Prøv avisen

Regeringspartier vil stramme udenlandske statsborgeres ret til at stemme

Statsborgere fra ikke-vestlige lande kan stemme til kommunal- og regionsrådsvalg, hvis de har boet i Danmark i mere end tre år. Det vil flere partier lave om på. Billedet er fra det seneste kommunalvalg i Aarhus. – Arkiv Foto: Casper Dalhoff/ritzau

Sammen med Norge og Sverige har Danmark de mest lempelige regler med hensyn til at lade udenlandske statsborgere stemme til kommunalvalg. Det vil Venstre og Dansk Folkeparti lave om på. Konservative er også åbne for nye regler

Danmark er sammen med Norge og Sverige international duksedreng i forhold til at lade udenlandske statsborgere uden for EU stemme til kommunal- og regionsrådsvalg.

Det siger en af Europas førende eksperter i lokale valg i Vesteuropa, belgiske Régis Dandoy, der er lektor ved Waseda Universitet i Japan og gæsteforsker ved universitetet i Louvain i Belgien. Han er politolog, og i 2013 var han medforfatter på en bog om lokale valg i Vesteuropa.

”Danmark er en undtagelse og ganske progressiv i europæisk sammenhæng,” siger Régis Dandoy og fortæller, at kun Norge, Sverige, Storbritannien og Schweiz lader udenlandske statsborgere uden for EU stemme ved lokale valg. I Schweiz gælder reglen kun i enkelte delstater, mens det i Storbritannien heller ikke gælder alle lande uden for EU, men kun lande, der tidligere var en del af det britiske statssamfund, Commonwealth.

”Det er primært et nordisk fænomen at lade udenlandske statsborgere uden for EU stemme. Det skyldes blandt andet, at en række østeuropæiske lande er præget af nationalisme og etniske stridigheder, mens sydeuropæiske lande får mange migranter ind. Derfor er man ikke lige så åben,” siger Régis Dandoy.

Debatten om udenlandske statsborgeres valgret ved lokale valg er aktuel. Kristeligt Dagblad kunne i går fortælle, at der i 13 af landets 98 kommuner er mere end 10 procent vælgere uden dansk statsborgerskab. I alt udgør de udenlandske statsborgere, der kommer fra enten EU-lande eller uden for EU, omtrent 360.000 af det samlede antal vælgere. Det svarer til 7,9 procent af hele vælgerskaren.