Aldrig har så mange danskere bandlyst sig selv fra at kunne gamble om penge på onlinekasinoer og spilletjenester. I marts i år havde 22.630 danskere således blokeret sig ved at lade sig registrere i Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (Rofus). Det viser Spillemyndighedens statistik over det danske spillemarked for første kvartal i år. I 2017 var 12.448 registreret – på bare tre år har flere end 10.000 personer dermed tilmeldt sig.
Udviklingen er foruroligende, vurderer Thomas Marcussen, klinikchef og psykolog på Forskningsklinikken for Ludomani på Aarhus Universitet. Han er overbevist om, at den seneste opgørelse over registrerede i Rofus kun viser toppen af isbjerget.
”Tallene er et udtryk for, at mange har svært ved at styre deres spil. Der er mange, der spiller meget, men som ikke søger behandling og ikke gør noget ved deres problemer. Der gemmer sig et mørketal bag registreringerne i Rofus, da vi ved, at det er en meget lille del af dem, der har et problem, som formår at søge hjælp, hvilket vi også ser på klinikken. Mange venter længe med at søge hjælp, og der skal en voldsom krise til, før de bliver motiverede til at søge den,” siger han.
Stigningen i antallet af fri-villigt udelukkede gamblere skal ses i lyset af, at onlinekasinoer tjener penge som aldrig før. I sidste uge beskrev Kristeligt Dagblad, hvordan spillestederne har mere end tredoblet deres omsætning de seneste år. Da Rofus blev oprettet i 2012, omsatte de for knap 16 milliarder kroner. I 2018 for knap 54 milliarder kroner. Det svarer til, at hver enkelt husstand bruger 19.825 kroner på onlinespil om året.
Sundhedsordfører i Enhedslisten Peder Hvelplund kalder udviklingen et ”udtryk for, at liberaliseringen af området er gået for vidt”.
”Bag de her tal findes familier, der er havnet i tragiske situationer, hvor de står i gæld til halsen. Derfor er udviklingen dybt, dybt bekymrende. I spillebranchen er grådigheden enorm, og det synes jeg tydeligt, man kan se på den massive markedsføring. Det er beskæmmende, og derfor bliver vi nødt til at få kigget på markedsføringslovgivningen,” siger han.
Det var i 2012, at et bredt flertal i Folketinget gennemførte en omfattende liberalisering af spillelovgivningen, der banede vejen for, at internationale spiludbydere kunne få adgang til det danske marked, såfremt de fik en dansk licens.
De Radikale var en del af forliget, og i dag mener partiets skatteordfører Kathrine Olldag fortsat, at liberaliseringen var det rigtige skridt for at undgå et sort, ureguleret spillemarked. Hun mener dog, at markedsføringsloven skal ændres, så færre ender i spilafhængighed:
”Det er særligt måden, hvorpå de her onlinekasinoer og spilletjenester forsøger at lokke nye kunder ind med velkomstbonus og andre aggressive markedsføringstricks, som jeg mener er bekymrende, og som vi bliver nødt til at regulere yderligere politisk,” siger hun.
En opgørelse fra Kantar Gallup Adfacts, der overvåger det danske reklamemarked, viser, at der i gennemsnit i 2012 var 426 reklamespot om pengespil pr. døgn i radio og på tv. I de første otte måneder af 2019 var tallet steget til 1197 i gennemsnit pr. døgn.
Udviklingen kalder på regulering, mener også Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt.
”De mange reklamer i tv og radio, men også på Facebook, og stigningen i antallet af tilmeldte i Rofus er et kæmpe problem. For udviklingen viser, at flere bliver afhængige. Og stigninger i afhængighed, hvad enten det er alkohol, tobak eller spil, skal vi som samfund bekæmpe,” siger hun.
Sådan anskuer sundhedsordfører for de Konservative Per Larsen ikke udviklingen. Han kalder det ”positivt at flere anvender Rofus”, da det ”kan være et godt redskab til at stoppe spilaktivitet og afhængighed.”
”Vores udgangspunkt er, at den gældende lovgivning regulerer området tilstrækkeligt,” siger han.