Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har responderet på et grønlandsk ønske om, at der skal sættes ind for at hjælpe særligt udsatte børn i Grønland. Initiativet har fået afsat 80 millioner kroner.
Baggrunden er fremkomsten af en række oplysninger om et massivt omfang af seksuel misbrug af børn i Grønland og anden form for omsorgssvigt, som for eksempel skyldes forældrenes alkoholmisbrug. For at få anvendt pengene på en måde, så de hjælper flest mulige børn så meget som muligt, er der nedsat en arbejdsgruppe, som hurtigt skal komme med en konkret plan for anvendelsen af midlerne. I arbejdsgruppen sidder repræsentanter fra Departementet for Sociale Anliggender under Grønlands landsstyre, fra Social- og Indenrigsministeriet og fra Justitsministeriet.
Siden 1980 har det sociale område ellers hørt under det grønlandske landsstyre. De grønlandske politikere har imidlertid indset, at problemet med udsatte børn er blevet så stort og så grelt, at man ikke selv kan klare det. Derfor har man bedt regeringen om hjælp.
At det er Grønlands landsstyre, som har bedt om hjælpen, er meget vigtigt for legitimiteten af initiativet. Regeringen må respektere det grønlandske landsstyres kompetencer. Grønland er en ligestillet del af rigsfællesskabet. Man er ingen underordnet del, som den danske regering kan overtrumfe, uanset hvor gode intentioner den end måtte have. De grønlandske politikere skal ville hjælpen.
Sidstnævnte blev også understreget af landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Justitsområdet, Martha Abelsen, ved præsentationen af initiativet i Nuuk: ”Det tværgående arbejde mellem Grønland og Danmark, vi nu sætter i gang, og som er et resultat af Naalakkersuisuts (det vil sige Grønlands Landsstyres, PN) henvendelse til Danmark, vil have fokus på, hvordan vi kan forbedre forholdene for udsatte børn og unge i Grønland. Der findes ikke én løsning, men mange. Mange skal inddrages og involveres i arbejdet – og tage ansvar for, at alle børn i Grønland har et trygt, sundt og godt børneliv. Jeg ser frem til at følge dette arbejde, og jeg ser frem til anbefalinger og løsningsforslag – og jeg vil sikre, at der bliver fulgt op på dem.”
Nu er der ikke noget nyt i, at mange grønlandske børn misbruges og vanrøgtes. Det er blevet dokumenteret i rapporter i årevis. Der har også fra danske politikeres side været røster fremme i flere år om, at den danske regering skulle tage affære. Det har de ikke gjort, fordi de grønlandske politikere har været tilbageholdende med at anmode om hjælpen. Sandsynligvis skyldes den tøvende holdning herfra, at det kunne virke som en falliterklæring, som viste, at Grønlands landsstyre ikke engang var i stand til eller kompetent til at styre et område som socialområdet, hvor man har haft suveræniteten i næsten 40 år. Hvordan skulle det så overhovedet være muligt at drømme om endnu mere selvstyre på andre områder?
Så i foråret skete der alligevel noget, som gjorde, at grønlandske politikere bed skammen i sig. DR sendte det meget gribende program ”Byen, hvor børn forsvinder”, som dokumenterede, hvordan børn og unge i Tasiilaq på Grønlands østkyst i årevis forgæves har bedt om hjælp hos kommunen, når de blev udsat for overgreb.
Udsendelsen var efter alt at dømme kraftigt medvirkende til, at de grønlandske politikere begyndte at røre på sig. Man var udmærket klar over, at det ikke kun var i Tasiilaq, at den var gal. Den 4. juni – dagen før det danske folketingsvalg – vedtog Grønlands Landsting en udtalelse, hvori man beder den kommende danske regering om hjælp til at hjælpe de misbrugte børn.
Det grønlandske medlem af Folketinget både før og efter valget Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit (ligger tæt på SF) fulgte op på vedtagelsen i Grønlands Landsting og opfordrede efter folketingsvalget den nye regering til at yde penge for at hjælpe børn og unge udsat for misbrug. Hjælpen skulle ikke kun dreje sig om Tasiilaq. Ifølge Chemnitz Larsen har ”en lang række bosteder længe befundet sig i en reel undtagelsestilstand.” Misbrugsproblemet er generelt.
Aaja Chemnitz Larsen blev bakket op af det andet grønlandske folketingsmedlem, Aki-Mathilde Høegh-Dam fra Siumut (det grønlandske socialdemokratiske parti). Hun lovede, at hun over for den kommende statsminister, Mette Frederiksen, ville stille krav om øget støtte til socialområdet i Grønland.
Herefter kom der skred i tingene. Det skete imidlertid først, da de grønlandske politikere rykkede ud. Det er de ikke særligt konkrete krav om hjælp fra grønlandsk side, som arbejdsgruppen søger at konkretisere. Man kan håbe på, at det fører til, at misbrugte grønlandske børn får meget mere hjælp, og at fremtidigt misbrug begrænses.
Peter Nedergaard er professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.