Man skal væbne sig med tålmodighed, hvis man gerne vil blive klogere på regeringens holdning til indførelse af ”18-års mindstealder for omskæring af raske børn”, som det lyder i et af de såkaldte borgerforslag.
I ugens udgave af P1-radioprogrammet ”Ring til regeringen” sad sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) klar på telefonen for at svare på spørgsmål fra danskerne. Et af spørgsmålene lød:
”Hvordan stiller du dig personligt til omskæring af børn, og hvordan stiller Venstre sig til samme spørgsmål?”
Et spørgsmål, som Ellen Trane Nørby ikke havde et klart svar på. Hun pointerede, at det er en etisk debat, som er svær at gøre sort/hvid, og som af samme grund også gør, at Venstre som parti ikke har en officiel holdning.
Det samme gør sig gældende for de andre regeringspartier. Sundhedsordfører Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti skriver i en sms til Kristeligt Dagblad, at partiet ikke har drøftet forslaget endnu. Heller ikke Liberal Alliance har en officiel holdning til forslaget eller til omskæring af drenge.
”LA har som parti ikke en politik på det område. Medlemmerne er fritstillede,” fortæller sundhedsordfører fra Liberal Alliance, May-Britt Kattrup, som omvendt ikke lægger skjul på sin egen holdning.
”Min egen holdning er, at man klart skal forbyde omskæring af drenge under 18 år, medmindre der er sundhedsfaglige begrundelser.”
May-Britt Kattrup henviser til, at Det Etiske Råd i øjeblikket er ved at se på forslaget, hvilket kan få betydning for de politiske holdninger til forslaget.
Omskæring af piger er forbudt i Danmark, og det meget omtalte borgerforslag vil derfor især få betydning for muslimer og jøder, hvor drenge i henhold til religiøs tradition omskæres.
Hos Dansk Folkeparti har sundhedsordfører Liselott Blixt på samme måde som May-Britt Kattrup en klar holdning til forslaget.
”Jeg så jo helst, at omskæring slet ikke eksisterede. Vi har ikke diskuteret det i gruppen, men jeg glæder mig til, at det kommer til debat. Men for at forbyde det er vi nødt til at vide, hvad konsekvenserne er, og derfor har vi sat nogle undersøgelser i gang, der kan tydeliggøre konsekvenserne,” siger Liselott Blixt, der fremhæver Det Etiske Råd og Sundhedsstyrelsen som instanser, der skal undersøge de mulige konsekvenser af forslaget nærmere.
Sundhedsstyrelsen har allerede meldt ud, at der ikke er noget sundhedsskadeligt ved omskæring af drenge.
”Når man kommer med et borgerforslag, skal man også beskrive konsekvenserne deraf. Det kunne jeg også godt tænke mig, at der er i det her borgerforslag: Det kan være, hvilke retslige samt sociale konsekvenser for dem, der er omskåret, familie, og også for lægen, der omskærer,” siger Liselott Blixt og fortæller ligeledes, at hun også gerne vil have undersøgt, om forslaget potentielt kan have sikkerhedspolitiske risici for Danmark.
Borgerforslaget er blevet forsynet med en såkaldt anmærkning, der kan gives, hvis Folketingets Administration ikke med det samme kan afgøre, om et forslag kan gennemføres inden for Grundlovens rammer. Administrationen kan ikke afvise, at omskæring af drengebørn i religiøst henseende kan have ”en så nær sammenhæng med den egentlige gudsdyrkelse”, at et forbud vil være i uoverenstemmelse med Grundloven.
Formand for Det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen, har forståelse for, at regeringen tøver, hvis partiernes tøven går på den konkrete anmærkning. Men hvis tvivlen går på, at politikerne ikke har en holdning til emnet, er det bekymrende.
”Hvis det forholder sig således, at regeringen er i tvivl om, hvad de skal mene, giver det bestemt anledning til bekymring, fordi forslaget lægger op til en seksårig straframme for at opdrage sine børn i den jødiske tro, som det er blevet praktiseret i Danmark i 400 år, og som det foregår i hele verden,” siger Dan Rosenberg Asmussen.
Han håber på, at forslaget som minimum bliver ændret, hvis det skal fremsættes som lovforslag.
”Selvfølgelig er det da mit håb og min forventning, at det bliver forkastet i Folketinget, eller at forslaget ikke kan fremsættes i den nuværende form som følge af hensynet til overholdelsen af Grund- lovens paragraf 67 om religionsfrihed,” siger Dan Rosenberg Asmussen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).