Regioner står foran nedlæggelse - men indtil da fortsætter arbejdet

Regeringen vil med sin sundhedsreform nedlægge regionsrådene og dermed fyre 205 regionsrådspolitikerne. Men kan de virkelig undværes, og hvilke konsekvenser vil det få, hvis det borgervalgte islæt forsvinder? Det søgte Kristeligt Dagblad svar på til regionsrådsmøde i Vejle

Illustration: Rasmus Juul
Illustration: Rasmus Juul.

Det kan godt virke lidt teknokratisk, sådan et møde i regionsrådet, men folkeligt er det også. I hvert fald denne mandag, hvor Kristeligt Dagblad var på besøg i Regionshuset i Vejle.

Der var fælles afsyngning af ”Velkommen, lærkelil!” fra Højskolesangbogen, fortæring af fastelavnsboller og i det hele taget en afslappethed over mødet. Og det på trods af at alle de fremmødte politikere har en fyringsseddel hængende over hovedet.

For de 41 regionsrådspolitikere her i Region Syddanmark, ledet af Stephanie Lose (V), og landets øvrige fire regioner står over for en fritstilling, hvis regeringen kommer igennem med det forslag til en sundhedsreform, den præsenterede i midten af januar. I stedet skal den fremtidige struktur i sundhedsvæsenet bestå af tre lag. Øverst et statsligt apparat, der står for økonomi og styring. Dernæst fem sundhedsforvaltninger, der passer med de nuværende regioner, og så skal der oprettes 21 nye sundhedsfællesskaber, der bygges op om de lokale sygehuse rundt i landet.

Håbet er et mere borgernært sundhedsvæsen, hvor flere ting håndteres lokalt. Men kritikere frygter, at nedlæggelsen i højere grad vil betyde mere centralisering og mindre borgerinddragelse.

I lyset af den debat var Kristeligt Dagblad taget til regionsrådsmøde med to spørgsmål: Kan regionsrådspolitikerne undværes, og vil det overhovedet have nogen reelle konsekvenser, hvis de erstattes af embedsmænd?

Denne mandag eftermiddag var det vel, hvad man ville betegne som almindeligt rugbrødsarbejde i regionsrådet i Region Syddanmark, som er præget af brede forlig om de store aftaler.

Det begyndte med en gennemgang af en ny digitaliseringsstrategi, der med Venstres regionsrådsmedlem Mette Bossen Linnets ord ”måske nok er tungt, men også kan være med til at løse de udfordringer, vi står over i forhold til at bringe det samlede sundhedsvæsen tættere på borgeren.” Strategien blev stemt igennem uden de store sværdslag, ligesom langt det meste andet på dagsordenen blev vedtaget uden nogen særlig diskussion. Dagens store debat handlede om ”retningslinjerne for visitation til klimaterapi til patienter med psoriasis,” og det var lige så teknisk, som det lyder. Centralt for diskussion var anvendelsen af PASI-score i forbindelse med visitation til klimaterapi, som er en særlig lindrende behandlingsform for psoriasis-patienter. PASI-scoren beskriver groft sagt, hvor hårdt angrebet patienterne er af psoriasis.

Radikale Venstres medlem af regionsrådet Morten Brixtofte Pedersen udtrykte i forbindelse med diskussion tvivl om, hvorvidt politikerne havde truffet beslutningen på et uoplyst grundlag, efter at han havde fået en henvendelse fra Psoriasisforeningen om netop PASI-scoren. Det havde han ikke, forsikrede 1. næstformand Poul-Erik Svendsen (S), og så var den diskussion lukket.

Men den diskussion og 11 af de øvrige dagsordenspunkter ud af i alt 14 understreger hele problemet ved regionsrådene, mener De Konservatives regionsrådsmedlem Morten Weiss-Pedersen, som gerne ser, at rådene nedlægges.

”Ud af de 14 punkter på dagsordenen er der maksimalt to med politisk indhold. Vi har et budget på 24,4 milliarder kroner, og der er meget lidt af det, som man kan bevæge sig rundt i politisk,” siger Morten Weiss-Pedersen og fortsætter:

”Og vi sidder jo ikke gratis derinde. Vi koster et millionbeløb, selvom det, der foregår inde i mødesalen, er rent teater. Ingen kender navnet på de 41 mennesker, der sidder derinde, bortset fra Stephanie Lose. Så ja, jeg vil gerne fyres,” siger Morten Weiss-Pedersen, der som menigt medlem sidste år fik et vederlag på i alt 176.000 kroner.

De to politiske emner, som Morten Weiss- Pedersen omtaler, var rejst af SF. Det ene var et forslag om en handle-plan for, hvordan Region Syddanmark mindsker brugen af fossile brændstoffer ved transportopgaver. Det var der stor opbakning til. Omvendt blev SF’s gruppeformand Villy Søvndal mødt med en kold skulder, da han fremlagde et forslag om at sikre, at der både blev indhentet tilbud fra offentlige og private aktører i forbindelse med forskellige opgaver.

Det ville være alt for bureaukratisk, lød det fra stort set hele regionsrådssalen.

Mødeleder i Region Syddanmark er formand Stephanie Lose (V), som har været en af de fremmeste kritikere af den foreslåede sundhedsreform. På spørgsmålet om, hvilke egentlige konsekvenser det ville have at nedlægge regionsrådene, sagde hun efterfølgende til Kristeligt Dagblad:

”Jeg tror, at man ville få nogle andre beslutninger. Når man kommer fra en bred geografi, ved man, hvor tingene er og får henvendelser fra lokalområdet. Det betyder bare, at man har en anden forståelse for, hvad der rører sig. Det ville man ikke få med en bestyrelse, som ikke engang er forpligtet til at bo i området.”

Men er man overhovedet klædt ordentligt på som almindelige folkevalgt, når man skal sidde og diskutere noget så teknisk som eksempelvis psoriasis-behandling?

”Forudsætningen for at træffe gode beslutninger er også, at man har perspektivet som almindeligt menneske. Samtidig sætter vi os jo ind i tingene. Derudover er det også et adelsmærke, at man har et værdimæssigt syn på tingene. Den faglige og den mere administrative viden har vi også, men jeg tror, at lægfolket har andre tilgange til det, ligesom at vi også skal stå på mål for beslutningerne på en anden måde. Det er ikke det samme som, at vi ikke træffer upopulære beslutninger.”

Men tror du også, at det vil få reelle konsekvenser for borgerne, hvis regionsrådene nedlægges?

”Nej, jeg har stor tillid til, at de dygtige fagfolk leverer den behandling, der er bedst for borgerne. Jeg vil ikke tegne et skræmmebillede af, at folk dør i hobetal. Men det vil få en betydning for, hvilke sager der bliver bragt op, og det kan derfor også få en indirekte betydning for borgerne.” 8