”Helvede brød løs på Multifunc, og der var mange magtanvendelser.”
Det fortæller en beboer på den delvist lukkede døgninstitution Multifunc til en tilsynsførende fra Socialtilsyn Midt om det orkestrerede kaos, som han og en gruppe beboere iværksatte natten til den 18. maj 2021.
Her er, hvad overvågningskameraer ifølge Socialtilsyn Midt filmede den nat: En ung person, der bliver hevet i trøjen af en pædagog, så han ikke kan få luft. En anden tvinges ned på gulvet og holdt nede med et knæ i ryggen. Og en tredje bliver trukket i benet hen ad gulvet. Det fremgår af et dokument, underskrevet af Socialtilsyn Midt, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i.
Multifunc er en delvist lukket døgninstitution i Viby lidt uden for Aarhus. Her er der plads til 10 børn og unge, der alle er kriminalitetstruede eller dømte. Ofte har de et stofmisbrug, og ofte er de udadreagerende.
Socialtilsynet mener dog, at det er pædagogerne – og ikke Multifuncs beboere – som gik for langt i dette tilfælde. Derfor er tilsynet stålsat på at få overvågningsvideoer udleveret fra Multifunc. Tilsynet har nemlig fundet en uoverensstemmelse mellem, hvad Multifuncs beboere har sagt under interviews med den tilsynsførende, der møder uanmeldt op otte dage efter hændelsen, efter at beboere har rettet henvendelse til tilsynet, og så de indberetninger om magtanvendelser, som Region Midtjylland har sendt til tilsynet. Videoerne kan, mener tilsynet, fungere som dokumentation og kaste lys over sagen.
Magtanvendelser mod børn og unge skal være absolut nødvendige og så kortvarige og skånsomme som muligt. Endelig skal magtanvendelserne stå i rimelig forhold til det, man ønsker at opnå dem. Så da Socialtilsyn Midt endelig får videomaterialet tilsendt, får tilsynet lidt af et chok. Tilsynet vurderer nemlig, at Region Midtjylland har sminket virkeligheden og misinformeret om, hvad der virkelig skete.
Ulla Bitsch Andersen, tilsynschef hos Socialtilsyn Midt, fortæller, at den adfærd, som pædagogerne udviste ifølge det udleverede videomateriale, var langt over stregen.
”Vi havde krav på at se videoerne. Og da vi endelig fik dem, så vi, at det var eksplosivt. Der var adskillige magtanvendelser, som var ulovlige. Så det, ledelsen havde sagt, var ganske enkelt ikke sandt. Og kan man det det som ledelse - altså decideret misinformere tilsynet? Nej, det kan man ikke,” siger hun og tilføjer:
”Socialtilsynet blev konsekvent misinformeret om sagens sammenhæng. Det er problematisk. Det reagerede vi på. Derfor udtrykte vi mistillid til ledelsen.”
Region vil ikke udlevere videoerne
I knap et halvt år efter natten på Multifunc vil Region Midtjylland ikke udlevere videomaterialet til tilsynet. Regionen argumenterer for, at der i loven om videoovervågning på døgninstitutioner fra 2019 står, at udlevering af videooptagelser alene kan ske til politiet i forbindelse med forebyggelse eller opklaring af kriminalitet eller til Datatilsynet, når det handler om persondataforordningen.
Østjyllands Politi er også til stede på det delvist lukkede døgntilbud i Viby natten til den 18. maj 2021. Ifølge politikommissær Anders Schouby sker der dog ikke noget, som kræver videre efterforskning. I en mail, som Kristeligt Dagblad har set, skriver han den 14. september sidste år til en specialkonsulent hos Socialtilsyn Midt:
”I vores systemer kan jeg se, at politiet var til stede på Multifunc den pågældende dag og har vurderet, at der ikke var sket nogen overtrædelser.”
Region Midtjylland udleder heraf, at videomaterialet ikke skulle udleveres, da politiet ikke finder grundlag for efterforskning.
Regionen hæfter sig også ved, at Ankestyrelsen den 26. oktober 2021 ved afgørelse har ophævet Socialtilsyn Midts påbud om, at de skal udlevere videooptagelserne. Ankestyrelsen har altså fastslået, at tilsynet ikke kan udstede et sådant påbud, da påbuddet falder uden for tilsynets område.
På et møde i begyndelsen af juli 2021 tilkendegiver Socialtilsynet, at de før denne episode aldrig har krævet at se videooptagelser fra døgninstitutioner. Det viser mødereferater, en juridisk vurdering samt en følgeskrivelse underskrevet af Region Midtjyllands koncerndirektør Anders Kjærulff og socialdirektør Ann-Britt Wetche, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i.
