sænke det offentliges andel i den samlede økonomi. De Radikale vil tilmed lette topskatten, det er EL imod. EL er imod alt, der øger den økonomiske ulighed i Danmark.
Allerede for et år siden sagde hovedbestyrelsesmedlem Hans Jørgen Vad, der tilhører Internationale Socialister, at EL skulle have markante indrømmelser, hvis partiet skulle stemme for en finanslov. EL indgik en finanslovsaftale i 2011, men to medlemmer af hovedbestyrelsen, herunder Vad, undlod at stemme for aftalen. De to blev genvalgt forleden. Stemningen i EL er nok den, at partiet skal have mere næste gang.
Medlemmerne repræsenteret ved partiets årsmøde og hovedbestyrelsen har en langt større indflydelse på partiets politik end noget andet partis medlemmer.
Partiets folketingsgruppe balancerer mellem at tilfredsstille baglandet, få indflydelse på Christiansborg og gøre et godt indtryk på vælgerne. Årsmødet afviste folketingsgruppens ønske om at forny partiets principprogram, der ifølge Schmidt-Nielsen er støvet. Marxistiske formuleringer mangler det i al fald ikke.
Hovedbestyrelsen bestemmer, om EL må stemme for finansloven.
Regeringen synes også derfor indstillet på at søge samarbejde med de borgerlige partier om reformer vedrørende skat, førtidspensionister og fleksjob med mere. Venstre kan få svære valg mellem at indgå aftaler eller at vælte regeringen. Dansk Folkeparti vil opsøge enhver mulighed for at få strammet udlændingepolitikken og beskåret u-landsbistanden.
Regeringen får det ikke let.
Tim Knudsen er tilknyttet Institut for Statskundskab, Københavns Universitet