Prøv avisen

Skilsmissebørn beder selv myndigheder gribe ind i konflikter

Barnets initiativret har eksisteret siden 2007. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Barnets initiativret i forbindelse med skilsmisse- og samværssager er en naturlig følge af en udvikling, hvor børns rettigheder vægtes højere, mener ekspert

Rettelse den 12. november 2019: Familieretshuset sendte Kristeligt Dagblad forkerte tal

Denne artikel og artiklen ”12-årige Anna har besluttet ikke at bo hos sin mor: Nogle gange føler jeg skyldfølelse over for hende”, som Kristeligt Dagblad bragte i printavisen den 4. oktober 2019, indeholdt fejlinformation.

I de to artikler beskrev Kristeligt Dagblad, hvordan der er sket en betydelig stigning i antallet af 10 til 17-årige skilsmissebørn, der benytter sig af deres såkaldte initiativret, hvor børn tager kontakt til myndighederne, hvis de eksempelvis er utilfredse med deres samværsordning. En stigning, der var sket efter, at Statsforvaltningen tidligere i år blev af erstattet af et såkaldt familieretshus.

Historierne byggede på en opgørelse, Familieretshuset havde sendt til Kristeligt Dagblad på baggrund af en aktindsigt. Familieretshuset har imidlertid videregivet forkerte tal til Kristeligt Dagblad, viser det sig ved en nærmere gennemgang.

Ifølge Familieretshusets presseafdeling er fejlen opstået ved at man har trukket tal, der viser antallet af borgere indkaldt til møder og altså ikke antallet af møder. Fejlen betyder, at de tilsendte tal ikke kan sammenlignes med de øvrige tal, Familieretshuset videregav fra Statsforvaltningen.

”Der er desværre tale om en menneskelig fejl, og vi beklager mange gange,” siger Familieretshusets kommunikationskonsulent Stine Mie Kristiansen.

Brugen af barnets initiativret er i perioden den 1. april 2019 til den 31. august 2019 således 77 møder og dermed ikke, som der stod i artiklerne, 160 møder.

Artiklerne blev efterfølgende refereret i en række danske medier.

Herunder ses den oprindelige artikel, men den skal læses med det forbehold, at tallene i artiklen er forkerte.

Aldrig har så mange skilsmissebørn taget initiativ til at få ændret i blandt andet samværet med deres forældre. Det viser en opgørelse fra Familieretshuset, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i.

Udviklingen kan ifølge eksperter skyldes indførelsen af det nye familieretlige system, der trådte i kraft den 1. april i år. De nye regler betyder, at Statsforvaltningen er lukket og erstattet af det såkaldte Familieretshuset, der ifølge daværende social- og børneminister Mai Mercado (K) i højere grad skal ”tage højde for børnenes behov” ved skilsmisser.

Fokusset på ”børnenes behov” indebærer blandt andet, at der i Familieretshuset er blevet oprettet en særlig børneenhed, der skal føre samtaler med børn, der ønsker at gøre brug af deres såkaldte initiativret og eksempelvis ændre deres samværsordning, deres bopæl, eller hvem som har forældremyndigheden.

Kirsten Rosenkilde er kontorchef på forældreansvarsområdet i Familieretshuset i Aabenraa og Odense. Det er blandt andet hendes afdeling, der står for at indkalde forældre til en samtale, hvis deres børn har gjort brug af initiativretten.

”Vi oplever, at flere og flere børn henvender sig på baggrund af barnets initiativret, og vi ved faktisk ikke, hvad den reelle baggrund for stigningen er. Måske er det, fordi vi har fået et nyt familieretligt system, der i højere grad fokuserer på, at børn skal inddrages,” siger hun.

Barnets initiativret har eksisteret siden 2007. Rettigheden betyder kort fortalt, at et barn i alderen 10 til 17 år kan kontakte Familieretshuset eller Børns Vilkår og bede om hjælp til at få ændret sin skilsmisseordning. Derefter skal Familieretshuset så indkalde forældrene til et møde.

I årets tre første måneder, da skilsmissesager stadig hørte under Statsforvaltningen, gjorde 33 børn brug af denne initiativret. I de følgende fem måneder, efter at Familieretshuset blev oprettet, er tallet femdoblet, så der har været mere end én henvendelse dagligt. Således har i alt 197 børn gjort brug af deres initiativret til og med august i år.

Selvom 2019 endnu ikke er slut, er det højere end noget andet år siden ordningens indførelse i 2007.

Tallet overrasker Mai Heide Ottosen, seniorforsker ved Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

”Knap 200 sager lyder af rimelig meget, og det overrasker mig egentlig. Det må skyldes, at der er kommet yderligere fokus på børnenes rolle og mening i forhold til skilsmisser med den nye skilsmisselov,” siger hun.

Seniorforskeren var i sin tid en del af det lovforberedende udvalg, der foreslog at indføre barnets initiativret. Hun forklarer, at ordningen er tænkt som en ventil for børn, der eksempelvis ønsker kontakt med en forælder, de har mistet kontakten til, aldrig har mødt samt for børn, som er kommet i klemme i fastlåste skilsmissekonflikter.

For lektor ved det juridiske fakultet på Aalborg Universitet Hanne Hartoft, der i årevis har beskæftiget sig med børns retsstilling ved skilsmisser, afspejler den stigende brug af barnets initiativret en samfundsudvikling:

”Problemet for børnene har tidligere været, at der har hersket enighed om, at for eksempel samvær og bopælspligt var et spørgsmål, som de voksne skulle tage sig af for at ’beskytte’ børnene. Det er dette beskyttelsesperspektiv, som børnene i årevis har haft svært ved at trænge igennem, men som i højere grad ser ud til at lykkes nu,” siger hun og fortsætter:

”I dag ser vi i højere grad barnet i et rettighedsperspektiv, og i den bevægelse er det værd at bemærke, at tallene tyder på, at flere børn benytter sig af initiativretten. Det bekræfter, at børn har en mening og forventer, at den også bliver tillagt betydning.”

I Børns Vilkår vejleder man børn, der ringer eller skriver til Børne- Telefonen, i at bruge deres initiativret. Her mener juridisk seniorrådgiver Ingrid Hartelius Dall, at samfundet for længe har forsømt at oplyse om barnets initiativret som en ”redningskrans” for skilsmissebørn, der mistrives.

”Tidligere har skilsmisser handlet om forældrenes ret til barnet. Det syn er efterhånden vendt på hovedet. I dag handler det mere om barnets ret til sine forældre. Denne udvikling er barnets initiativret et eksempel på, og det er en god udvikling,” siger hun.