I en mail til Kristeligt Dagblad forklarer Ankestyrelsen, hvad grundlaget er for afgørelsen. Oversat til forståeligt dansk må Socialtilsyn Midt ikke udstede et påbud om, at videomaterialet skal udleveres, da ”dette skal ske med korrekt lovhjemmel”. Til gengæld kan selvsamme tilsyn anmode om at få videomaterialet – og dette har Region Midtjylland ”pligt til at udlevere”.
Tilsynet truer med tungt skyts
Skal man tro regionens interne mails, så varslede Socialtilsyn Midt to gange efter natten på Multifunc, at tilsynet ville inddrage godkendelsen; altså dreje nøglen om på hele Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge under Region Midtjylland, til dagligt kaldt DOK. DOK, en virksomhed med over 300 ansatte og over 150 årlige behandlingsforløb, indbefatter døgninstitutionerne Multifunc, Koglen, Grenen-Glesborg og Grenen-Dalstrup. Sidstnævnte var for nylig genstand for kritik i Kristeligt Dagblad, fordi der inden for seks måneder var sket to succesfulde flugter som resultat af et ledelsesmæssigt svigt i Region Midt.
Den første varsling faldt angiveligt i slutningen af oktober 2021. Ifølge en mail, Kristeligt Dagblad har set, skriver DOK’s nuværende områdechef Julie Lund Ladegaard til alle ansatte i organisationen, at man har udleveret videooptagelserne i ”protest”, ”fordi Socialtilsynet ellers ville trække godkendelsen (…)”.
Den anden varsling handler ifølge Region Midtjylland om ledelsen i DOK. I dokumenter, avisen har set, hedder det, at indberetningerne om magtanvendelser var ”i medarbejdernes favør” og ”mindre voldsomme” end det, tilsynet havde set på optagelserne. Og i en skrivelse, der opridser sagens forløb, fra den 3. december 2021 sendt fra Region Midtjylland til Socialtilsyn Midt, står der:
”Tilsynet har ikke længere tillid til, at områdelederen i DOK har viljen til at rette op på dette. (…) Socialtilsyn Midt har klart tilkendegivet, at Socialtilsynet på baggrund af det samlede forløb ikke har tillid til ledelsen af DOK og derfor påtænker at sende en agterskrivelse vedrørende tilbagetrækning af DOK’s godkendelse.”
Et forsøg på at genoprette tilliden blev hurtigt iværksat. Den 14. december 2021 – altså blot 11 dage senere - skriver Ann-Britt Wetche til Socialtilsynet:
”Jeg vil hermed fortroligt orientere Socialtilsyn Midt om, at der per den 1. januar 2022 ændres i områdeledelsen i DOK, idet den nuværende områdechef ophører i denne stilling.”
Følte sig kastet under bussen af Region Midtjylland
Efter 28 år i Aarhus Amt og senere Region Midtjylland har den nu tidligere områdechef Lars Emil Andersen undret sig meget over sin pludselig fratrædelse og føler sig gjort til syndebuk i sin tidligere arbejdsplads.
I forbindelse med sin fratrædelse skriver han i slutningen af 2021 en mail til flere ledende ansatte under Region Midtjyllands socialområde, at Socialtilsynet har en ”magtperfid adfærd” og ”gangsterstyret adfærd”. Men den mest krasse kritik skal findes i et 15 sider langt brev til Anders Kjærulff, hvor det primært er Lars Emil Andersens nærmeste chef, Ann-Britt Wetche, der står for skud. Lars Emil Andersen siger i dag til Kristeligt Dagblad:
”Jeg selv og en håndfuld ledere fra Region Midtjylland – blandt andre Ann Britt Wetche - så videoerne igennem. Jeg blev instrueret af min arbejdsgiver i udelukkende at se videoerne igennem og lede efter, om der var sket kriminelle forhold, der i så fald skulle have været politianmeldt. Dem fandt jeg og de andre ikke. Jeg fik at vide af Ann-Britt Wetche, at det havde været ’lodret ulovligt’, hvis jeg havde ledt efter forskelle, der pegede i retning af, at Region Midtjylland havde taget fejl med hensyn til indberetningerne om magtanvendelser,” siger han og tilføjer:
”Jeg gjorde, hvad jeg fik besked på. Og det endte med at koste mig jobbet. Der blev bragt et offer. Og den øverste ledelse i Region Midtjylland gik fri.”
