I sit udspil til en ny sundhedsreform har regeringen besluttet, at de fem regioner skal nedlægges, og at staten skal overtage regionernes ansvar for sundhedsområdet for at sørge for færre geografiske forskelle i sundheden og bringe sundhedsvæsenet ”tættere på borgerne”. Men påstanden om, at reformen vil skabe mere sundhedsmæssig lighed i de forskellige dele af landet, holder på ingen måder vand.
Sådan lyder det fra Danske Regioner på baggrund af en opgørelse, organisationen har foretaget. Her har man undersøgt en række områder, som staten varetager, herunder politiet, retsvæsenet og uddannelsessektoren, og der er store geografiske forskelle.
Af opgørelsen fremgår det blandt andet, at politiets responstid varierer fra 6 til 23 minutter i de forskellige landsdele. Når det gælder domstolenes sagsbehandlingstid for tilståelsessager, er den eksempelvis knap 40 dage i Københavns Byret, mens den er 130 dage i Retten i Svendborg. Og er man sygeplejerskestuderende i Sønderborg, tilbydes man 71 procent flere undervisningstimer om året end i Thisted. Alle områder, staten har ansvaret for, men som har en stor geografisk ulighed.
Og der er god grund til at tro, det samme vil blive tilfældet for sundhedsvæsenet med den nye reform, siger Ulla Astman, næstformand hos Danske Regioner og regionsrådsformand for Region Nordjylland (S).
”Tesen om, at en sundhedsreform, hvor man lægger om og fjerner regionerne, vil give mere ensartethed og færre geografiske forskelle landet over ved statslig styring, bliver i hvert fald slået til jorden, når man kigger på tallene for politiet, domstolene og uddannelsesområdet. Det giver ikke større kvalitet, når staten styrer. Den holder jo ikke,” siger hun og tilføjer, at hun er stærkt bekymret for, at det kan skabe endnu mere geografisk ulighed, hvis staten overtager sundhedsområdet:
”For der er ingen tvivl om, at det, der har gjort, at vi i dag har færre regionale, sundhedsmæssige forskelle end ved regionernes oprettelse, er, at vi som politikere har taget teten og sagt, at vi skal lære af hinanden på sygehusene,” siger Ulla Astman.
Opgørelsen er foretaget i forlængelse af det sundhedsudspil, regeringen fremlagde i januar. I stedet for de fem regioner skal der oprettes én statslig organisation med navnet Sundhedsvæsen Danmark sammen med fem sundhedsforvaltninger, der geografisk skal placeres samme sted som de nuværende regioner, og 21 nye sundhedsfællesskaber omkring landets akutsygehuse.
Hos Socialdemokratiet er man helt på linje med Danske Regioner, fortæller partiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen.
”Det argument har jeg faktisk selv fremført i den her sammenhæng. Fordi jeg jo heller ikke synes, vi har gode eksempler på, at det skulle være lighed, man opnår,” siger han fortsætter:
”Fortilfældene på andre områder og det faktum, at det jo ikke er et spørgsmål om, at opgaverne ikke kan løses i den nuværende struktur, er blandt årsagerne til, at vi dumper regeringens udspil,” siger Flemming Møller Mortensen.
Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, mener også, at det er tvivlsomt, om reformen kan sikre en større geografisk ensartethed i sundheden.
”Bare fordi man gør sundhedsvæsenet statsligt, bliver det ikke ens i hele landet. Det er meget godt eksemplificeret ved det, vi kender fra politi, retsvæsen og for den sags skyld også DSB. Der er forskelle i hele landet, og det vil også blive reflekteret i sundhedsvæsenet,” siger Jakob Kjellberg, der mener, at regeringen overdriver, hvor meget sundhedsreformen egentlig vil hjælpe på den geografiske ulighed i sundheden:
”De geografiske udfordringer består jo uagtet, hvem der leder området,” siger han.
Hos Dansk Folkeparti, der længe har talt varmt for en nedlæggelse af regionerne, afviser sundhedsordfører Liselott Blixt dog sammenligningen med politi, retsvæsen og uddannelse.
”Jeg synes, det er at sammenligne æbler og pærer. Jeg tror da heller aldrig, at vi får samme responstid på øerne og i landdistrikterne, som vi gør i bynære samfund. Sådan er det jo, selv i en kommune vil der være forskelle,” siger hun.
Ulla Astman mener imidlertid sagtens, man kan drage parallellen.
”Jeg synes, at opgørelsen viser, at regionale forskelle er der, uanset om det er statslig styring, eller om regionerne styrer. Det bunder i, at der er forskellige vilkår landet over. De forsvinder ikke ved at fjerne regionerne. Variationerne bliver faktisk endnu større, når vi kigger på eksempelvis politiet,” siger hun.
Forhandlingerne om sundhedsreformen starter denne uge.