Regeringsudspil om ny topkarakter er højst til et 7-tal

Efter at tre evalueringsrapporter har undersøgt og vurderet det nuværende karaktersystem, 12-skalaen, er ministrene for undervisning og uddannelse nu enige om, at de allerbedste præstationer skal belønnes med den nye karakter 12+. Flere ændringer kan følge – men først når en ny ekspertgruppe har overvejet sagen

Både Merete Riisager og Tommy Ahlers savner en karakter, der ”belønner de originale og ekstraordinære præstationer,” som Riisager formulerer det. Men samtidig ønsker Ahlers en topkarakter, som kan ”bidrage til, at vi gør op med perfekthedskulturen.”
Både Merete Riisager og Tommy Ahlers savner en karakter, der ”belønner de originale og ekstraordinære præstationer,” som Riisager formulerer det. Men samtidig ønsker Ahlers en topkarakter, som kan ”bidrage til, at vi gør op med perfekthedskulturen.”. Foto: Maria Albrechtsen Mortensen & Mads Claus Rasmussen/ Reuters/ Ritzau scanpix.

Der var engang, hvor elever og studerende kunne klare deres eksamen til UG. I 1960’erne blev denne topkarakter afløst af det ovenud selvstændige 13-tal, som i 2006 atter veg for det fejlfri, men efterhånden inflationsramte 12-tal. Nu har undervisningsminister Merete Riisager (LA) og uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) besluttet, at Danmark skal have en ny topkarakter, kaldet 12+.

Regeringen nedsætter samtidig en ny ekspertgruppe, som skal komme med forslag til, hvordan man løser de andre problemer, der er med den nuværende 12-skala, som også bærer navnet 7-trins-skalaen. Allerede i 2013 offentliggjorde Danmarks Evalueringsinstitut en rapport, som identificerede en del problemer med karaktergivningen, efter at lærerne nu rådede over syv talværdier mod hidtil 10. I juni 2018 kom så den første af to nye evalueringer, som undersøgte, hvordan skalaen bliver brugt. Ved den lejlighed blev der blandt andet gjort opmærksom på, at der er en utilsigtet stigning i de gennemsnitlige karakterer. I januar i år kom så endnu en evalueringsrapport, som var ledsaget af en melding om, at regeringen synes, 12-skalaen fungerer godt, men at der er behov for at justere skalaen.

Den nye karakter 12+ skal rette op på den mangel – væsentlig eller ej – at topkarakteren 12 rent filosofisk udtrykker noget helt andet end det gamle 13-tal. Den gamle skala byggede på en idé om, at den gode præstation ligger i midten. Den præstation fik værdien 8, og princippet var, at de elever, der overraskede positivt fik højere karakterer, mens dem, der skuffede, fik lavere karakterer. Overraskede eleven læreren med den famøse ovenud selvstændige præstation, havde læreren et 13-tal til rådighed.

12-skalaen svarer mere til skalaerne i USA og det øvrige Europa. Kan man sit pensum, får man topkarakter. Laver man fejl, tæller det ned derfra. Både Merete Riisager og Tommy Ahlers savner dog en karakter, der ”belønner de originale og ekstraordinære præstationer,” som Riisager formulerer det. Men samtidig ønsker Ahlers en topkarakter, som kan ”bidrage til, at vi gør op med perfekthedskulturen.” Tankegangen er, at man ikke kan få 12+ ved bare at sige det, læreren gerne vil høre. Man er nødt til at vise vovemod og risikere at begå fejl.

Om 12+ kan tage toppen af den såkaldte perfekthedskultur er et åbent spørgsmål. I ”Karakterbogen. Om karakterer, læring og elevstrategier i en præstationskultur”, som udkom sidste år, beskrev ungdomsforskerne Arnt Vester- gaard Louw og Noemi Katznelson, hvordan mange studerende holder sig tilbage med at bede læreren om hjælp, fordi de tror, det er vigtigere at fremstå dygtig end at stille spørgsmål, så man kan blive det. Det er ikke krystalklart, at et ekstra plus på eksamenbeviset ændrer på dette.

Dertil kommer, at karakterræset i gymnasiet i høj grad retter sig mod én ting: At få et gennemsnit, der er højt nok til, at man kan komme ind på drømmestudiet. Her vil det nye 12+ være uden betydning. Plusset tæller nemlig ikke, når gennemsnittet skal beregnes. Til gengæld kan kommende arbejdsgivere, der ønsker at rekruttere de bedste af de bedste, lede efter plusser mellem alle 12-tallerne.

At 12-skalaen ikke kun har mangler i toppen, fremgår af alle de tre evalueringsrapporter, som går forud. Allerede i 2013 skrev eksperterne, at springene i skalaen, ”især omkring karakteren 7”, kan ”være årsag til en række udfordringer i karaktergivningen, fx. i forhold til ønsket om at foretage en nuanceret bedømmelse.” Desuden havde mange lærere bemærket, ”at karakteren -3 opleves negativt”, som det formuleres.

Den væsentligste opgave for den nye ekspertgruppe bliver netop de spring, der er fra 10 ned til 7 og derfra ned til 4. Mange lærere har beskrevet, at de er tilbøjelige til at vælge den høje af to karakterer, hvilket kan bidrage til inflationen i karaktergivningen. Vælger læreren den lave af de to karakterer, vil det trække gennemsnittet betragteligt ned.

Af det karakter-udspil, regeringen nu lægger frem, fremgår det, at man overvejer at udskifte det nuværende 7-tal med to nye karakterer, 6 og 8. Det ser umiddelbart ud til at løse problemet. Og det være et begrænset problem, at dette ville kræve, at skalaen tager navneforandring til 8-trins-skalaen.

Det er altid klogt at overveje løsninger grundigt. Alligevel kan det, efter tre grundige evalueringer, undre, at regeringen er klar til at indføre det 12+-tal, som belønner vovemod, men alligevel forsigtigt mener, at der er brug for endnu en ekspertgruppe, inden problemet midt på skalaen kan løses. Det risikerer at føre til en samlet vurdering af udspillet, som ikke ligger højere end karakteren 7.