Prøv avisen

Regeringsmagt koster medlemmer

Partiernes medlemmer er ofte ældre, og derfor kan partiernes nedgang blive forstærket de kommende 20 år, vurderer lektor Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole. Han var med til for seks år siden at skrive et bind til den såkaldte Magtudredning om partiernes medlemsudvikling. - Foto: Claus Fisker

V og K har tabt næsten 30.000 medlemmer de seneste otte år, mens Folketingets mindre partier er gået frem

Regeringspartierne har i længere tid stået svagt i meningsmålingerne, men det er ikke kun vælgerne, der svigter Venstre og De Konservative. Den nye statsminister, Lars Løkke Rasmusssen (V), og økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) råder over medlemsmæssigt langt svagere partier end deres forgængere.

Gennem de seneste 50 år har alle partier støt mistet hundredetusindvis af medlemmer, men de seneste otte år er der sket store forskydninger mellem regeringspartierne og Folketingets øvrige partier. Det viser de seneste medlemstal fra partierne selv.

Venstre er fortsat Danmarks største parti, men det er gået voldsomt tilbage, siden Anders Fogh Rasmussen overtog regeringsmagten i 2001. Ved udgangen af 2007 var medlemskartoteket skrumpet fra 75.935 til 56.110, et fald på næsten 20.000.

Ifølge partisekretær Jens Skipper Rasmussen er der to forklaringer. For det første er det et udtryk for nedslidningseffekten ved snart at have siddet otte år i regering med alle de dårlige sager, der typisk klæber sig til posten og belaster i meningsmålinger.

- Når man har regeringsansvaret, slider det på medlemstallet, siger Jens Skipper Rasmussen.

For det andet har kommunalreformen sammenlagt kommuner og reduceret antallet af vælgerforeninger fra omkring 700 i 2001 til 550 i dag. Dermed er medlemmer også tabt. Konsekvenserne ved tabet af medlemmer er ligeledes to. For det første får Venstre færre ambassadører for partiets politik og mindre lokal forankring. For det andet svinder partiet økonomiske muskler ind, når færre medlemmer betaler det kontingent, der nu er på 250 kroner om året.

- Det har klare økonomiske konsekvenser. Vi har også måttet sætte kontingentbetalingen op, siger Jens Skipper Rasmussen.

Hos Det Konservative Folkeparti er medlemstallet fra 2001 til udgangen af 2008 svundet fra 22.274 til 15.928. Partiets hovedbestyrelse vedtog sidste år en handlingsplan for medlemspleje, der i 2013 skal have sikret et stabilt leje omkring 20.000 medlemmer.

Socialdemokraterne har ikke profiteret af regeringspartiernes medlemstab, men har tværtimod også tabt medlemmer de seneste otte år.

Fra valget i 2001 og frem til den nyeste opgørelse i 2008 er medlemstallet faldet fra 55.103 til 51.079. Partiet oplevede en kort midlertidig fremgang på 6000 nye medlemmer i kølvandet på, at Helle Thornings-Schmidt blev formandskandidat i 2005, men hverken det eller oppositionsrollen har holdt medlemsskaren oppe.

- Vi må erkende, at vi ikke har skabt nok fokus på, hvor meget indflydelse, man kan få som medlem. Hvor vigtigt det er i forhold til at skabe et regeringsalternativ, at der er mange medlemmer, siger Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby.

Det faldende medlemstal svækker partiets mulighed for at vælte regeringen.

- I modsætning til de borgerlige partier er medlemskontingentet afgørende for os. Mellem 80 og 90 procent af vores valgkampsbudget er betalt af vores medlemmer, siger Lars Midtiby.

Vinderne er alle de øvrige partier i Folketinget. De har de seneste otte år oplevet mere eller mindre massiv fremgang. Mest markant er SF vokset fra 6513 medlemmer i 2001 til 16.518 i 2009. Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, går helt fri af nedslidningseffekten. Partiet er vokset fra 6204 medlemmer i 2001 til 9973 i 2008.

Der kommer 30-50 nye medlemmer om ugen og endnu flere, når der er særligt fokus på Dansk Folkepartis mærkesager.

De Radikale er gået en smule tilbage, siden Ny Alliance så dagens lys, men med 7600 radikale medlemmer er partiet stadig lidt større, end det var i 2001. Enhedslisten har fordoblet sit medlemstal til godt 4000.

Der er mange årsager til, at partierne samlet set fortsat mister medlemmer, men ifølge lektor, samfundsforsker Roger Buch fra Danmarks Journalisthøjskole skal man være varsom med at tolke tilbagegangen udelukkende som et demokratisk krisetegn.

- Når jeg kommer ud og holder foredrag, nævner jeg nogle gange, at man skal tage det med et lille gran salt, at partierne havde 650.000 medlemmer i 1950?erne. Dengang var en del nemlig medlemmer af to partier, for hvis man både skulle til bal hos Socialdemokraterne og hos De Konservative, ja så måtte man melde sig ind begge steder. Blandt ældre tilhørere til foredragene er der næsten altid en, som rækker hånden op og bekræfter, at præcis sådan var det, siger Roger Buch.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk

beck@kristeligt-dagblad.dk