Regioner med demokratisk underskud

Regionerne kæmper med både politisk modstand og manglende folkelig interesse, og meget tyder på, at de på et tidspunkt nedlægges, skriver politisk kommentator Tim Knudsen

"Medierne følger meget lidt med i regionernes arbejde. Folk oplever de valgte regionsråd med hver 41 medlemmer som fjerne og anonyme organer. Få mennesker har en idé om, hvem der repræsenterer dem," skriver Tim Knudsen.
"Medierne følger meget lidt med i regionernes arbejde. Folk oplever de valgte regionsråd med hver 41 medlemmer som fjerne og anonyme organer. Få mennesker har en idé om, hvem der repræsenterer dem," skriver Tim Knudsen. Foto: Christian Lindgren/ Denmark.

For nylig holdt jeg foredrag på et gymnasium i forbindelse med valget til regioner og kommuner.

Jeg spurgte de 150 elever, hvor mange, der vidste i hvilken region, de boede i. Omkring 2/3 rakte fingeren op, men det kneb dog lidt med den korrekte betegnelse for Region Hovedstaden. Jeg spurgte så, hvor mange, der vidste, hvad regionsrådsformanden i deres region hed. En eneste rakte fingeren op og kunne give et korrekt svar. 149 så helt tomme ud i ansigterne.

LÆS OGSÅ: Ældreforum: Kommuner glemmer nydanskere

Det er desværre symptomatisk for den uvidenhed, der hersker i befolkningen om regionerne. De fem regioner forvalter primært hospitalerne og andre sundhedsopgaver. Derudover løser de visse opgaver vedrørende trafik, miljø og særlige udsatte grupper af mennesker. Endelig løser de også visse kulturelle og turistmæssige opgaver. Men få borgere kender til regionspolitik.

Medierne følger meget lidt med i regionernes arbejde. Folk oplever de valgte regionsråd med hver 41 medlemmer som fjerne og anonyme organer. Få mennesker har en idé om, hvem der repræsenterer dem.

Som borgere har vi meget at gøre med at følge med i landspolitik og kommunalpolitik.

Ideelt set burde vi også følge med i EU, menighedsråd og en række institutionsbestyrelser som skolebestyrelserne. Dertil kommer foreninger og organisationer. For ikke at tale om storpolitik. Alt det overkommer ingen til fuldkommenhed. Og regionsrådene får den måske allermindste opmærksomhed.

LÆS OGSÅ: Danskerne vil nedlægge regionerne

Regionerne har ingen selvstændig skatteudskrivningsret. Allerede da kommunalreformen blev besluttet, mente mange, at regionerne ikke var levedygtige. Landspolitikerne har ofte truet med at nedlægge dem, hvis de ikke løste sundhedsopgaverne efter statslige retningslinjer. Med andre ord: Hvis regionerne ikke lod være med at disponere selvstændigt, ville deres selvstændighed blive taget fra dem.

Dansk Folkeparti krævede i marts 2010, at regeringen udarbejdede en plan for afvikling af regionerne:

Det er Folketinget, der styrer bevillingen til syge-husene, og vi mener, det er bedst, hvis dem, der betaler musikken, også bestemmer, hvad der bliver spillet, udtalte finansordfører Kristian Thulesen Dahl.

I 2011 vedtog Venstres sommergruppemøde at gå ind for nedlæggelse af regionerne. Sygehusene kunne eventuelt styres af tre professionelle bestyrelser. I 2013 mente 31 borgmestre, at regionerne burde nedlægges. Dansk Folkeparti udtalte, at de nu ville holde Venstre til ilden for at få regionerne nedlagt.

Selv regionsrådsmedlemmer har talt for deres nedlæggelse. De fleste regionspolitikere føler, at de alligevel har for lidt indflydelse. Så man kan vel forvente, at regionerne nedlægges før eller senere. Men det bliver i så tilfælde vigtigt at få fordelt deres opgaver rigtigt. Især bør miljøopgaverne ikke fordeles på kommunerne. De kan have for stor interesse i at se gennem fingrene med miljøproblemer. Og erfaringerne siden kommunalreformen viser også, at mange kommuner fortsat er for små til at løse en række opgaver vedrørende små grupper af særligt udsatte mennesker.

Tim Knudsen er uafhængig politisk kommentator