Prøv avisen

Regeringspartierne har forskellige planer med modersmål-forsøg

Undervisningsminister Christine Antorini (foto) afviser, at modersmålsundervisning skal gøres obligatorisk. Der er kun tale om et forsøg. Radikale og SF har dog en anden holdning. I baggrunden ses Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. Foto: Jens Nørgaard LarsenDanmark

Mens R og SF drømmer om at genetablere obligatorisk modersmålundervisning, betoner S, at nye forsøg handler om at understøtte folkeskolens fag

Efter sommerferien skal knap 4000 tosprogede skolebørn på 1. og 4. klassetrin på godt 200 danske skoler undervises på deres modersmål som led i et af folkeskolens mest omfattende forsøg.

LÆS OGSÅ: Skoleledere jubler over modersmålsforsøg

En enig regering bakker forsøget op, men mens Radikale Venstre og SF håber, at det bliver første skridt til en genindførelse af obligatorisk modersmålsundervisning, afviser børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), at dette kommer på tale.

Det her er ikke modersmålsundervisning, som vi har kendt det. Det her er noget helt andet, nemlig forsøg, som skal vise, om man ved at bruge elevernes modersmål aktivt i undervisningen kan understøtte undervisningen i dansk og folkeskolens andre fag, siger Christine Antorini.

Folkeskoleloven påbød i perioden 1976-2002 kommunerne at tilbyde elever modersmålsundervisning, hvis der fandtes 12 eller flere elever med rødder i et bestemt fremmedsprog. I 2002 begrænsede daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) ordningen til kun at omfatte elever fra EU-landene plus et par lande mere. For elever fra store minoritetsgrupper som for eksempel tyrkere og pakistanere blev det gjort valgfrit for kommunerne, om man vil tibyde modersmålsundervisning. Begrundelsen for at begrænse ordningen var dengang, at der ikke forelå klokkeklare beviser for, at modersmålsundervisning gør eleverne dygtigere til dansk.

I ministeriets faghæfte om modersmålsundervisning er der opstillet to formål med undervisningen som typisk ligger uden for almindelig skoletid nemlig at den skal styrke elevernes kendskab til hjemlandets sprog og kultur, og at den skal befordre folkeskolens øvrige undervisning. Børne- og undervisningsordførerne fra R og SF ser gerne begge styrket. Lotte Rod (R) ser forsøget som første skridt i den retning, og Pernille Vigsø Bagge (SF) forventer, at forsøget vil bevirke, at vi kan rulle ordningen massivt ud igen.

Hos oppositionen er holdningen derimod, at det er kritisabelt, at regeringen iværksætter et så stort forsøg uden at drøfte det med alle partier bag folkeskoleforliget. Såvel Mai Henriksen (K) som Alex Ahrendtsen (DF) er modstandere af obligatorisk modersmålsundervisning, men mens sidstnævnte erklærer, at modstanden er rent ideologisk, betegner den konservative ordfører sig som udgangspunkt pragmatiker:

Vi er fornuftigt anlagt. Hvis forsøget giver markante resultater i forhold til tosprogedes præstationer i dansk, vil vi da læse dem med interesse. Men inddragelse af modersmål er ikke en del af vores skolepolitik, siger Mai Henriksen, som tror mere på andre metoder som holddeling.

Christine Antorini understreger, at hele den dimension, som handler om hjemlandets kultur, ikke indgår i de nye forsøg. Der bliver heller ikke tale om undervisning uden for skoletiden med lærere fra elevernes hjemlande, som elevernes forældre kan melde fra til efter behag. Derimod er tanken for forsøget i 4. klasse, at alle elever også de danske på forsøgsskolerne bliver undervist i almen sprogforståelse af lærere med særlige kompetencer i faget dansk som andetsprog. Almen sprogforståelse er i forvejen betegnelsen for et gymnasiefag, hvor blandt andet latin indgår, og det nye forsøgsfag skal ifølge ministeren ses mere i dét lys.

Med hensyn til omfanget af forsøget, som har fået De Konservative til at tale om modersmålsundervisning ad bagvejen, henviser Christine Antorini til Skolerådet, som rådgiver politikerne på skoleområdet.

I årenes løb er der lavet masser af forsøg med modersmålsundervisning, men de har været for små og for usammenlignelige til, at vi kunne bruge dem til at blive klogere af. Derfor har vi i dette forsøg og et allerede etableret forsøg med to-lærerordninger fulgt Skolerådets anbefaling om, at et forsøg skal have et præcist defineret mål og et vist volumen, forklarer ministeren.

Jørgen Søndergaard er formand for Skolerådet og var i 2010 leder af VK-regeringens folkeskole-rejsehold, der underkastede folkeskolen et serviceeftersyn. Han betoner, at forsøgene skal anvende en bred palette af metoder for, hvordan de tosprogede elever kan få en bedre undervisning:

Selvom der er noget undervisning på tyrkisk og arabisk, så er formålet at styrke elevernes danskkundskaber. Alternativet er at sætte nogle andre tiltag i søen uden at vide, om de virker. Nu får vi en dokumentation for, hvad der virker, som man kan gå videre med.