Rekordantal filmatiserede danske bøger viser, at litteraturen stadig kan levere

Antallet af filmatiserede danske bøger slår i år rekord. Det tyder på en presset filmbranche, men også en anerkendelse af, at litteratur stadig står stærkt som leverandør af fortællinger, mener iagttagere

Christian Jungersens ”Du forsvinder” er en af de danske bøger, der er blevet filmatiseret i år. Filmen får premiere den 20. april.
Christian Jungersens ”Du forsvinder” er en af de danske bøger, der er blevet filmatiseret i år. Filmen får premiere den 20. april. Foto: Martin Dam Kristensen/Ritzau Foto

Det er ikke så underligt, hvis dit næste biografbesøg byder på filmversionen af en allerede eksisterende bog. For eksempel Christian Jungersens ”Du forsvinder”, der får premiere den 20. april.

I 2017 ruller foreløbigt 42 filmatiserede bøger over lærredet i landets biografer – til sammenligning bød sidste år på i alt 281 biograffilm. Syv af årets filmatiserede bøger er danske, og det er mere end dobbelt så mange sammenlignet med hvert af de seneste fem år, viser tal fra brancheforeningen Danske Biografer.

”Jeg kan ikke huske, jeg nogensinde har set en så massiv satsning på danske filmatiseringer. Og jeg har fulgt med siden 1978,” siger formand for Danske Biografer Kim Pedersen.

Han peger på en økonomisk presset filmbranche som forklaring.

”I de her år, hvor filmbranchens økonomi er trængt, satser producenterne mere og mere på det sikre. Og det er enten opfølgninger på tidligere successer eller filmatiseringer af bøger, tegneserier eller videospil,” siger han.

”Her er en god del af lanceringsarbejdet allerede gjort. Mange har måske allerede læst en specifik bog, og dermed er titlen på filmen allerede et brand.”

Tore Rye Andersen, lektor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, fortæller, at filmbranchen altid har vendt sig mod bøgerne for inspiration. En økonomisk krise kan have forstærket tendensen, men det er ikke nødvendigvis tilfældet, mener han.

”Det kan også være en anerkendelse af, at bogen og litteraturen stadig har status som leverandør af fortællinger, og at de fortællinger kan omplantes til andre medier.”

Historisk har der været tale om forskellige perioder, når det kommer til filmatisering af bøger, fortæller Peter Schepelern, filmekspert og lektor emeritus ved Københavns Universitet. Frem til midten af 1990’erne gjaldt det i dansk regi særligt adaptation af klassikere, for eksempel ”Babettes Gæstebud” og ”Pelle Erobreren.” I 2000’erne handlede det om filmatisering af bestsellere. Den slags ses stadig, men nu kombineret med adaptation af mere perifære bøger, som ikke nødvendigvis nyder almindelig berømmelse, siger Peter Schepelern.

”Bengtssons ’Aminas breve’, Blendstrups ’Gud taler ud’ og Jungersens ’Du forsvinder’ er et udtryk for, at man bygger videre på bøger med en vis gennemslagskraft. Men med de mere perifære ved jeg ikke, om det spiller så stor en rolle, om oplægget kommer fra en bog eller en original idé.”

Et andet aspekt kan være, at mange sekvenser i nye romaner lige så vel kunne være skrevet til film, siger lektor Tore Rye Andersen.

”Det er som om, at nogle af de nye forfattere, der ser romanens position som truet, prøver at hente inspiration fra de medier, de føler sig truet af,” forklarer han og nævner som eksempel den amerikanske Garth Risk Hallbergs roman ”Byen brænder” fra 2015.

”Der sker i dag en afsmitning mellem medierne. Romaner, tv-serier, grafiske romaner og film begynder at nærme sig hinanden. Romanen inkluderer visuelle virkemidler, og tv-serien bliver mere litterær. Det gør, at adaptationerne bliver mere nærligggende,” uddyber han.

Tore Rye Andersen understreger, at bogen dog stadig kan stå alene som medie og fortælleform.

”Der er stadig efterspørgsel på gode bøger, som ikke nødvendigvis skal filmatiseres – men som nogle gange bliver det af økonomiske hensyn,” siger han.

”Film vil ikke afløse bøger, det bliver bare et ekstra tilvalg. Nogle vil kun vælge filmen, andre kun bogen, andre begge dele. Og det er der ikke noget problematisk i set fra bogens synspunkt.”

I artiklen ”Fra bog til film” fra 2010 skriver filmekspert Peter Schepelern, at de gamle kunstarter som litteratur og teater i flere officielle sammenhænge stadig vurderes højere end filmen. Sådan forholder det sig nok også i dag, tror han.

”Det er lettere formidling at se filmen end at sætte sig med to bind af Tolstoj,” siger han.

”I en film er alt fedtet skåret fra. Det er en mainstream-films opgave at befri bogen fra dens alt for vidtløftige udenomssnak og komme til sagen.”

Lektor Tore Rye Andersen mener dog ikke, at danskerne generelt foretrækker den mindre tidstunge formidling af litteratur.

”Der er modsatrettede tendenser også, hvor mennesket søger fordybelsen og pausen, og hvor tid til at fordybe sig i en bog betragtes som en kostbar ressource,” siger han.

”Det beror på en forestilling om, at bogmediet er noget, der tager lang tid at fortære, mens nogle af de nye medieprodukter kan overstås hurtigere. Og det er lidt unuanceret. Bogmediet kan også konsumeres i små bidder og kan for eksempel læses på en telefon. Så det tillader også et hurtigt og fleksibelt kulturelt fix, hvorimod den sociale begivenhed, det ofte er at tage i biografen, kan være sværere at passe ind i en fyldt kalender.”