Prøv avisen

Regeringspartier vil stramme udenlandske statsborgeres ret til at stemme

Statsborgere fra ikke-vestlige lande kan stemme til kommunal- og regionsrådsvalg, hvis de har boet i Danmark i mere end tre år. Det vil flere partier lave om på. Billedet er fra det seneste kommunalvalg i Aarhus. – Arkiv Foto: Casper Dalhoff/ritzau

Sammen med Norge og Sverige har Danmark de mest lempelige regler med hensyn til at lade udenlandske statsborgere stemme til kommunalvalg. Det vil Venstre og Dansk Folkeparti lave om på. Konservative er også åbne for nye regler

Danmark er sammen med Norge og Sverige international duksedreng i forhold til at lade udenlandske statsborgere uden for EU stemme til kommunal- og regionsrådsvalg.

Det siger en af Europas førende eksperter i lokale valg i Vesteuropa, belgiske Régis Dandoy, der er lektor ved Waseda Universitet i Japan og gæsteforsker ved universitetet i Louvain i Belgien. Han er politolog, og i 2013 var han medforfatter på en bog om lokale valg i Vesteuropa.

”Danmark er en undtagelse og ganske progressiv i europæisk sammenhæng,” siger Régis Dandoy og fortæller, at kun Norge, Sverige, Storbritannien og Schweiz lader udenlandske statsborgere uden for EU stemme ved lokale valg. I Schweiz gælder reglen kun i enkelte delstater, mens det i Storbritannien heller ikke gælder alle lande uden for EU, men kun lande, der tidligere var en del af det britiske statssamfund, Commonwealth.

”Det er primært et nordisk fænomen at lade udenlandske statsborgere uden for EU stemme. Det skyldes blandt andet, at en række østeuropæiske lande er præget af nationalisme og etniske stridigheder, mens sydeuropæiske lande får mange migranter ind. Derfor er man ikke lige så åben,” siger Régis Dandoy.

Debatten om udenlandske statsborgeres valgret ved lokale valg er aktuel. Kristeligt Dagblad kunne i går fortælle, at der i 13 af landets 98 kommuner er mere end 10 procent vælgere uden dansk statsborgerskab. I alt udgør de udenlandske statsborgere, der kommer fra enten EU-lande eller uden for EU, omtrent 360.000 af det samlede antal vælgere. Det svarer til 7,9 procent af hele vælgerskaren.

Der er tale om en stadig større gruppe vælgere, og derfor kan de udenlandske statsborgere flere steder afgøre valgene, sagde eksperter i går.

På baggrund af Kristeligt Dagblads oplysninger og de internationale forhold fortæller Venstres kommunalordfører, Carl Holst, nu, at reglerne på området bør skærpes.

Han ser gerne, at lovgivningen bliver ændret, så man skal have været i Danmark i fire år og ikke tre år, som reglerne er nu, før man som statsborger i et land uden for EU kan stemme ved kommunal- og regionsrådsvalgene.

”Antallet af stemmeberettigede udenlandske statsborgere illustrerer jo de integrationsudfordringer, vi har flere steder i Danmark. Vi mener derfor, at et krav om fire års ophold i Danmark er mere passende i forhold til, hvornår man kan anses for at være en del af samfundet. Det er klart, at de internationale erfaringer også er en del af de overvejelser, vi har i forhold til at se på området,” siger Carl Holst og henviser til, at Venstre tidligere har været med til at stramme reglerne på området, så der var et opholdskrav på fire år. I Socialdemokratiet og Radikale Venstres regeringstid blev reglerne dog lempet til de nuværende tre år.

Også De Konservatives kommunalordfører, Anders Johansson, åbner nu for at skærpe lovgivningen.

”Jeg er principielt enig i Carl Holsts argumentation. Jeg ved ikke, hvor afgørende det er, om kravet er på tre eller fire år, men det er vigtigt, at vi hele tiden vurderer, hvilke krav der er passende. For det er rimeligt at forlange, at nye vælgere har en vis indsigt i det danske demokrati, før de kan deltage. Jeg er åben for at diskutere, hvor grænsen skal ligge,” siger Anders Johansson.

Det glæder Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, der dog helst ser, at man skal være dansk statsborgere for at stemme ved valg i Danmark.

”Vi synes selvfølgelig, at det er positivt, at Venstre og De Konservative bløder op i forhold til at gøre det mere besværligt for udenlandske statsborgere at stemme. Men selvom vi gerne vil have afskaffet muligheden helt, ser vi også gerne på andre modeller og restriktioner. For reelt betyder det stigende antal udenlandske statsborgere, at vi nogle steder overlader styringen af Danmark til udenlandske statsborgere,” siger han.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) varsler dog ikke ny lovgivning lige med det samme.

”Regeringen har ikke noget forslag om at ændre de nugældende regler,” skriver han i en kommentar til Kristeligt Dagblad.