Lars Emil Andersen måtte acceptere en fratrædelsesordning, fortæller han. I månederne efter fratrædelsen følte han sig kastet under bussen af regionen. Og overrumplet af tilsynet. Han var blevet instrueret i, hvad han skulle gøre og sige over for Socialtilsynet – og på intet tidspunkt havde Region Midtjylland sagt ham i mod. Region Midtjylland, hans arbejdsplads og arbejdsgiver, var på hans side, troede han. Lige indtil det gik galt, og der skulle bringes et offer. Ham selv. I det 15 sider lange brev fra den 7 februar i år, som avisen har set, skriver han:
”Ann-Britt Wetche har, fra denne sag begyndte, oplyst mig om, at ’tilsynet er ude efter dig’. Og hun har mindst to gange, når hun har påstået, at Socialtilsyn Midt var efter mig, omtalt tilsynschefen i diagnostiske termer af dyssocial karakter.”
I dag har Lars Emil Andersen ikke meget tilovers for de ”modstridende meldinger”, han skulle lægge ører til fra Ann-Britt Wetche.
”På kort tid måtte min egen arbejdsplads og socialdirektør Ann-Britt Wetche og koncerndirektør Anders Kjærulff vende deres kåber. Pludselig gav de Socialtilsynet ret, fordi godkendelsen ellers ville blive trukket, sagde de. Region Midtjyllands håndtering er i mine øjne selvmodsigende, kritisabel og meget utroværdig. Det lever ikke op til regionspolitikernes forventninger om, at ledere i regionen skal opføre sig ordentligt. En forventning, som ikke mindst en koncerndirektør og en socialdirektør selv skal leve op til,” siger han.
Ulla Bitsch Andersen erklærer sig uenig i Lars Emil Andersens kritikpunkter af Socialtilsynet. Hun bedyrer også, at tilsynet aldrig er gået efter Lars Emil Andersen, og at tilsynet aldrig har varslet at ville inddrage godkendelsen af DOK – men at de én gang påtænkte at gøre det.
Går ikke ind i personalesager
Ann-Britt Wetche fortæller, at hun ”lægger sig fladt ned”, hvis Region Midtjylland har kommunikeret noget om varslinger, som nu viser sig at være forkert.
Men når man spørger ind til Lars Emil Andersen, er det svært at få et svar. 13 gange i løbet af interviewet slår hun fast, at hun ikke udtaler sig om personalesager – også selvom Lars Emil Andersen ikke længere arbejder hos Region Midtjylland, og at han selv ønsker sin personalesag italesat offentligt. Hun siger dog:
”Jeg kan ikke genkende billedet af, at Region Midtjylland skulle have vendt rundt på en tallerken. Vi ændrede vores forståelse efter drøftelse med jurister og Datatilsynet. Alt gik helt efter bogen. Men jeg kan ikke huske alt, hvad jeg har talt med Lars Emil om undervejs. Jeg har været glad for samarbejdet med ham. Men der var noget, som ikke spillede.”
Ann-Britt Wetche fortæller også, at Socialtilsynet hverken har for meget eller for lidt magt, og at Socialtilsynet ikke på noget tidspunkt har været ude efter Lars Emil Andersen. Det var hendes vurdering, at ”han skulle være et andet sted.”
Hun pointerer også – stik i mod, hvad Lars Emil Andersen siger – at hun ændrede holdning til videoernes indhold, lige efter at hun havde set dem.
Men så er det vel også ret afgørende, hvad Lars Emil Andersen bliver instrueret i af dig efterfølgende. Altså skulle han i de her videoer kigge efter mangler i forbindelse med indberetninger om magtanvendelser, eller skulle han fokusere på kriminelle forhold, som skulle politianmeldes?
”Hvorfor er det ’ret afgørende’. Det var jo hans område?”
Fordi du var hans chef?
”Ja. Men jeg stoler på mine chefer (områdechefer, red.). Jeg kan ikke se problemet.”
Ann-Britt Wetche afviser, at hun skulle have omtalt tilsynschef Ulla Bitsch Andersen ”i diagnostiske termer af dyssocial karakter”. Hun siger, at det snarere lyder ”som en personlig vendetta”.
Hvorfor tror du det? En personlig vendetta er jo ofte begrundet i en eller anden form for hævntørst. Hvorfor skulle Lars Emil Andersen have den trang, hvis alt er "gået efter bogen"?
”Man kan jo godt blive rigtig vred, hvis man føler, at man bliver uretfærdigt behandlet.”
Men blev han uretfærdigt behandlet?
”Ikke i min optik. Jeg udtaler mig ikke om den personalesag.”