Rekordbeløb fra Danmark til Ukraine sikrer bred nødhjælpsindsats

Behovet for nødhjælp ændrer sig hurtigt under krigen i Ukraine, men trods svære omstændigheder er det ikke svært for de humanitære organisationer at få penge fra indsamlinger brugt

Omkring 30.000 mennesker var lørdag aften samlet på Rådhuspladsen i København til støttekoncert for Ukraine. Arrangementet indbragte 165 millioner kroner fra danskerne til nødhjælp.
Omkring 30.000 mennesker var lørdag aften samlet på Rådhuspladsen i København til støttekoncert for Ukraine. Arrangementet indbragte 165 millioner kroner fra danskerne til nødhjælp. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Mens kunstnere som Anne Linnet, Peter Sommer og bandet TV-2 lørdag aften spillede foran 30.000 tilskuere på Rådhuspladsen i København til DR og TV 2’s støttearrangement ”Sammen for Ukraine”, væltede penge fra gavmilde danskere ind.

Hele 165 millioner kroner blev der doneret, som nu skal fordeles mellem 18 nødhjælpsorganisationer. De penge kan lægges oven i de 750 millioner kroner, som organisationerne allerede inden koncerten havde indsamlet. Samlet giver det 915 millioner kroner, hvilket er det højeste beløb, der nogensinde er indsamlet herhjemme til en humanitær katastrofe.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

Og selvom der lige nu er flere utilgængelige områder i Ukraine, hvor det er svært at få nødhjælpen frem, er det ikke et problem at få pengene brugt. Det oplyser Bjarke Skaaning, katastrofechef i Dansk Røde Kors. Allerede inden koncerten havde organisationen indsamlet hele 350 millioner kroner.

”Man skal huske på, at selvom snart tre millioner mennesker er flygtet fra Ukraine, er der stadig omkring 40 millioner derinde. Det er inde i Ukraine, vi koncentrerer vores indsats, for det er dem, der har det sværest. Så snart man er rejst ud af Ukraine, er der en masse anden hjælp, som træder til, både private og offentlige aktører,” siger han.

Bjarke Skaaning forklarer, at man blandt andet får nødhjælp transporteret ind i Ukraine med de tog, som transporterer flygtninge ud af landet. Når togene kører ind i Ukraine igen, har de stort set ingen passagerer med og bliver derfor i stedet læsset med nødhjælp fra Røde Kors, der har et stort lager i Rumænien.

”Vi bruger pengene på tæpper, madrasser, mad og hygiejneprodukter. Det er dét, der primært er behov for lige nu, selv om det ændrer sig hele tiden.”

Hos Dansk Flygtningehjælp arbejder man i to spor. Både et inde i Ukraine og et i nabolandene Polen, Rumænien og Moldova, forklarer generalsekretær Charlotte Slente

”I de områder, der er belejret, hvor det både er svært at få mennesker ud og nødhjælp ind, arbejder de af vores medarbejdere, som kan komme op af beskyttelsesrummene, med at identificere lokale initiativer, vi kan støtte. Det er blandt andet med at genhuse folk, give dem fødevarer og beskyttelsesudstyr og etablere suppekøkkener. Desuden støtter vi små civilsamfundsorganisationer økonomisk.”

I den vestlige og mere rolige del af landet fokuserer de på at hjælpe internt fordrevne med husly og mad. Desuden er de i gang med at fylde lagre op i grænseområderne uden for landet, så det kan transporteres ind, når det bliver lettere at få nødhjælp ind i Ukraine.

”I nabolandene arbejder vi med at understøtte både civilsamfundet og myndighedernes modtagelse af flygtninge. Her hjælper vi eksempelvis med modtagecentre, psykologisk førstehjælp og retshjælp. Desuden støtter vi med kontanter, så flygtningene selv kan købe nogle af de ting, de står og mangler. Mange er flygtet med ikke andet end en lille rygsæk,” siger Charlotte Slente.

Når nødshjælpsorganisationer modtager mange millioner kroner på én gang, kan der nemt opstå et pres for at handle hurtigt, siger lektor ved Københavns Professionshøjskole Laurits Rauer Nielsen, der forsker i nødhjælps- og redningsarbejde. Men i modsætning til nødhjælpsarbejde ved naturkatastrofer, hvor der er et tydeligt skadesbillede efter eksempelvis et jordskælv, er krig kendetegnet ved, at katastrofen bliver ved med at udvikle sig. Strømmen af flygtninge, man ønsker at hjælpe, kan for eksempel have flyttet sig, inden man får mobiliseret hjælpen.

"Man står i en meget omskiftelig situation, hvor det rigtige sagtens kan være lige at trække vejret engang og lave en dybere situationsbedømmelse for at finde ud af, hvordan man griber det bedst an. Der er afgjort et dilemma mellem behovet for at handle nu og her og så få størst mulig gavn af sine penge."

Tidligere på måneden advarede nødhjælpsorganisationer om, at hjælp fra private risikerer at gøre mere skade end gavn, fordi den kan spænde ben for en mere koordineret indsats. Spørgsmålet er, om de mange indsamlede millioner derfor for alvor har overflødiggjort behovet for privat hjælp. Det mener Laurits Rauer Nielsen ikke. Så længe myndigheder og nødhjælpsorganisationer klart kommunikerer, hvilken hjælp der er behov.

“Hvis man ved, at man kan gøre en konkret og specifik indsats, er der plads til det, men hvis man er lidt søgende, så skal man blive væk. For eksempel kan det give mening at hente familiemedlemmer eller bekendte ved den polsk-ukrainske grænse, mens det omvendt giver trafikale problemer, hvis man kører rundt på må og få og leder efter nogle, man kan give et lift.”

Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.