Gymnasier landet over har nu afholdt de sidste eksaminer, og studentervognskørslen og diverse former for festivitas er så godt som overstået for de nyudklækkede studenter.
Tiden er nu til at overveje, om fremtidens sti mon skal gå forbi en videregående uddannelse, og derudover skal den enkelte til at se på, om karaktergennemsnittet mon tilsiger, at man kan komme ind på drømmeuddannelsen.
Men hvis det viser sig, at dette års studenter måtte få samme karaktergennemsnit som deres forgængere, vil der imidlertid være betydelig forskel på, hvor mange åbne uddannelsesdøre, der vil være. Det kommer nemlig helt an på, hvilken region studenten kommer fra i landet.
Det viser tal Danmarks Statistik. Af dem fremgår det, at karaktergennemsnittet for de studerende, som blev færdige i 2017, var højest i Region Hovedstaden, hvor gennemsnittet lød på 7,3.
Lavest var det i Region Sjælland, hvor gennemsnittet var 6,9. De regionale forskelle er dog ikke noget nyt, og de seneste ti år har tendensen netop været, at gymnasieeleverne scorer højere karakterer i Region Hovedstaden og Region Midtjylland sammenlignet med Region Sjælland.
Derfor kommer tallene heller ikke bag på Tilde Mette Juul, ph.d.-stipendiat ved Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet. Hun fortæller, at de regionale forskelle i karaktergennemsnittet hovedsageligt kan forklares ved at se på uddannelsesniveauet hos gymnasieelevernes forældre.
”Der er en meget stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveauet hos forældrene og den måde, som deres børn præsterer. Det handler altså ikke om, at eleverne med et lavere gennemsnit er født mindre bogligt stærke end dem med høje karakterer, men i stedet i hvor høj grad man kan få den rette støtte fra sine forældre,” siger hun.
”Et ungt menneske, hvis forældre er uddannede, vil også have nemmere ved at aflæse de koder, der er på et gymnasium, og de vil simpelthen have nemmere ved at vide, hvordan de bør agere, og hvad de skal sige i undervisningen for at præstere godt. Fra barnsben har de gennemgået en form for socialisering, som i gymnasiet er med til at give dem en fordel, i og med de nemmere kan aflæse, hvad der forventes af dem,” forklarer hun og siger, at det hænger sammen med, at forældrene har oplevet uddannelsessystemet på egen krop samt dets værdier og normer, som de har givet videre til deres barn.
Ib Brøkner Christiansen er rektor på Vordingborg Gymnasium og HF, hvor gymnasiets elever sidste år havde et karaktergennemsnit på 6,7. Rektoren genkender det billede, som Tilde Mette Juul tegner af, at det i høj grad handler om den enkelte elevs sociale baggrund.
Han forklarer, at den sociale sammensætning af eleverne på Vordingborg Gymnasium og HF er den vigtigste forklaring på de lavere karakterer.
”En stor del af eleverne kommer fra familier, hvor forældrene ikke har en gymnasial uddannelse. Ud fra erfaringer ved vi, at de elever, som kommer fra gymnasiefremmede hjem, har flere udfordringer, når det kommer til at få de højeste karakterer,” siger Ib Brøkner Christiansen og bemærker, at det også for Vordingborg Gymnasium og HF har været sådan i mange år, men at ikke alle gymnasier skal være fokuseret på eliten.
”Derimod skal alle elever, der har potentiale til at gennemføre uddannelsen, have lov til at gøre det. Det har vi i gennem alle årene lagt stor vægt på i vores tilgang til eleverne, og deres sociale baggrund må ikke være en hindring for netop det. Det er i stedet vores vigtigste opgave at sørge for, at eleverne får det bedst mulige afsæt til at søge videre i uddannelsessystemet. De skal ikke møde løftede øjenbryn fra lærere eller andre, fordi de på grund af deres baggrund måske er dårligere stillet,” slår han fast.
På Vordingborg Gymnasium har man for at imødekomme de lavere karakterer for nogle år siden indført læsetests i begyndelsen af skoleåret. I løbet af året skal elever med læsevanskeligheder på særlige kurser.
”Det er ikke til at sige, om det en dag vil betyde, at vi kommer til at få det højeste karaktergennemsnit af alle gymnasier. Så længe eleverne trives og kan færdiggøre deres uddannelse, så er jeg glad,” afslutter Ib Brøkner Christiansen.