Rekord-få dør på venteliste til organ. Alligevel bliver det snart obligatorisk for alle over 18 år at tage stilling

11 personer døde på venteliste til et organ i 2021, og det er det laveste antal i ti år. Politisk forslag om tvungen stillingtagen må ikke skubbe folk til et nej, siger eksperter.

Seks procent af de danske registreringer i organdonorregistret et nej. Genrefoto.
Seks procent af de danske registreringer i organdonorregistret et nej. Genrefoto. . Foto: Handout/Reuters/Ritzau Scanpix.

Det seneste årti har budt på en markant nedgang i antallet af mennesker, som dør, mens de venter på et organ. I 2021 døde 11 personer på venteliste, og det er syv personer færre end året før, og næsten en fjerdedel af de 40 personer, som døde på venteliste i 2018.

Samtidig er antallet af organdonorer steget ifølge tal fra Dansk Center for Organdonation.

Tallene viser, at det danske system for organdonation er ”solidt”, siger overlæge i centret Christina Rosenlund:

”Der er et stigende antal donorer og et faldende antal døde på ventelisten, og det har vi opnået i Danmark uden at ændre på samtykkeformen, men ved at gøre en kæmpe indsats ude på hospitalerne. Det handler om, at de, som ønsker at blive donorer, også bliver det,” siger hun.

Blandt andet har hospitalernes intensiv-afdelinger stort fokus på at identificere potentielle organdonorer; at samtale med familierne, og at passe på organerne frem til den dag, hvor de muligvis skal doneres, forklarer hun.

Med jævne mellemrum rejser politikere, patientforeninger og privatpersoner forskellige forslag om, hvordan man får flere danskere til at tage stilling til organdonation og tilmelde sig organdonorregistret som donor.

Torsdag fik det seneste forslag flertal i Folketinget og skal nu finde sin præcise form. Forslaget vil gøre det obligatorisk for alle danskere over 18 år at tage stilling til organdonation. Det skal ske, når de alligevel er i kontakt med myndighederne, for eksempel når de skal have eller forny kørekort, pas eller sygesikringskort.

Men meget er altså opnået ved, at man på hospitalerne har arbejdet målrettet med kontakten til de pårørende samt arbejdsgangene omkring donation, og overlæge på intensivafdelingen på Odense Universitetshospital, Ole Pedersen, er bekymret for, om det vil virke modsat, hvis danskerne presses til at tage stilling.

”Det er et etisk dilemma, for på den ene side vil vi gerne øge antallet af organer, men at tvinge folk er for simpelt. Organdonation afhænger langt hen ad vejen om kulturen for det. Vi skal blive ved at tale om organdonation, for så kommer samtykke ad frivillighedens vej, når vi som intensivlæger står med de efterladte familier. Jeg synes, vi er kommet meget langt med den model, vi har, og jeg frygter virkelig, at tvungen stillingtagen vil skabe trods eller give os læger et rygte for, at vi er gribbe, der bare vil flå de afdøde for organer,” siger han.

Dansk Center for Organdonation går ind for det politiske forslag, hvis det kan anspore – men ikke tvinge – folk til at tage stilling, siger centerleder Helle Haubro.

”Politikerne må forholde sig til: Hvad ligger der i, at stillingtagen er ’obligatorisk’? For presses folk, så kan det blive til, at man tager den nemme beslutning om et nej, fordi det er status quo i forhold til ikke at tage stilling.”

Helle Haubro henviser til erfaringer fra Holland, der indførte en model for obligatorisk stillingtagen i 2020. I Holland beder myndighederne to gange folk om at tage stilling til organdonation i tilfælde af hjernedød. Hvis man ikke har meddelt sit valg seks uger efter modtagelsen af det andet brev, antages det, at man ønsker at være donor efter sin død. Man kan til enhver tid ændre registreringen til et nej.

Det har ført til en voldsom stigning i antallet af personer, som aktivt registrerer et nej: 4,4 ud af 14 millioner registreringer i det hollandske donorsystem er i dag et nej. Det svarer til 31 procent. Til sammenligning er seks procent af de danske registreringer i organdonorregistret et nej.

”Jeg mener, at det er bekymrende, at så mange registrerer et nej, hvis det er en reaktion på, at de bliver tvunget til at tage stilling,” siger Helle Haubro.

Ole Pedersen peger på, at andre tiltag er på vej, der forventeligt vil føre til flere organer, uden en ændret samtykkeform. Sundhedsstyrelsen er ved at udarbejde de nationale retningslinjer, der skal danne grundlag for implementering af det såkaldte hjertedødskriterie i Danmark.

”Når det kommer, skal vi også dér have befolkningen med os og ikke mod os,” siger han og tilføjer:

”Det høje antal donorer og det lave antal døde på venteliste er udtryk for, at vi er blevet dygtigere. Jeg har været igennem mange donationsforløb, og det sker, at der ikke altid er en modtager til for eksempel et hjerte. Det er trist, men det er også godt, fordi det er et udtryk for, at så mange er der altså heller ikke, som venter på et hjerte,” siger han.

Politisk ordfører Mette Abildgaard (K) er bannerfører på det politiske forslag. Hun deler ikke bekymringen for en bølge af nej'er givet i trods, hvis stillingtagen gøres obligatorisk.

"Det er centralt i det danske forslag, at man også kan tage stilling ved at sige 'ved ikke'. Den mulighed har vi for at undgå at presse folk ud i et nej. I så fald er det familien, som skal tage beslutningen, hvis personen dør. Uanset om folk svarer ja, nej eller ved ikke, så mener jeg, at man får et bedre beslutningsgrundlag end i dag," siger hun.